Et af Danmarks stærkeste kort blandt unge ryttere i Danmark er den tredobbelte EM guldmedaljetager Alexander Helgstrand.
Alexander Yde Helgstrand er søn af Marianne og Andreas Helgstrand og en af Danmarks meget talentfulde unge dressurryttere.
Alexander er nærmest opvokset på Helgstrand Dressage i Nordjylland, hvor far Andreas har opbygget en fantastisk og unik forretning med hingstestation og salg af top dressurheste til hele verden.
Alexander er en af de mest vindende ponyryttere
Alexander Yde Helgstrand har haft stor succes som ponyrytter, og især med ponyen Adriano B er det blevet til særdeles flotte resultater – som guld og sølv ved EM og guld ved DM. Nedenfor en lille liste over Alexanders imponerende resultater.
- Guldmedalje for hold og 2 x individuelle guldmedaljer ved EM i Polen 2019
- Guldmedalje for hold til Nordisk Mesterskab i Norge
- 2 x individuelle Guldmedaljer til Nordisk mesterskab i Norge.
- Sølvmedalje for hold til EM i England, Bishop Burton.
- 2 x individuelle Sølvmedaljer til EM i England, Bishop Burton.
- Vinder af Ecco Cup
- Guld til DM for hold.
- Vinder af DM på Røgilds Claire
- Utallige sejre til internationale stævner

Fra Pony til Hest
Det er jo desværre ikke muligt at blive ved med at ride pony for evigt, og derfor måtte Alexander sælge Adriano B, da han blev for gammel til at ride ponyklasser og istedet sadle de store heste.
Til at starte med overtog Alexander hesten Grevens Sa´Va, som tidligere har været redet af Carina Nevermann Torup. Med Sa’Va har han haft stor succes i juniorklasserne både ved DM og Ecco Cup – og parret har gjort en meget flot figur rundt om på stævnebanerne.
ECCO Cup er en fremragende måde hvorpå de unge unge ryttere kan forberede sig på internationale stævner samt blive klædt på til at konkurrere i seniorrækkerne.
Alexander Yde Helgstrand i Grand Prix
Men for Alexander Helgstrand stopper det ikke med succesen for juniorer – tværtimod. Der er ingen tvivl om at den unge rytter har store ambitioner i dressur og vil fortsætte i sporten, på højeste niveau. Han har overtaget sin mors grand prix hest Lolli Pop og debuterede i senior Grand Prix i 2021.
Se mere på Zibrasport Equest
Du kan læse mere om Alexander Helgstrand på Zibrasport Equest og her kan du også se videoer fra stævnerne og fra interviews, ligesom du kan læse artikler m.m.
Du kan også følge Alexander på Facebook og andre sociale medier.