Isabell Wert (f. 1969) betegnes som dressurens ukronede dronning – og af god grund. Hun er den mest dekorerede dressurrytter i verden nogensinde og har repræsenteret Tyskland ved ikke mindre end seks Olympiske lege.

Dressurens dronning

Isabell Werth er en af verdens mest succesrige dressurryttere og har som seksdobbelt tysk OL-deltager rekorden for flest vundne olympiske medaljer i ridesporten. Derudover har hun også ni guldmedajler fra verdensmesterkaberne og ikke mindre end 20 guldmedaljer fra europamesterkaberne.

 Til daglig er Isabell Werth er bosat i Rheinberg, Tyskland, hvor hun siden 2004 har drevet sin egen dressur stald.

Isabell Werth & Bella Rose i 2019 (Foto: FEI / Liz Gregg)

Isabell Werth afsluttede i 2000 sin juridiske uddannelse og arbejdede i nogle år derefter som hhv. advokat og sponsoreringskoordinator, indtil hun i 2004 tog springet og etablerede sin egen dressurstald.

Tog springet til dressur

Werth var fra barnsben omgivet af heste på sine forælders gård, faktisk var hun en meget passioneret spring- og millitaryrytter før hun endelig iførte sig dressurkjolen og indtog toppen af verdensranglisten.

En perlerække af topheste

Werth har i årenes løb haft en perlerække af topheste ved hånden. To af dem som virkelig har sat deres præg på verdensdressuren er den nyligt pensionerede Bella Rose 2 e. Belissimo M og den 17-årige Don Schufro datter Weihegold OLD. Ikke nok med dem, så er der en lang liste af stjernespækkede heste i stalden hos Werth bl.a. Dsp Quantaz, Emilio 107, Den Haag 12 og Superb 2. Sidsnævnte er en af hendes foretrukne emner til OL 2024

Det tyske hold ved VM i Tryon – Isabell Werth, Dorothee Schneider, Sonke Rothenberger, Jessica Von Bredow-Werndl Foto: FEI/MARTIN DOKOUPIL

Olympiske medaljer

Holdguld i 1992, 1996, 2000, 2008, 2016 og 2020

Individuel guld i 1996

Individuel sølv i 1992, 2000, 2008, 2016 og 2020

Isabell Werth og Weihegold i Amsterdam i 2020 Foto: © FEI/Leanjo de Koster

Den rette sadel er vejen frem

Med hendes mangeårige erfaring i sadlen har Isabell Werth indgået samarbejde med både Bates og Wintec, for at udvikle sine egne dressursadler. Werth har arbejdet tæt sammen med sadelmagere for at udvikle den helt rette sadel, der giver komfort, samtidig med at hjælper rytteren til den helt opstilling. Selv var hun med til at teste forskellige sadelmodeller, indtil det helt rette design blev fundet.

Paris 2024

I efteråret 2021 offentliggjorde Werth at hun efter OL i Paris 2024 endegyldigt vil stoppe sin stævnekarriere. Hun forlader dog ikke sporten helt, da hun håber på fortsat at kunne undervise og udvikle heste og ryttere, selvom stævnejakken altså bliver hængt på knagen.

Interview med Isabell Werth efter World Cup-küren 2020