Kasper H. Hansen er en af Danmarks allerbedste springryttere og efter mange flotte resultater i ungdomsrækkerne, er han nu et af Danmarks stærkeste kort på springbanen.
Kasper H. Hansen er et af de største talenter i dansk ridebanespringning. Kasper har flere DM titler på sit CV, blandt andet vandt han DM for seniorer i 2018 med hesten Jemousin van den Dael, er flere gange jysk mester, deltaget i EM for hold som både junior og youngrider, flere sejre både i Danmark og i udlandet på CSI*, CSI** og CSI*** niveau.

Danmarksmester i 2018
Kasper har også repræsenteret Danmark ved Nations Cup rundt om i Europa, ligesom han har flere flotte placeringer på unge heste ved Pavo og DRFs Championater for ungheste i springning. Blandt hans topheste kan nævnes Balou, Katrinelund Satisfaction, Contador og selvfølgelig Jemousin van den Dael.
Hest og træning
Kasper driver i dag en selvstændig virksomhed med salg og uddannelse af springheste fra unghest til Grand Prix, og er samtidig en rytter, der altid er med fremme i sporten. Kaspers stald huser også en anden succesfuld springrytter – nemlig Martin Dinesen Neergaard, og de to har udviklet et spændende samarbejde, hvor de kan sparre med – og hjælpe hinanden.
Se video – hvor vi besøger de to springryttere og taler med dem om deres nye samarbejde.
Se mere i videoarkivet
Du kan finde meget mere info, artikler og videoer af Kasper H. Hansen og hans heste både i vores artikelarkiv og i videoarkivet.