Springtalentet Konstantin Deeken Künnemann (f. 1998) har trods sin unge alder formået at skabe en succesfuld karriere inden for international ridesport.
Lærerige år i Tyskland
Efter at have afsluttet folkeskolen, tog Konstantin springet til Tyskland, hvor han i to år arbejdede for Sören og Charlotte Von Rönne. En tid som han selv betegner som et vendepunkt i sin karriere og de bedste år i sit liv.
EM i springning 2021 førte til egen stald
Som yngste rytter på seniorlandsholdet til EM i 2021, var Konstantin Künnemann med til at sikre Danmark de hidtil bedste resultat med en 8. plads. Siden da har hans egen forretning taget fart og han har sammen med sin kæreste, Astrid Lund Wisholm, valgt at tage springet sammen som selvstændige.

AK’s Crowney
Det er svært at nævne Konstantin uden også at nævne stjernehesten AK’s Crowney. En hest Konstantin har kendt fra føl, da familien selv har opdrættet den skimlede superspringer efter Cartani. Den nu 14-årige vallak har Konstantin selv tilredet, med hjælp fra Adam Sparlund Olesen, da de var 11-12 år.
Om hesten siger Konstantin: ”Han er naturlig forsigtig, gør alt og prøver altid sit bedste. Jeg er noget mere tryg ved at ride ind på den, for den vil gerne. Og det passer mellem ørerne.”
Mens Konstantin var i Tyskland hos Charlotte og Sören von Rönne, var det hans far Andreas Künnemann, som red hesten. Det var også ham, som debuterede AK’s Crowney på S-niveau, men nu er det Konstantin, som har overtaget hesten, og den giver han ikke fra sig igen.

Vil du vide mere om Konstantin?
I magasinet Riders Notebook 5/21 tegnede vi et stort portræt af Konstantin Deeken Künnemann, køb abonnement HER og læs mere om den unge rytter. Ved World Cup Herning sendte vi Riders Corner, hvor vi mødte bl.a. Astrid og Konstantin. Se indslaget: “Vi bruger hinanden rigtig meget!” Mød Konstantin og Astrid i Riders Corner
Konstantin Deeken Künnemann & Ak’s Crowney ved Equitour Denmark 2021