Lone Bang Larsen – rytterportræt

Allerede som 14-årig debuterede Lone Bang Larsen i Grand Prix, og siden da har hun været en af Danmarks absolut bedste dressurryttere.

Lone Bang Larsen (. 1976) ejer og driver Bang Dressage, hvor hun er førsterytter og har det daglige ansvar for uddannelsen af hestene. Bang Dressage er beliggende på Lynggarden i Ebeltoft. Lynggaarden ejes af Lones mor Lotte Bang Larsen.

Lone havde som bare 14-årig (1989), som den yngste rytter nogensinde i Danmark, sin Grand Prix debut på hesten Plank. Hun er i dag en af Danmarks dygtigste dressurryttere.

Lone Bang Larsen og Thranegaardens Rostov. Foto: Zibrasport Equest

Flotte resultater i ungdomsrækkerne

Lone havde stor succes allerede som junior og ungrytter, hvor hun var en del af det danske landshold. Også som seniorrytter har Lone opnået mange flotte resultater nationalt såvel som internationalt.  

Lone har igennem årerne uddannet mange spændende og succesfulde Grand Prix heste, her kan blandt nævnes heste som Sydney, Marron og Darwin.

Særligt hesten Fitou L (e. Florestan I/May Sherif) har haft en stor betydning for Lone og hendes karriere. Ekvipagen har fået et utal af placeringer i både ind- og udland, ligesom de sammen har været både nordiske og danske mestrer.  Af andre flotte resultater kan nævnes:

  • Startede DM for juniorer i dressur første gang som 12-årig på Plank – vandt sølv
  • red som junior med på ungrytterholdet ved NM med to guldmedaljer til følge
  • Dansk mester i dressur for juniorer 1991 og 1992
  • Sølv for hold ved EM for ungryttere i Italien i 1992
  • EM-bronze for hold ved EM for ungryttere i Vallensbæk i 1996
  • 6.-plads ved DM for seniorer på Sydney
Lone Bang Larsen og Bakkely’s Onandt. Foto: Zibrasport Equest

Spændende heste på vej

Lone har igennem sin karriere trænet ved en række af kompetente dressurtrænere som Hans Jørgen Nørgaard, Børge Rasmussen, Hasse Hoffmann og Andreas Helgstrand.

Netop nu har Lone Grand Prix hestene Bakkely’s Onandt (e. Onassis/Michellino) og Thranegaardens Rostov (e. Blue Hors Romanov) i stalden. Begge heste med stort talent, som både hun og omverdenen forventer sig meget af for fremtiden. Lone opnåede senest en 4. plads med Onandt ved DM 2021.

Se mere i arkivet

Du kan se meget med Lone Bang og hendes talentfulde dressurheste i vores store videoarkiv eller under nyheder og artikler.

Bang Dressage