Odense Horse Show
Uge 42 har i mange år været en særlig interessant uge for hestefolket. Her afvikles nemlig det store Odense Horse Show sponsored by ECCO med internationale klasser, World Cup og ikke mindst finalerne i Dansk Ride Forbunds Championater.
Startlisterne er spækket med nogle af Danmarks (og verdens) bedste 4-, 5- og 6-års heste i både dressur og spring, og så er World Cup i dressur i den flotte arena fyldt med publikum.
10 år i Odense
JBK Horse Shows har de seneste etableret sig som en af de helt store aktører inden for afholdelse af ridestævner. Hvert efterår valfarter tusindvis af hesteinteresserede til OCC Odense Congress Center i Odense på Fyn, hvor det store Odense Horse Show med FEI World Cup i dressur afvikles i samarbejde med Dansk Rideforbund.
JBK Horse Show har haft 10 års jubilæum med store stævner i Odense og med ridning, sport og show i verdensklasse.
Stærke ungheste
Der er altid stor opmærksomhed omkring DRF-Championaterne for 4-, 5- og 6-års spring- og dressurheste, og kvaliteten af de deltagende heste er meget høj.
I dressur udtages de 26 bedste 4-års heste, 18 bedste 5-års heste og 18 bedste 6-års heste. Når det kommer til springning er det de 40 bedste 4-års heste, 40 bedste 5-års heste og 25 bedste 6-års heste fra mellemrunden, der er startberettiget ved finalestævnet ved Odense Horse Show.
World Cup med verdens bedste
Der er dressur i verdensklasse, når der rides FEI World Cup Grand Prix ved Odense Horse Show. Ekvipager fra store dele af verden er meldt til start, og de 15 bedste ekvipager fra lørdagens Grand Prix kvalificerer sig til søndagens Grand Prix Kür.
I årernes løb er det blevet til mange flotte resultater til de danske ryttere, og det er altid meget festligt at sidde blandt tilskuerne i Odense og se både konkurrencer og show og selvfølgelig nyde alle hestene.
Et hesteevent midt i Danmark
Odense Horse Show samler dermed de bedste til konkurrencer i Danmark i den flotte arena i Odense – og stævnet varer onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag.
Du kan se mange spændende klasser fra Odense Horse Show i vores store arkiv. Du kan også finde info om JBK Horse Show.