Severo Jurado Lopez er spansk dressurrytter og OL-rytter, der i mange år har været ansat hos Helgstrand Dressage og haft stor succes som rytter i Danmark.
Severo Jurado Lopez er en meget populær dressurrytter i Danmark. Mange husker nok De Olympiske Lege i Rio, hvor Severo med hesten Lorenzo fejrede sin største præstation til dato med en 5. plads i den individuelle konkurrence.
Severo red for sit hjemland Spanien, men han blev heppet på fra alle danske pladser, da han i mange år har boet og arbejdet med heste i Danmark.
Fra Spanien til hele verden
Severo er født og opvokset i Spanien nær Sevilla, og har redet så længe han kan huske. Severo lærte, at ride efter principperne om den klassiske spanske ridning hos sin bedstefar. Bedstefaderen opdrættede andalusiske heste, og kærligheden til hestene blev grundlagt her. Som 16 årig besluttede han sig for at gøre ridesporten til sin levevej.
Som 18årig blev Severo indkaldt til det spanske cavalleri, og her lærte han for alvor dressurens kunst. Han deltog ved EM som ungrytter og kom herefter til Tyskland for at fortsætte sin ridekarriere. Han endte dog hos danske Anne Van Olst i Holland.
Det satte for alvor skub i Severo’s karriere og han fik sit første uforglemmelige 10-tal for en serie af ettere ved det store stævne i Aachen med Numberto. På det her tidspunkt havde han allerede redet mange internationale stævner.
Mødet med Andreas ændrede alt
Severo mødte Andreas Helgstrand ved flere af de store stævner, og i 2013 startede han hos Helgstrand Dressage. Med heste herfra har han fået uvurderlig erfaring og fejret sine allerstørste øjeblikke.
Han har bl.a. vundet tre guldmedaljer ved UVM (VM for unge heste) hele 3 gange med Fiontini, og så kvalificerede han sig og deltog ved OL i Rio 2016 med Lorenzo – og opnåede den omtalte 5. plads på bare 6 måneders samarbejde!
Med hesten Deep Impact deltog Severo ved både EM i 2017 og VM i Tryon i 2018.
(Teksten fortsætter under videoen.)
Severo og Fendi T Grand Prix i Sundeved 2020
Som selvstændig i DK
I 2020 kom Helgstrand Dressage med følgende udmelding:
Det spanske dressurtalent, Severo Jurado Lopez, har sneget sig ind under huden på os alle med sine fænomenale ridepræstationer gennem tiden og charmerende personlighed. Men nu er en æra slut for Helgstrand Dressage, der må sige farvel – eller heldigvis kun delvist farvel til Severo, der har valgt at dedikere sin tid til et nyt og spændende projekt. Heldigvis siger vi ikke helt farvel til Severo, for vi har indgået et samarbejde om fortsat træning af heste.
Severo Jurado stoppede som rytter hos Helgstrand i april 2020 og startede derefter sin egen dressurstald i Danmark.
Et nyt kapitel – stadig i Danmark
Selv om Severo de seneste mange år har været et velkendt ansigt ved konkurrencer og har et godt netværk gennem Helgstrand, er han alligevel blevet berørt af den tillid, folk har vist ham, efter han er gået selvstændig – og er dybt taknemlig. Han har samlet et lille team omkring sig, og står nu for uddannelsen af flere talentfulde heste på vej mod Grand Prix.
Du kan følge Severo Lopez på Facebook og Instagram og få et indblik i hans arbejde med de mange spændende dressurtalenter han har på vej.