Søren Møller Rohde er en af Danmarks mest succesrige springryttere, og så er han daglig leder på Stutteri Ask A/S.

Berider Søren Møller Rohde har de senere år haft stor succes i springsporten både med unge heste og på absolut topniveau. Det er blevet til mange sejre og flotter placeringer i Dansk Ride Forbunds Ungheste Championater, ligesom Søren har repræsenteret Danmark ved Nations Cup og EM.

Søren er Danmarksmester i 2019 (Todt Un Prince Ask) og i 2016 (Verlene Ask). I 2019 blev det også til en flot andenplads med Todt Un Prince Ask i Grand Prix ved World Cup Herning 2019.

Søren Møller Rohde og Todt Un Prince Ask, Stutteri Ask. Foto: Zibrasport Equest

Stutteri Ask

Søren Møller Rohde er gift med Karen Møller Rohde, og de er begge ryttere på det store Dansk Varmblod Stutteri, Stutteri Ask, hvor der avles heste til springning og sport. Sammen har de to børn.

Søren har været ansat på Stutteri Ask siden 2005 og udover at være Chefberider er han idag også daglig leder. Stutteriet går meget op i træning og uddannelse af hest og rytter, og deltager ved store stævner både i ind- og udland.

Søren Rohde rider mange af stutteriets tophingste så som Todt un Prince Ask, Cyrano Ask, Actionman Ask med flere. Med Søren i sadlen, kommer hingstene godt over forhindringerne, uddannelsen bliver vægtet tungt, og de er altid forberedte på opgaven.

Søren Møller Rohde og Todt Un Prince Ask. Foto: Absolute Horses

Blue Hors og Stutteri Ask

Stutteri Ask A/S er ligesom Blue Hors ejet af Keld Kirk Kristiansen (Lego), der har en stor kærlighed for heste og ridesport. Stutteri Ask A/S er en pendant til Blue Hors, der har fokus på dressurheste og dressuravl.

Du kan høre mere om Stutteri Ask og Søren og Karens hverdag i Riders Corner fra 2021, lige som du kan finde mange videoer og interviews med Søren i vores videoarkiv.

Se også videoserien fra Stutteri Ask

Stutteri Ask A/S