Den scweiziske olympiske rytter Steve Guerdat (f. 1982) er en af verdens førende indenfor springsporten, han har en perlerække af topresultater bag sig og har flere gange befundet sig på toppen af FEIs verdensrangliste.

Steve Guerdat efter at have vundet World Cup finalen i Göteborg. Photo Copyright © FEI

De tidlige år

Steve Guerdat er født og opvokset i Schweiz. Han er søn af den tidligere professionele springrytter og nuværende chef d’equipe for Brasilien, Philippe Guerdat. Steve begyndte ridningen i en alder af 9 år, og har med sit talent og hårde arbejde nu kunne slå sit navn fast som en af springsportens absolut topnavne. Han har siden sine junior år været en vigtig del af det Schweiziske springlandshold.

Et opkald fra Holland

I 2002 begyndte Guerdat at arbejde for den tidligere springrytter og kendte hestehandler Jan Tops i Valkenswaard, Holland. Årene i Holland gav Steve en del erfaringer i de helt store stævner, bl.a. ved de Olympiske Lege i Athen 2004, hvor det Scweiziske hold blev nr. 5, samt ved europamesterskaberne i 2003 og 2005.

I løbet af hans tid i Valkenswaard blev Steve Guerdat det yngste medlem af Global Top 20 og deltog i 2008 i hans første Top 10 finale.

Efter lidt over tre år i Holland rykkede Guerdat atter tilbage til Scweiz, hvor han fortsat er bosat i dag. I årene herefter tog hans karriere et ryk opad, da en række gode heste kom ind i stalden. En af dem var Jalisca Solier, som ifølge Steve ændrede hans liv til det bedre. Det kan du læse mere om her

FEI World Equestrian Games™ i Tryon. Steve Guerdat og Bianca vinder individuel bronze. Foto: FEI/Martin Dokoupil

London 2012

En anden fantastisk hest, som var med til for alvor at sætte Steves navn fast i ridesportens historie, var Nino des Buissonnets. Nino trådte ind i stalden i Schweiz i 2011, og allerede året efter kunne de to kalde sig olympiske mestre ved OL i London 2012. Guerdat var den eneste rytter, der kom fejlfrit igennem de sidste to afgørende runder og dermed kunne realisere sin største drøm.

London 2012. Steve Guerdat vinder OL-guld med Nino Des Buissonnets. Foto: FEI

Resultater

World Cup Finals vinder 2015, 2016 & 2019

Top 10 Final vinder 2010 & 2018

Europamester for hold 2009 & 2021

Olympisk mester 2012  

Steve Guerdat Venard de Cerisy. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de

Tidligere på året landede den danske springrytter Sophia Studd, som hele sit liv har boet i USA, i Schweiz, hvor hun skal træne hos Steve Guerdat som working student.

Privat er Steve Guerdat gift med den franske springrytter Fanny Skalli, sammen har de datteren Ella.

Steve Guerdat (SUI) – Venard de Cerisy ved OL i Tokyo. Foto: FEI / Arnd Bronkhorst