Dartmoorponyen: Fra minearbejder til turistattraktion
Naturen i Dartmoor National Park i Devon County er som taget ud af Ringenes Herre eller en anden magisk fortælling. Fortryllende, bjergtagende, forunderlig og eventyrlig. Her i det sydvestlige Englands mytiske natur lever en lille nøjsom pony i det fri. Vi taler naturligvis om Dartmoorponyen – en af Englands historiske ponyracer.
