Sikkerhed: Når hesten skal ind fra fold

Kender du det? Hesten skal ind fra fold, men den vil ikke fanges. I stedet løber den rundt med sine kammerater, og nogle gange kommer de så tæt på, at du næsten må springe for livet. I en ny bog om sikkerhed til hest, i stalden og på folden, sætter forfatter Jan Ladewig fokus på de mange, mange dagligdags situationer med hestene, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko for både rytter og hest, og kommer med sit bud på, hvordan omgangen med heste kan gøres så sikker som muligt.