Sikkerhed: Kom godt op på hesten

Det er nu alligevel den bedste start på rideturen, hvis man kommer sikkert i sadlen. Men det er langt fra hver gang, at det er en nem opgave at sidde op. De fleste af os har sikkert prøvet at komme på en hest, der har så travlt med dagens arbejde, at den allerede er sat afsted, det øjeblik vi sætter foden i bøjlen. I Jan Ladewigs bog Sikkerhed for hest og rytter – tryg i stalden, på folden og under ridning, giver Ladewig sit bud på, hvordan man kommer op på hesten, så sikkert som muligt.