Skip to main content

Ingen finaleplads til det danske springteam

Så er det afgjort hvilke 10 nationer, der får lov til at mødes i holdfinalen i ridebanespringning fredag.
| admin

Andendagen med ridebanespringning ved VM i Herning er nu overstået.

Ekvipagerne skulle i dag gennem en voldsom svær bane, hvor nogle af forhindringerne havde en højde på 165 cm.

Se også: To danskere var fejlfrie på VM-banen

Det danske hold lå efter førstedagen placeret som nummer 16 i holdkonkurrencen, så de skulle altså gøre en god figur for at få en plads blandt de 10 bedste nationer, som garanterer en adgangsbillet til holdfinalen.

Desværre blev det til for mange fejl (samlet 28.04) for de danske ekvipager, selv om de kæmpede på Stutteri Ask Stadium, og de endte på en 14.plads.

Dog er Emil Hallundbæk, Andreas Schou og Lars Bak Andersen videre i den individuelle konkurrence.

Sådan gik det danskerne på banen torsdag eftermiddag:

Lars Bak Andersen lagde ud som den allerførste rytter i klassen. Sammen med Carl-Heinz B. blev det til en enkelt nedrivning og en tidsfejl – i alt 5 fejl.

“Det gik fantastisk – jeg havde en bom i den første kombination, måske på grund af manglende rutine hos hesten, men så sprang den flot på de sværere forhindringer som linjen med tre-kombinationen og den lodrette.

Individuel placering: 52

Se også: Interview with Lars Bak Andersen

Emil Hallundbæk og Chalisco havde en fin tur, og de fik kun en enkelt bom samtidig med, at de holdt sig inden for tidsrammen.

Individuel placering: 32

Emil Hallundbæk i træningen ved VM Foto: Herning2022

Linnea Ericsson-Carey og Skorphults Baloutendro havde ikke verdens bedste tur onsdag, så mon ikke de gerne ville have lidt genoprejsning?

Heldet var dog ikke været på deres side ved dette VM. Fire nedslag blev det til i dag, men ingen problemer ved vandgraven, som det var tilfældet onsdag.

Individuel placering: 93 (Ikke kvalificeret videre)

Linnea Ericsson-Careys hest Skorphults Baloutendro Foto: Herning2022/Annika Knudsen Lorentsen

Andreas Schou og Darc de Lux, holdets måske mest rutinerede makkerpar med bl.a. et OL i bagagen, fik en nedrivning på banen. Velspringende Darc blev noteret for kun fire fejl,

Individuel placering: 51

Andreas Schou og Darc de Lux Foto: Riders Notebook

De 10 bedste hold er kvalificeret til finalen, som du kan følge fredag klokken 21 på DR2. Her skal de tre danskere desuden forsøge at kvalificere sig til søndagens individuelle finale:

Resultatlisten

Sådan forløber springkonkurrencerne
Springkonkurrencerne startede onsdag den 10. august, hvor der blev redet første runde efter en metode C (tidsspringning), hvor fejl blev omregnet til tid. Denne tæller med i holdmesterskabet.

Torsdag rides der igen holdkonkurrence, som også tæller i den individuelle konkurrence. De bedste 10 hold, efter de to første konkurrencer, mødes i holdfinalen fredag, hvor der uddeles medaljer til de tre bedst placerede nationer.

De 60 bedste individuelle ryttere har adgang til fredagens runde, som også tæller i den individuelle stilling. De 25 bedst placerede ryttere efter tre dages konkurrencer, skal ride om de individuelle medaljer under Agria Super Sunday den 14. august.