Skip to main content

Tag: Professionel

Jessica Toelstang om coronapausen: Hestene får et pusterum

Cv’et afslører en kavalkade af flotte resultater:

DM Children 2011 – guld
EM Junior 2014 – deltagelse
NM Junior hold 2015 – guld
DM Junior 2015 – bronze
NM Junior 2015 – guld
EM Junior 2015 – deltagelse
EM YR 2016 – deltagelse
EM YR 2017 – deltagelse
DM YR 2018 – guld
DM hold 2018 – guld
EM YR hold 2018 – bronze

Fødselsattesten fortæller, at Jessica Toelstang endnu ikke er fyldt 23 år, men det har altså ikke forhindret hende i at ride utallige gode runder ved de største stævner i ind- og udland.
Ligesom resten af landet har Jessica dog måtte droppe stævner den kommende tid, fordi coronavirussen har sat alting i stå. I stedet for at fokusere på alle de oplevelser, hun når går glip af, har Jessica formået at vende krisen til noget positivt.

– Der er ikke nogen stævner at træner henimod, så situationen er helt klart ændret. Jeg har to ældre heste, som jeg har redet en del grand prix’er på – de bliver holdt i gang med lidt dressur og en masse gymnastikspringning. Og så får de lov til at gå en masse ture ude på ridestierne.
Der er ikke det helt store at tage fat i med dem, fordi de er så rutinerede, så de får lov til at hygge sig lidt.

-Jeg ser sådan på det, at nu kan det være, at jeg har lidt mere tid til at koncentrere mig om de ting, der skal fokuseres på hos de unge heste.
Normalt har jeg da også tid til at træne grundigt, men nu har man virkelig ro til at fordybe sig. Hvis der for eksempel kræves lidt mere i forhold til de unge heste. Jeg har en seksårs, som jeg er ved at lære at kende, så det er passende, at vi kan lære hinanden at kende på en rolig måde. Vi kan tage en masse små spring, fortæller Jessica.

Tal med din træner
Jessica er en del af Firkløverets Springakademi, hvor unge, talentfulde ryttere får hjælp til at blive endnu bedre.
Toelstang red sit første internationale stævne, da hun var syv år og vandt sin første sølvmedalje til DM, da hun var ni år. Det er siden blevet til 12 guldmedaljer ved DM individuelt og hold. 
Hun har et godt råd til ryttere, der lige nu har svært ved at se lyset for enden af tunnelen.

– Jeg kan godt forstå, at det kan være en udfordring for nogle ryttere at holde motivationen oppe i den her tid, hvor alt bare er aflyst.
Jeg tror, at vi, der ofte er ude at starte stævner, tager det lidt mere roligt. Når stævnerne går i gang igen, så går det i gang igen. Og så er vi klar.
Man er nok nødt til at tage en snak med sin træner, så man ikke stresser. Man skal tage det som det kommer i år. Der kommer altid et stævne igen, så hvis man ikke når at blive klar til det, man havde planlagt, så går det nok.
Som rytter er man vant til uforudsete ting, fordi det er levende dyr, man har med at gøre. Man er aldrig sikker i sin sag i den her sport, fordi hesten kan blive skadet.

– Jeg ser den her ufrivillige pause som en mulighed for at hestene får et pusterum. De har et hårdt program, så jeg tror, de har meget godt af det her. De kan trække vejret lidt og komme helt ned og få en masse ro.
Jeg tager det også stille og roligt med de unge, for nu skal vi ikke nå noget. De unge har mange stævner hele tiden, og man skal også huske, at de vokser.

Du kan få et unikt indblik i Jessica Toelstangs spændende hverdag, når hun tirsdag overtager Zibrasport Equests Instagram.

Se Jessica performe på springbanen.
Her blev hun nummer tre på Quartel Du Mazes i MA2** Springning Heste (140 cm) A til B-stævnet på Riders Cup i 2019. Hele klassen finder du her