Skip to main content

Tag: sundhed

Hvad får hestens hov til at vokse?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Et gammelt ordsprog siger: ingen hov, ingen hest. Dette er er fortsat gældende, for fungerer hoven ikke, som den skal, vil det påvirke hestens generelle sundhed og præstation.

Hvordan vokser hestens hov?

Hestens hov vokser i gennemsnit 10 mm om måneden. Fortil i hoven i tåstykket tager det under normale omstændigheder mellem 9 og 12 måneder for hoven at vokse hele vejen ned. I dragterne tager det imidlertid kun 4 til 5 måneder for hoven at vokse fra kronranden til enden af hoven.

Dette betyder, at hoven og dermed hornvæggen i dragterne, er betydeligt yngre end hornet i tåen. Dette yngre horn er mere elastisk og indeholder mere vand.

Hos yngre heste vokser hoven betydeligt hurtigere end hos voksne heste. Hos diende føl vokser hoven i reglen omkring 15 mm om måneden, mens hoven hos en åring vokser ca. 12 mm om måneden.

Hvad påvirker hovens vækst?

Udover alderen er der dog en række andre faktorer som påvirker hovens vækstrate.

Temperaturen: Hoven vokser langsommere om vinteren, når det er koldt i forhold til om sommeren.

Fugtighed i hestens omgivelser: Er omgivelserne meget tørre vokser hoven langsommere end hvis det er fugtigt.

Arv: Nogle hesteracer har fra naturens side bedre hornkvalitet end andre. Som eksempel på hesteracer med god hovkvalitet kan nævnes Araberen og mange ponyracer. Dårlig hovkvalitet ses især hos racer som f.eks. fuldblod.

Sygdom og feber: Ved sygdomme, især dem der giver feber, vil hovvæksten nedsættes. Typisk kan man se ringe på hornvæggen flere måneder senere.

Beskadigelse af kronranden: Beskadiges kronranden, hvor hoven vokser fra, vil betyde, at væksten nedsættes eller eventuelt bliver hornet af dårlig kvalitet.

Ved ensidige haltheder: Hvis hesten er meget halt på et ben, vil den lægge det meste af vægten over på det raske ben. Hoven på det raske ben vil derfor vokse langsommere og der kan også komme en unormal hovform på det raske ben.

Motion: Bliver hesten trænet, vil dens stofskifte øges. Dette vil også medføre, at hovvæksten øges.

Ernæring: Dette er et meget vigtigt punkt. Der er flere forskellige vitaminer og mineraler, samt andre næringsstoffer i foderet som har betydning for hovens vækst. Mangler et eller flere af disse stoffer i den optimale mængde og kvalitet vil hoven vokse langsommere og det producerede horn vil være af ringe kvalitet.

Sådan fodrer du hestens hove

Generelt vil underfodring af heste, med hensyn til både kalorier og alle andre næringsstoffer have en negativ indflydelse på hov væksten.

Undersøgelse viser: Nyligt fravænnede føl som kun får en tredjedel af deres foderbehov dækket har en hovvækst som er en tredjedel langsommere end føl, som modtager en passende mængde foder. Hovens elasticitet og styrke bliver dog ikke påvirket af den nedsatte fodermængde.

For lidt protein i foderet vil give nedsat hov vækst, men også horn af dårlig kvalitet, som giver kløfter og sprækker i hoven. Dette er dog sjældent et problem, måske lige med undtagelse af unge heste, der vokser og hopper som dier et føl, samtidig med at de udelukkende lever af græs eller hø af dårlig kvalitet uden nogen form for tilskud.

Calcium, fosfor og ikke mindst forholdet mellem calcium og fosfor har stor betydning for hovenes vækst. Når dette bliver et problem, er det i reglen fordi der er for meget fosfor i foderet. Et foder som hovedsageligt består af korn og skaller, med relativt lidt hø kan give calciummangel. Her kan lucerne hjælpe, da dette er rigt på calcium.

Biotin er hov vitaminet par excellence.  Det er et B vitamin og man kender stadig ikke den eksakte mekaniske hvorved en stor del heste reagerer positivt med hensyn til hov vækst og hornkvalitet, når de får et tilskud af biotin. De fleste undersøgelser viser gavnlig effekt af biotintilskud til heste med dårlige hove. Enkelte undersøgelser viser dog ingen positive effekter. Normalt regnes der med at der skal et tilskud på minimum 25 mg Biotin til dagligt for at have en gavnlig effekt på hovene. Tilskuddet skal desuden give i en periode på mindst 6 – 12 måneder.

Aminosyrer og her især methionin og cystein med deres indhold af svovl anses som essentielle i produktionen af det keratin som indgår i hovene. Alene har disse aminosyre sandsynligvis ingen effekt på hovene, men i kombination med biotin er der en positiv synergetisk effekt. Derfor findes aminosyrene ofte i biotintilskud.

Zink, et sporstof er vigtig for kroppens anvendelse af aminosyre med svovlindhold. Er der for lidt zink vil væksten nedsættes. Optagelsen af zink fra foderet er nøje korreleret med optagelsen af kobber. Begge mineraler skal således være til stede i det optimale forhold (fra 3:1 til 5:1, zink til kobber), for at virke optimalt. Alene har zink sandsynligvis ingen effekt, men i kombination med kobber, biotin og aminosyrer er der en positiv effekt på hestens hov.

Er du i tvivl om din hest får den rette mængde foder og en god fodersammensætning kan du få lavet en foderplan hos de fleste foderproducenter, og så vil man også kunne søge rådgivning hos dyrlægen.

Kilde: Gærum Dyreklinik

Lad heste være heste – også i elitesport

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Ud fra evolutionære standarder var det ikke længe siden, at heste strejfede frit rundt med meget lidt eller ingen menneskelig interaktion. Deres domesticering for 5.000 år siden er blot et lille nedslag i tiden sammenlignet med resten af ​​deres historie, der spænder over titusinder af år, ifølge to italienske adfærdsforskere.

Så når vi tænker på sportsheste i dag, herunder transport i lastbiler og flyvemaskiner, opstaldning i bokse, nye heste-bekendtskaber på daglig basis, og iført udstyr fra hoved til hov, mens de bærer ryttere over spring eller traver diagonalt over dressurbaner, så er det langt fra den naturlige hest, som disse dyr var for (relativt) kort tid siden, lyder det fra forskerne.

”Derfor skal vi, selv på det højeste konkurrenceniveau, have hestenes etologiske overvejelser for øje,” siger Emanuela Dalla Costa, DVM, PhD, Dipl. ECAWBM, en certificeret dyreadfærdsspecialist ved Università degli Studi di Milanos afdeling for veterinærmedicin i Italien.

Dalla Costa og forsker Barbara Padalino, DVM, PhD, lektor i dyrevidenskab ved Bolognas universitets afdeling for landbrugs- og fødevarevidenskab, var gået sammen for at tale om de etologiske behov hos alle heste, inklusive sportsheste på højt niveau, under den 2. konference af Avenches National Equestrian Institute (IENA), afholdt 11. september 2021 i Schweiz.

Selv konkurrenceheste er stadig, etologisk set, heste fra stepperne

Som hesteejere har vi fjernet mange af hestenes primære årsager til bekymring ved at beskytte dem mod rovdyr og give dem et sikkert miljø til deres føls opvækst. Men det ændrer ikke på hestenes grundlæggende natur: Deres prioriteter inkluderer stadig deres sikkerhed og behovet for at reproducere og passe på deres føl, uanset deres reelle udfordringer, lød det fra Dalla Costa på konferencen.

“Heste, der holdes i stalde, er beskyttet mod rovdyr, og de får tilstrækkelig føde og husly mod vejr og vind,” forklarede Dalla Costa. ”Men på den anden side står de over for nye udfordringer i deres hverdag. Og vi bør altid tage i betragtning, at de stadig har nogle [medfødte] reaktioner på miljøfaktorer. Og de kan opfatte disse faktorer som farlige for dem – selv hvis vi mennesker ved, at de ikke er det.”

Flokken er ensbetydende med sikkerhed og tryghed for heste. Foto: Canva

Floklivet

Et primært etologisk behov for heste er at leve i grupper, udtalte forskerne. De søger kammeratskab, sikkerhed og hierarki i en stabil flok af velkendte heste.

Uden det kan heste føle sig stressede og på en måde fortabte.

”De flyttes fra et sted til et andet; de går i overfyldte arenaer med mange uforudsigelige stimuli; de bliver flyttet fra en stald, hvor de kender hestene, til et andet sted, hvor de møder heste, de ikke kender, og folk, de ikke kender,” sagde Dalla Costa og talte specifikt om konkurrenceheste.

Det betyder ikke, at heste ikke skal være involveret i konkurrencesport,” forklarede hun. “Det betyder snarere, at folk skal genkende disse behov og forsøge at imødekomme dem og forberede hestene omhyggeligt – med viden og medfølelse – på det liv, de kommer til at leve.”

Gensidig pleje

Allogrooming – pleje af hinanden – er et relateret, kritisk etologisk behov, sagde Padalino. “Heste er sociale dyr, og de har brug for allogrooming, som giver dem mulighed for at danne et fysisk forhold,” sagde hun.

Heste bør ideelt set have lov til at soignere andre heste. “De er heste, og de skal leve et hesteliv, ikke kun lukket inde i boksen uden mulighed for at interagere med nogen.”

Men hvis det ikke er muligt, bør ryttere bruge tid på at strigle deres heste hver dag – med fokus på manken, hvor heste har en tendens til at gnubbe hinanden. “Jeg har lavet en undersøgelse af det, og det fungerer i det mindste som en erstatning, og det kan endda styrke dit forhold til din hest,” sagde hun.

Græsning, tygning og udforskning

I et naturligt miljø bruger heste minimum 55-60% af hver dag på græsning. Så det mindste, vi kan gøre for vores heste, inklusive sportsheste på topniveau, er at sikre, at de bruger mindst 55 % af deres tidsbudget på at spise foder, sagde Padalino.

Mens folk – især i elitesport – normalt overvejer næringsindholdet i deres hestes foder meget detaljeret, glemmer de ofte den anden komponent, der repræsenterer et stort etologisk behov: tyggetid.

“Det er klart, at vi har brug for hø eller græsgange,” sagde Padalino. “Det er nøglen til at nå de 55 %.”

Heste har også et stærkt drive til at udforske deres omgivelser, tilføjede Padalino. “Heste er nysgerrige; det er et reelt behov,” sagde hun. “De skal udforske miljøet, selvom det kun er rampen på varevognen, før de læsser. Bare giv dem tid til at udforske.”

Hestens flugtinstinkt er dybt rodfæstet i alle dens reaktionsmønstre. Foto: Canva

Frygt og flugtsvar: Det er ikke hestens skyld!

Fordi heste er et byttedyr, har de udviklet sig til at reagere hurtigt på potentielt farlige stimuli, så meget, at blandt alle husdyr – inklusive køer og grise – har heste udviklet den største amygdala (på dansk mandelkernen), det lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner.

“Således er det klart, at domesticeringsprocessen … ikke har slukket medfødte biologiske flugtresponser,” forklarede hun. “Dette er meget vigtigt …, og du bør altid tage med i betragtning, at selv i 2021, hvis din hest føler sig i fare, vil den sandsynligvis reagere med flugt.”

Selvom du kan reducere flugtadfærd med træning, kan du ikke eliminere det fuldstændigt,” tilføjede hun. “Dette kan nogle gange føre til ulykker, som ofte anses for af andre og af hesteejere, at være hestens skyld og forårsaget af hestens ‘uforudsigelige adfærd’.”

Tag-hjem besked

Heste har dybt indgroede biologiske og etologiske behov, som ikke er forsvundet gennem domesticering. Når hjemmelivet, herunder ledelsesstile og konkurrenceplaner, ikke opfylder disse behov, kan det føre til kompromitteret velfærd og udvikling af uønsket adfærd eller stereotypier (f.eks. vævning, krybning), sagde Dalla Costa og Padalino.

At have de etologiske behov med i deres overvejelser kan gøre hestefolk mere opmærksomme på deres betydning for heste samt vende sig mod videnskaben for at finde løsninger, der vil hjælpe heste med at leve et bedre liv gennem forbedret ledelse og træning.

Kilde: The Horse

Kobbers indvirkning på hestens farve

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Har tilsætning af kobber til hestens foder virkelig en indflydelse på pelsfarven og beskytter det pelsen mod blegning fra solen? Det prøver vi at finde svar på i artiklen nedenfor.

Først og fremmest er det vigtigt at vide, at kobber er et vigtigt mineral, der spiller en afgørende rolle i mange processer i hestens krop. For eksempel er der kobberafhængige enzymer involveret i syntesen og vedligeholdelsen af ​​elastisk bindevæv. Kobber er nødvendigt for mobilisering af lagret jern i kroppen og afgifter også superoxid, en forbindelse, som immunsystemet anvender til at dræbe invaderende mikroorganismer.

Hvad påvirker farven i pelsen

Pelsfarven bestemmes af tilstedeværelsen og andelen af ​​melanin-pigmenter. Enzymet, der er ansvarligt for melaninproduktionen, tyrosinase, er kobberafhængigt. Dette enzym afledt af aminosyren tyrosin resulterer i brune og sorte pigmenter. Mange pelsfarver har en vis grad af brun og sort i sig, herunder buckskin, rød, brun og sort. De to sidstnævnte farver er også påvirket af zink.

De-pigmentering og nedsat keratinisering (forhorning af celler) af pelsen indikerer lav kobber- eller zinkstatus. Typisk, når kobber er lavt, vil den røde pels se ud til at have en gul tone, og sort pels vil forekomme ’rusten’. Farveskiftet bemærkes ofte i hestens man. Pelsen ser ud til at falme over tid på grund af ultraviolet lys, der forårsager skade på pigmentet, hvilket fører til farveændring. Hvis pigmentniveauet er højt, har pelsen større modstandsdygtighed over for skader.

Grovfoder indeholder ikke nok mineraler

Grovfoder har en tendens til at indeholde relativt lave kobbermængder, hvilket kan forårsage at hestens diæt er på et niveau under Ernæringsforskningsrådets (NRC) minimum, medmindre det bliver suppleret.

Det er dog ikke så enkelt at sikre, at det daglige minimumsbehov er opfyldt bare ved at tilføre zink og kobber, da der også kan være sekundære mangler. Dette sker, når kobber og eller zink ikke kan udføre normale funktioner, fordi de interagerer med andre mineraler eller forbindelser, der enten forhindrer deres absorption eller danner komplekser med dem i kroppen. Disse også kaldet antagonister (et stof der blokerer en receptor).

Almindelige antagonister af kobber omfatter svovl, molybdæn og jern. Selv når der findes tilstrækkelige niveauer af kobber i kosten, kan disse antagonist-mineraler forårsage sekundære mangler.

Molybdæn ser ikke ud til at være et så stort problem hos heste, som det er hos kvæg, hvor det ofte fører til kobbermangel. Men nogle vandkilder kan være høje i svovl og jern, og foder har også en tendens til at være høj i jern. Sådanne problemer er typisk nemme at håndtere, hvis kosten suppleres korrekt.

Foto: Canva

Tilskud er ikke altid løsningen

Så hvordan sikrer man tilstrækkelig kobber og zink i kosten for at undgå ændringer i pelsfarven og de mindre synlige problemer, der kan opstå, når kobberstatus er mindre end optimal? Det er fristende at tro, at man bare kan tilføje kobbersulfat eller en anden kilde til kobber til kosten. Det er dog ikke tilrådeligt at tilføje direkte kobber til en diæt, fordi du uforvarende kan forårsage en negativ indvirkning på zinkudnyttelsen, da højt indhold af kobber er en antagonist af zink.

En bedre tilgang er at fodre med et fuldfoder efter producentens anvisninger eller at fodre med et godt mineraltilskud. En række kosttilskud hævder at gøre pelsfarven mørkere, og mange af disse indeholder kobber – og virker måske eller måske ikke. Men er der et problem med hestens pels, kan det være en indikator for, at kosten generelt ikke er så velafbalanceret, som den burde være, og at en løsning, der forsyner et bredere spektrum af mineraler, er en bedre løsning.

Paprika tilsættes ofte som pels-kosttilskud eller fodres alene, da det menes at hjælpe med pelsfarven. Som det sker, er paprika en god naturligt forekommende kilde til kobber. Men paprika er også en kilde til *capsaicin, som er et forbudt stof i konkurrence og dermed bør undgås til præstationsheste.

Hvis du er usikker på, om din hest får nok kobber, så overvej at finde en kvalificeret heste-ernæringsekspert/foderkonsulent at arbejde sammen med. En kvalificeret ernæringsekspert kan evaluere og identificere eventuelle problemer og sikre, at din hests spormineralbehov bliver opfyldt. Han eller hun kan også identificere og rette eventuelle eksisterende sekundære mangler.

*Capsaicin er en kemisk forbindelse, der findes naturligt i mange plantearter i Capsicum slægten. Arter i denne slægt omfatter de forskellige slags chili samt peberfrugter (ikke at forveksle med peber). Capsaicin er den forbindelse som giver disse frugter den stærke eller skarpe smag.

Kilde: The Horse

Severo bruger magnet- og massagedækken før og efter træning

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Tips og Tricks.

Markedet bugner med produkter til heste, og en tur rundt i messehallerne ved Hingstekåringen i Herning kan give helt sved på panden, for der er så mange spændende og innovative produkter – og man vil jo så gerne gøre alt, man kan, for at ens hest har det godt og trives.

Vi mødte dressurrytter Severo Jurado López og hans Grand Prix hest Dahoud i staldene i Herning, og her fortalte Severo om ActivoMed, der produceres i Tyskland og er kombination af magnetbehandling og massage til hesten. ActivoMeds dækken hjælper både til at undgå stivhed i musklerne og til at restituere efter træning, og udover dækkenet findes produktet i forskellige specielle udformninger til specifikke områder på hesten.

Harry Potter skuespiller fik behandling i Søs’ trailer

Written by admin on . Posted in Artikler>Film og Bøger, Artikler>Nyheder, Artikler>Tips og Tricks.

Søs Fejerskov-Quist rider og avler islandske heste, og for år tilbage, da hun var aktiv konkurrencerytter, var hun ofte afsted med heste til stævner i weekenden. For Søs gav det derfor god mening at bruge sin hestetrailer til opvarmning inden start.

Det at være fysisk klar til opgaven, inden hun skulle ind og præstere, betød nemlig noget for det samlede resultat. Helt konkret kunne Søs se, at når hun og hendes datter var blevet varmet ordentligt op, så var deres karakterer højere i det samlede resultat.

“Jeg følte, der var et behov for at kunne varme op med strækøvelser m.m., inden jeg skulle ride, og det foregik jo ude på parkeringspladsen eller i en boks, for som ryttere har vi ikke noget omklædningsrum eller lignende, når vi kører til stævne.”

Søs’ trailer som mobilklinik. Foto: Privat

En god ide skal deles

Søs, som står bag RytterYoga® hos Fit2Ride, erkendte også, at traileren var det perfekte sted til både den vigtige opvarmning men også som mobilklinik. Der er plads til både briks og andet udstyr, og rytteren kan være i sit eget lukkede rum både før og efter sit ridt.

“Jeg tilbød derfor at køre rundt og vise, hvordan man kan varme op inden ridning, og hvordan traileren kan bruges både til træningsrum og behandlerum. Det var en ide, jeg gerne ville give videre. Ydermere er der meget ro i traileren, og man kan både træne eller forberede sig mentalt. Når bagsmækken bliver lukket, er man i sin egen sfære, og det er vigtigt, inden man skal ind og præstere,” siger Søs.

Et walisisk eventyr

Søs har en Ifor Williams trailer, og da hun fandt ud af, at der var ved at blive lavet en dokumentarserie om walisiske eksporteventyr herunder Ifor Williams, tog hun i 2011 kontakt til kontoret i Wales, og fortalte hvordan hun brugte traileren til både transport af heste og som mobilklinik.

Bag dokumentaren stod selskabet Boomerang, og de syntes, det var meget interessant. De havde aldrig før set, at en trailer blev brugt så specifikt til andet end hestetransport. Inden Søs så sig om, var der et helt filmhold på vej til Danmark, og vært på programmet var skuespiller Steffan Rhodri, der blandt andet er kendt for rollen som Reginald Cattermole, ansat i Ministeriet for Magi, i Harry Potter og dødsregalierne. Rhodri selv er tidligere rytter, og har derfor en stor interesse for heste, ligesom han er et stort og populært navn i Wales.

”Filmholdet var her i to dage og det var et kæmpe setup. Jeg skulle finde en location og kontaktede derfor Skovrødgaard i Birkerød, hvor vi fik lov at filme. Der var rigtig mange ting, der skulle falde på plads. Det var meget, meget specielt,” lyder det fra Søs.

Søs Fejerskov-Quist taler med filmholdet fra Wales. Foto: Privat

Skuespilleren fik også behandling

I videoen følger man Søs, fra hun sætter sig ud i bilen, og kører til Skovrødgaard med trailer og derefter udfører behandlinger i traileren. Dressurrytter Louise Zinglersen, en af Søs’ klienter, modtog behandling under optagelserne, men også Steffan Rhodri fik en behandling i traileren og udtalte efterfølgende til Welsh Icons News:

”Søs brugte tid på at hjælpe mig med at rette op på min kropsholdning, og jeg fik meget ud af det udstyr, hun havde med – inklusive hendes Balimostol, en special-skammel, der fordrer brugerne til at sidde korrekt og i balance. Jeg blev særlig glad for stolen og ville have taget den med hjem, hvis det havde været muligt, fordi jeg havde det rigtig godt efter at have brugt den.”

Søs’ egne optegnelser fra dagen lød således:

Det foregik på den måde, at jeg for så vidt skulle gøre som jeg plejer, når jeg tester og træner en rytter, men undervejs kom der en del spørgsmål. Steffan fortalte mig først på engelsk, hvad han ville spørge mig om, derefter stillede han mig spørgsmålet på walisisk (et skønt sprog, som er absolut umuligt at forstå en lyd af) – jeg skulle så svare på dansk og bagefter fortælle på engelsk hvad jeg lige havde sagt… puha… til sidst fik man blandet et par sprog sammen. Vi filmede trods alt hele dagen.

I sidste ende blev serien om Ifor Willams på seks afsnit. Serien handlede om Ifor Williams rejse, og hvordan deres produkter er og bliver brugt gennem tiden. Et helt afsnit var dedikeret til Søs og hendes mobilklinik.

Søs Fejerskov-Quist behandler dressurrytter Louise Zinglersen under optagelserne. Foto: Privat

Fit2Ride og RytterYoga®

Søs Fejerskov-Quist har siden 2009 været indehaver af Fit2Ride, og har udviklet RytterYoga® som hun har skrevet om i både bøger og artikler. Søs har også en blog på Riders NOTEBOOK.

Video: Behandling og træning på én gang

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Artikler>Tips og Tricks.

Ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning 2022 mødte vi Sandie Kjær fra genoptræningscenteret Healthy Horse, der fortalte om (og demonstrerede brugen af) deres nye vandløbebånd, der kombinerer aquatræning og spa, og dermed har den både en behandlings- og en træningseffekt.

Hestene elsker at arbejde på vandbåndet, fortæller Sandie, og på videoen er det den 21-årige welshpony Pikachue, der med tilfreds mine tramper løs i vandet. Hør mere om fordelen ved aquatræning i videoen nedenfor.

Dansk Islandshesteforening og FEIF fordømmer behandling af ‘blodhopper’

Written by admin on . Posted in Artikler>Artikler med Islandske heste, Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Her på Zibrasport Equest delte vi den omtalte video tidligere på ugen, og du kan læse mere om problematikken og se videoen her.
Der findes ca. 5000 ‘blodhopper’ på Island, altså drægtige hopper, der får tappet blod på farme på Island. PMSG (pregnant mare’s serum gonadotropin) fra blodet bruges bl.a. til at booste søers ægløsning inden de insemineres.

Forbund støtter stop for import og eksport af PMSG

FEIF (International Federation of Icelandic Horse Associations) fordømmer hoppernes forhold med følgende udtalelse:

”Billederne viser tydeligt, at dyrevelfærd og dyrebeskyttelse ikke respekteres eller overholdes på blodfarme i Island. For FEIF er hestevelfærd altafgørende, og ansvaret og respekten for et levende væsen må aldrig vige for kommercielle interesser. Som det internationale og verdensomspændende forbund af islandshesteorganisationer fordømmer FEIF denne praksis og mishandlingen af hopper på blodfarme. Vi støtter Europa-Kommissionens beslutning om at stoppe importen og produktion af PMSG. Vi bakker også op om enhver handling, som de islandske myndigheder tager for at standse denne procedure i Island fuldstændigt.”

– På vegne af FEIF’s bestyrelse, Gunnar Sturluson

Og det bakker Dansk Islandshesteforening op med følgende skriv:

“De forhold, som vi ser på de islandske blodfarme, er stærkt kritisable og uacceptable. Dansk Islandshesteforening bakker fuldt op om FEIF´s fordømmelse af praksis. Vi bifalder også, at der er taget initiativ til til at stoppe dette omgående.”
– Sus Ulbæk, der er formand for Dansk Islandshesteforening.

Kilde: Dansk Islandshesteforening

Mere om islandske heste på Zibrasport Equest

Det er vigtigt, at hesten har hø til natten

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Natten falder på, og det er tid til at komme i seng. Din hest har nydt dagens sidste servering af hø og er komfortabel i sin rene boks og klar til en god nats søvn. Alt er godt, ikke?

Jo, det er det måske, men hvis du har givet hesten løst hø (uden net eller feeder), så er du måske den eneste af jer to, der har en rigtig behagelig aften. Ifølge irske og skotske forskere kan heste hurtigt indtage bunken med løst hø, og derfor ende med at vente så mange timer på deres morgenmåltid, at det kan påvirke deres helbred.

Foto: Canva

Hesten faster allerede efter 4 timer

“Når heste går mere end fire timer uden mad, faster de teknisk set,” lyder det fra Barbara Hardman, kandidat fra University of Edinburghs Royal School of Veterinary Studies, i Skotland. “At tygge stråfoder er en ‘stærkt motiveret’ adfærd for heste, hvilket betyder, at det er en vigtig aktivitet både for hestens tarmsystem og for dens mentale sundhed.”

Når heste får lov at græsse efter lyst, tygger de typisk omkring 10 til 14 timer om dagen, sagde Hardman under sin præsentation på den 15. konference for International Society for Equitation Science (ISES), der blev afholdt i Ontario, Canada. ”Og det er vigtigt at huske på, at definitionen af “dag” er en hel 24-timers periode og ikke kun dagslyset,” tilføjede hun.

“Det er en almindelig misforståelse at tro, at heste hellere vil tilbringe natten i en stor halmseng end i græsset på marken,” sagde Hardman endvidere. ”Men mere end fire timer i træk uden hø/græs, giver større risiko for mave-tarmproblemer som kolik, mavesår samt udvikling af stereotyp adfærd som krybbebidning eller vævning. Desuden, hvis hestene er sultne nok, og begynder at spiser deres halmseng/madras (halm eller andet strå), er der også en større chance for at de kommer til at indtage deres egen afføring. ”

Når heste skal stå i boksen om natten, kan brugen af ​​slow-feeders imidlertid hjælpe med at forlænge fodringen gennem nattetimerne uden at forstyrre hestenes hvilemønstre.

Studiet

Hardman og hendes team udførte en undersøgelse af nattens adfærd hos fire heste – alle omkring 9 år gamle – under forskellige fodringsforhold, mens de stod i boks om natten. Alle fire heste modtog stråfoder på tre måder:
1. Løst hø på jorden
2. Slow-feeder der bestod af en stor plastbeholder, der fordelte hø gennem stænger på beholderens nederste forside

3. Slowfeeder lavet af en solid plastbeholder med et låg, der faldt gradvist, når hestene trak høet gennem huller i låget. Begge foderautomater var designet til brug på jorden.

Forskerne brugte infrarøde LED-kameraer til at tage fotografier hvert 30. sekund i 17 timer, fra kl. til 15 om eftermiddagen til kl 8 om morgenen i syv dage pr. hest pr. fodermåde. Forskerne evaluerede billederne og lavede adfærdskort, der angav, hvor lang tid hestene allokerede til adfærd som at spise, stå, hvile, ligge, bevæge sig rundt og stå på vagt.

Et net over høet forlænger tiden med stråfoder. Foto: Canva

Resultat

Hardman fandt ud af, at når hestene havde slow-feeders, brugte de 95 til 120% mere tid på at spise/tygge stråfoder (afhængigt af fodermodellen), end når de havde løst hø på jorden. Interessant nok så det også ud til, at de spredte spise-tiden ud i løbet af natten.

Desuden bemærkede Hardman, at når hestene havde løst hø, brugte de 72% mere tid på at søge rundt i deres strøelse, hvilket betød øget risiko for at indtage strøelse/bund og afføring – og i tilfælde med indtag af større mængde halm var der risiko for kolik.

Men længere perioder betød ikke, at heste var så optaget af at spise, at de ikke fik ro, sagde Hardman. Hvileperioder – hvad enten de står eller ligger – var ikke forskellige fra den ene form for fodring til den anden.

“Hvis heste skal stabiliseres på begrænsede foderstoffer, kan slow-feeders bruges til at forlænge fodertider for heste, hvilket potentielt forhindrer indtagelse af strøelse (med risiko for at indtage afføring) eller udvikling af stereotyp adfærd,” sagde Hardman. “Hvis de er på ‘uspiseligt’ strøelse/bund (såsom træspåner, træpiller eller hør), kan dette øge timerne med faste – og føre til en øget risiko for mavesår.”

Kilde: The Horse

Kan længere foldtid give færre skader?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Skader i det bløde væv (sener, ledbånd og muskler) i hestens underben er almindelige hos rideheste. Disse skader kan deles op i to kategorier: Akutte og overbelastnings-relaterede.

Undersøgelser har blandt andet påvist, at 13-18% af de heste, der har brug for hvile og rehabilitering, har sådanne skader, ligesom skader i blødt væv udgør 33%  af træningstab og pensionering af sportsheste i alle discipliner.

Men hvad hvis du bare ved at lukke din hest mere på fold, kunne undgå at din hest figurerede på disse statistikker?

Abigail Reilly, studerende ved Centenary University i Hackettstown, New Jersey og assisterende professor i hestestudier, Jesslyn Bryk-Lucy, DVM, har gennemført et studie, der undersøgte netop denne problematik.

Reilly præsenterede deres fund på Equine Science Society’s virtuelle symposium i 2021.

Sammenhæng mellem sener, foldtid og fitness

Hestes sener tilpasser sig ændringer i deres biomekaniske miljø – helt grundlæggende omstrukturerer senerne som reaktion på bevægelse, sagde Reilly. Forskning har vist, at denne proces sker oftere under forhold, som når hesten er på fold.

Hun forklarede, at tykke kollagenfibre giver senerne trækstyrke, men ikke har meget mulighed for at give sig. Disse fibre dannes under statiske forhold. Tynde kollagenfibre tillader elasticitet i senen – og de dannes ved bevægelse. Motionerede og græssende heste har flere tynde fibre, hvilket betyder, at deres sener er mere rustede til at tilpasse sig deres bevægelser.

Heste med meget foldtid, og heste der bliver rørt, har også en tendens til have bedre fitness (at være fit og i allround god form), end heste der står meget på boks, og studier viser, at fitness kan reducere sandsynligheden for skader hos både mennesker og heste.

Akut til kronisk arbejdsbyrde

En almindelig måde at definere fitness og analysere på risikoen for forekomsten af ​​skader, sagde Reilly, er ved at beregne akut til kronisk arbejdsbyrde (forskellen mellem basisbelastning og intense træningsdage). Et lavt forhold betyder en mild ændring i arbejdsbyrde og mindre risiko for skade, mens et højt forhold indikerer store stigninger i arbejdsbyrden, og det er her, skader ofte opstår.

”Jeg var nysgerrig, om dette princip gjaldt ikke elite-heste med varierende foldtid,” sagde hun. ”Hvis en hest har lav kronisk arbejdsbyrde (som en hest meget på stald), vil den have en dårligere basis fitness. Når disse heste bliver bedt om at præstere, vil der være en stor stigning i forholdet uanset arbejdsintensiteten. Hvis heste er ude på græs, opretholder de en højere kronisk arbejdsbyrde, fordi de går, græsser, løber – og bare er heste. Når de bliver bedt om at arbejde, og der sker en stigning forholdet, har de allerede en god basis fitness, og forskellen mellem den akutte og kroniske arbejdsbyrde er mindre.”

Undersøgelse af 146 elevheste

Reilly antog, at heste med mere end 12 timers foldtid om dagen, grundet deres basis fitness, ville have signifikant mindre forekomst af vævsskader, end heste der var på fold mindre end 12 timer om dagen (undersøgelser har vist, at 12 timer er nok tid til at forårsage en fysiologisk ændring som reaktion på træning).

Hun og Bryk-Lucy udførte et retrospektiv studie af 146 elevheste på Centenary Universitys ridecenter fra 2014 til 2020. De undersøgte alle hestes medicinske journaler i løbet af de seks år for at identificere om og hvornår, de havde oplevet en skade i det bløde væv. Bryk-Lucy og en anden dyrlæge havde diagnosticeret alle skader ved hjælp af enten ultralyd, MR-scanning eller ved udelukkelsesprocessen.

Alle hestene i undersøgelsen blev administreret på samme måde, havde ensartede arbejdsbelastninger, der var passende for deres uddannelse, og trænet på de samme bundforhold.

Reilly sagde, at de faktisk fandt en signifikant forskel mellem forekomst af blødt vævsskade mellem de to grupper.

Resultatet indikerer, at mere foldtid giver færre skader

Ud af 57 heste med mere end 12 timer på fold om dagen havde 14 (25%) fået skader på blødt væv.
Af de 89 heste med mindre end 12 timer på fold om dagen, fik 45 (51%) skader i det bløde væv.

”Disse resultater antyder, at der er et sammenhæng mellem foldtid og risikoen for vævsskader hos ikke-elite heste,” sagde Reilly. “De støtter også, at meget foldtid opretholder et basis-niveau af fitness, så heste bedre kan håndtere akutte spidsbelastninger i arbejdet og dermed har reduceret risiko for skade.”

Der skal selvfølgelig yderligere undersøgelser til for at kunne  arbejde videre med forskningen.

Hvis du er interesseret i at se præsentationer fra 2021 Equine Science Society Virtual Symposium, kan du tilmelde dig symposiet til og med 2. august 2021. Optagelser er tilgængelige til visning indtil 3. september 2021.

Kilde: The Horse

Værd at vide om flåter

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

Hvad er en Flåt
Flåter er ikke insekter, de er mider, og er i familie med edderkopper. Der findes flere forskellige arter af flåter i Danmark. Den mest kendte er dog  skovflåten, som også er den eneste, der kan finde på at bide sig fast på mennesker og dyr. Flåtens cyklus består af i alt tre måltider og vokseperioder. Æg og larver er ikke til gene for mennesker og dyr, men larven suger blod hos mus, og det er her, den kan blive smittet med bakterier og virus fra musenes blod. I løbet af ca. et år udvikler larven sig via hamskifte til en nymfe. Nymfen får sit måltid fra f.eks. hunde, fugle, rådyr og mennesker. Det er i nymfestadiet, at skovflåten kan sprede sygdomme til mennesker. Efter ca. et år skifter nymfen ham og bliver til en voksen skovflåt, der suger blod fra f.eks. hunde og rådyr.

Hvordan bider flåten?
Skovflåter sidder som regel i skyggefuld vegetation et lille stykke over jorden – f.eks. i knæhøjt græs. Flåter reagerer på temperatur, lugt og bevægelse. Det er derfor lugt og varmeudstråling, som får flåten til at gribe fat i dyr og mennesker. Når flåten har fundet et stykke hud, borer den munddelene godt ind og ned til en blodåre. Samtidig sørger flåtens spyt for, at biddet ikke mærkes. Spyttet virker som en lokalbedøvelse. Typisk går der 24 timer, før flåten begynder at overføre evt. bakterier og virus. Flåten kan sidde fast og suge blod i op til 14 dage, hvis den ikke opdages.

Sygdomme fra Skovflåter

  •  En hest, der bliver bidt af en flåt, kan få bakterien Anaplasma, der forårsages af bakterien (Anaplasma phagocytophilia). Den angriber de hvide blodlegemer og giver influenza-lignende symptomer. Symptomerne opstår som regel omtrent en uge efter flåtbid, og langt de fleste heste bliver raske af sig selv uden komplikationer. Symptomerne kan f.eks. være, at hesten mister appetitten, får feber og ikke har lyst til at røre sig. Nogle gange får den også svært ved at holde balancen. Man kan påvise at hesten har fået Anaplasmose ved en blodprøve, og hesten kan med succes behandles med antibiotika.
  • Borrelia også kaldet Lymes sygdom forårsages af en bakterie (Borrelia burgdorferi), der findes i spyttet hos nogle flåter og kan føre til infektion hos mennesker og dyr. Hos heste kan symptomerne på borreliose være halthed, ændringer i hestens adfærd, ledbetændelse, stivhed, smerte-overfølsomhed, hævede ben og måske feber. Som ved Anaplasma stilles diagnosen via en blodprøve, og hesten kan behandles med antibiotika.
  • TBE (Tick Borne Encephalitis) forårsages af en virus. Infektionen er kendt fra bl.a. Sydtyskland, Østrig, Skandinavien og Baltikum. I Danmark kender man til tilfælde af TBE fra Bornholm og Tokkekøb Hegn i Nordsjælland. Flåterne får TBE-virus i larvestadiet, hvor de suger blod på skovmus. TBE kan smitte omgående ved biddet og kan i få tilfælde påvirke centralnervesystemet. Da TBE er en virusinfektion, kan den ikke behandles med antibiotikum, men det er muligt at forebygge ved at blive vaccineret.

Sådan fjerner du flåter

  • Brug neglene, en finspidset pincet eller en speciel flåttang (fås på apoteket) til af gribe fat om flåten.
  • Anbring neglene/pincetten så tæt ved huden som muligt. Tag fat i flåten og drej langsomt pincetten rundt et antal gange, indtil flåten slipper taget.
  • Hvis munddelen bliver siddende, fjernes de i næste omgang. Kan man ikke få munddelen ud, gør det ikke så meget, men det kan dog give risiko for kløe og infektion. Det er vigtigt at få fjernet selve flåten, så eventuelle bakterier forhindres i at vandre over i bidsåret.
  • Vask bidstedet med vand og sæbe.

Kilde: Miljø og fødevareministeriet. Læs mere her

Undersøgelse: Heste har meget foldtid og foldkammerater

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Faglig viden.

Vores undersøgelse om hestenes foldvaner fik 332 besvarelser (tak til alle der tog sig tid til at svare), og det er der kommet nogle spændende betragtninger ud af. Blandt andet ser det ud til, at heste i Danmark er meget på fold og oftest med foldkammerater.

Primært dressurheste
Ikke overraskende brugte størstedelen af dem, der udfyldte skemaet, primært deres hest til dressur. Det tal nåede op på hele 51%. Dernæst red 23,5% skovtur, mens 20,8% svarede at de primært bruge deres heste allround. 18,4% var primært springheste, mens de mindre discipliner som military, distance, voltigering og andet ikke fik så mange kryds i skemaet. En vigtig information i forhold til resultatet er, at det var muligt at sætte kryds ved mere end en disciplin.

Det er vigtigt for mig, at min hest er ude mest muligt, og han går i en harmonisk flok. Stråfoder ad libitum.

Fra undersøgelsen

Mange timer på fold
Fordommen om, at dressurheste ikke må komme på fold, er nok noget, de fleste ryttere er stødt på – på et eller andet tidspunkt. Ifølge vores undersøgelse, er det ikke helt det billede, der gør sig gældende. Når man tænker på, at 51% af dem, der svarede på skemaet, primært red dressur, er det interessant, at hele 29,5% svarede, at deres heste gik på fold alle lyse timer om vinteren og døgnfold om sommeren. 28,9% gik på fold 5-8 timer om dagen, mens 20,8% gik ude mere end 8 timer om dagen.
Kun 1,8% af de adspurgte havde deres heste på fold 1-2 timer om dagen.

Min hest går meget ude, og det er godt for den, da den har en skade. Desværre er den nødt til at have mundkurv på i overgangen til nyt græs på grund af forfangenheds tendens.

Fra undersøgelsen

Hestene står hjemme eller privat
Det er nemmere at have sine heste på fold i mange timer, hvis man ikke har dem på et ridecenter, hvor der ofte er rift om pladserne. Med ovenstående tal i mente, giver det også mening, at hele 41,6% af de adspurgte havde hestene hjemme, og 39,5% havde dem opstaldet i en privat stald.
17,9% svarede at deres heste stod på et ridecenter.

41,6% svarede at de havde hestene hjemme.

Mange har foldkammerater
Alle ved, at heste er flokdyr, og så vidt muligt skal de have artsfæller at socialisere sig med på marken. Der kan dog være flere grunde – herunder skadesforbygning og små folde – til at heste går alene på fold. Resultatet af spørgeskemaet viste, at 44,4% af hestene gik sammen med 2-5 andre heste, 35,6% gik sammen med 1-2 heste, mens 15,8% gik med mere end 5 heste.
Kun 4,3% satte kryds ved, at deres hest gik alene på fold.

Mine heste går på vandrefold 24/7, hvilket minder om naturlig hesteadfærd mest muligt. De er ude med artsfæller døgnet rundt og får bevægelse og vandrer efter mad.

Fra undersøgelsen.

Dækken eller ej
Ikke overraskende svarede 82,1%, at deres heste havde dækken på om vinteren (vi bor jo i Danmark), mens kun 6,4% havde dækken på om sommeren (sommereksem). 17,9% svarede at deres heste aldrig havde dækken på. I et land som Danmark er det meget naturligt, at rideheste har dækken på om vinteren, og at nogle heste er så plaget af insekter om sommeren, at de kun kan få fred med insektdækkener.

Mine heste er ude efter vejrforholdene og om sommeren efter insektmængde. De har regndækken på ved heldags regn og blæst.

Fra undersøgelsen.

Tak for hjælpen
Vi synes, at tallene fra denne lille brugerundersøgelse er interessante, og giver et fint indblik i tendensen for hestehold i Danmark. Igen stor tak til alle, der havde lyst til at dele informationer om deres hestes foldvaner i spørgeskemaet.

Mød hestekiropraktor og dyrlæge Tone Lygren Troldborg

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Faglig viden.

I en serie på fem afsnit ser vi nærmere på hestens skelet, og hvordan man kan hjælpe hestens funktionalitet og velbefindende gennem hestekiropraktik. Serien er lavet i samarbejde med Tone Lygren Troldborg fra Equi–Librium Hestekiropraktik, og det første afsnit giver en lille introduktion til hvem Tone er, hvordan hun kom igang med kiropraktik – og ikke mindst hvorfor hun synes, hun har verdens bedste job.

I næste uge ser vi nærmere på hestens skelet, hvor Tone gennemgår hestens korsled, ryg og hals

Se afsnittet Mød hestekiropraktor Tone Lygren Troldborg her
(kræver Premium Medlemsskab)

Nedenfor kan du se et lille klip:

Poll – har du haft en hestekiropraktor til at se på din hest?

SVAR HER