Skip to main content

Tag: Tema: Hestesportens dødsspiral

Avler vi de rigtige heste til fremtiden?

Dansk Varmblod er Danmarks største ridehesteavlsforbund, og avlernes altoverskyggende mål er alt lave heste, der kan begå sig i international sport. Det kræver heste, der opfylder et vist mål af gålyst, hurtige reaktioner og præstationsparathed. Alt sammen positive egenskaber, men for knap så erfarne ryttere, kan de egenskaber også skabe udfordringer i træningen. Så det egentlig de rigtige heste, vi avler herhjemme?

Det er vel ingen hemmelighed, at ryttere og trænere ikke altid er lette at gøre tilfredse. For en del år siden producerede Dansk Varmblods avlere dressurheste, som havde et fladt, men jordvindende, elastisk og langsomt bevægelsesforløb. Men tiderne ændrede sig.

”Det kan vi ikke bruge i dressursporten nu!” lød det ganske kort fra trænere og topryttere. Den daværende avl var meget fokuseret omkring den tyske hesteavl, hvor der i flere stammer findes en høj grad af ridelighed. Men de forandringsparate danske avlere og hingsteholdere kastede nu blikket mod Holland og hingste som Jazz, Krack C og deres sønner. Herfra fik de mere ekspressive gangarter, mere knæ- og haseaktion, hurtige reaktioner, men også et mere eksplosivt temperament.

Med de hollandske hingste og de tyske blodlinjer har dygtige avlere sammen med en skarp selektion i Dansk Varmblod og målrettede avlsplaner formået at skabe fremragende dressurheste, og de senere år har springhesteavlen også taget kvantespring.

Trods de flotte avlsresultater er det dog langt fra alle heste, som opnår at starte de største klasser ved internationale stævner, selvom det er forbundets avlsmål. Hovedparten af hestene fungerer derfor som rideheste for fritids- og professionelle ryttere. Men er hestene blevet for temperamentsfulde og for hurtigt reagerende for den almindelige rytter, som der jo langt overvejende er flest af? Det spørgsmål har vi stillet berider Bjarne Nielsen, der er Dansk Varmblods disciplinansvarlig i dressur.

Vi avler efter de funktionelle heste

”Som avlsforbund er vi nødt til at stile højt. Vi arbejder ud fra vores avlsmål, som er at avle heste, der kan klare sig på højeste internationale niveau. De, der kommer gennem nåleøjet, er typisk heste med noget mere nerve,” indleder Bjarne Nielsen. Han understreger dog, at han absolut ikke er fortaler for; ’jo mere tænding og jo hidsigere de er, jo bedre er de i sporten på højt niveau’.

”Jeg er fortaler for, at jo mere funktionelle heste vi får, jo nemmere er det for rytteren. Og holdbarhedsmæssigt er det også en fordel, fordi de heste ikke skal arbejde så hårdt gennem uddannelsen. Derfor sætter vi barren højt ud fra et funktionelt synspunkt.”

Bjarne forklarer, at det er nødvendigt for avlsforbundet at sætte barren så højt for netop at få heste med den ønskede funktion. Når hesten fungerer i kroppen, fordi den faktisk er bygget til opgaven, har den langt lettere ved at udføre det, rytteren ønsker af den, ligesom den rette bygning også er med til at øge holdbarheden. Og når hesten er bygget til opgaven og har let ved at udføre det, rytteren beder om, så vil det også have en positiv afsmitning på rideligheden.

”Qua vores heste er mere funktionelle, er de også meget mere ridelige end det, vi oplevede for 20 år siden,” forklarer Bjarne.

Rift efter heste til sporten

”Vi er nu inde i efterfølgerne af de små årgange, og der er rigtig mange, som lige nu støvsuger markedet for heste,” er Bjarne Nielsens erfaring. De potentielle stjerner bliver hurtigt opsnappet, så nu går de, der lever af at uddanne og sælge heste, også efter de såkaldte ”mellemheste” – altså de heste, der tidligere blev købt af fritidsrytterne.

”Mellemhestene er faktisk blevet markant dyrere, fordi de kan udvikles til topheste, hvis der bliver lagt et godt og rigtigt arbejde i dem undervejs i deres uddannelse,” pointerer Bjarne.

Temperament

En følge af brugen af hollandske heste herhjemme er afkom, der er meget korte i overlinjen, og som har et hurtigt antrit. Nogle har også et lidt heftigt temperament. ”I Dansk Varmblod laver vi tests (10- og 35-dages test af hingste, sadelkåringer og stationsafprøvning af hopper, red.), der også omfatter vurdering af hestenes temperament. Har vi heste med meget afvigende temperament til afprøvning, bliver de sorteret fra. Når det er sagt, er der naturligvis variationer i temperament. Der er hingste, som er tændte, og nogle som er lidt til den flegmatiske side. Det er så op til avlerne at lave den rette kombination med deres avlshopper,” forklarer Bjarne Nielsen.

”Det er avlernes opgave at finde egnede stamhopper til deres avl. At bruge en hoppe til avl, fordi hun ikke fungerer i ridning på grund af dårligt temperament eller ridelighed, er ikke nødvendigvis en god opskrift på succesfuld avl,” understreger Bjarne.

Han udtaler afslutningsvis: ”Ja, vi har fået heste, som er meget mere ridelige, men måske også heste som er mere sensible og temperamentsfulde. Samtidig må vi bare erkende, at markedet er lille lige nu med et begrænset udvalg af heste til salg, og de, der er, er måske ikke det bedste match til den almindelige rytter.”

Et magasin af hestefolk til hestefolk

Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.

Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!

Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteelskere!

Det tyske lokomotiv taber momentum

Tysk ridesport har gennem årtier været det lokomotiv, der har trukket ridesporten frem verden over. Andre forbund har kunnet spejle sig i det stærke, velafprøvede system ift. uddannelse af trænere og ryttere, avl af atletiske sportsheste og et stort antal stævner. Men det tyske lokomotiv taber trækkraft! 43% færre ryttere har søgt om licens, og antallet af stævner er faldet med en tredjedel.

Der er lande, som vi herhjemme gerne vil spejle os i. Når det gælder ridesport og sportslig succes, så skal vi ikke længere end syd for grænsen – tyskerne har helt klart førertrøjen på. Derfor er det også ekstra skræmmende, at tyskerne nu begynder at udtrykke bekymring over udviklingen i ridesporten. Tal fra forbundet viser, at stadigt færre ryttere rider stævner i Tyskland, og selvom coronapandemien klart er en årsag til færre ridestævner og lavere stævnedeltagelse, er pandemien ikke hele årsagen, vurderes det syd for grænsen. Derfor har tyskerne nu sat ekstra fokus på årsager, ændringer og løsninger.

Et fald på 43%

Tallene taler deres tydelige sprog. I forhold til 2019 har 43 % færre ryttere anmodet om en såkaldt prøvelicens til start i stævner på et lavere niveau. “Det er dramatisk,” siger Lucca Landfried fra det tyske rideforbund (FN). Sammenlignet med tallene fra 2019 er stævnerne i 2021 faldet med omkring en tredjedel – fra omkring 3.000 stævner til omkring 2.000. Konkurrencesporten er uden tvivl i krise, konkluderes det syd for grænsen, men hvorfor? Hvorfor vælger færre klubber at lave stævner? Det har det tyske magasin Reiterrevue set nærmere på.

Få og store mange og mindre

Som herhjemme er stævnelandskabet i Tyskland fordelt på få, større stævnearrangører, der leverer et mere professionelt produkt rettet mod professionelle og semiprofessionelle ryttere, samt mindre stævnearrangører (klubber), som laver et eller to stævner om året med større eller mindre succes.

Rideklubber står ofte med et stort problem: ”Det er ikke nemt for klubberne at finde folk, der gerne vil være frivillige. Vi har en forandring i samfundet: Væk fra vi’et, mod ego’et. Derfor fungerer solidaritetsprincippet, som vores ridestævner er vokset ud fra gennem årtier, kun i begrænset omfang,” siger Daniel Stegemann, der repræsenterer sporten i bestyrelsen for Ridesportsforbundet i Westfalen. Hvis ingen har lyst til at sidde i sekretariatet, bage kager eller skrive for dommerne, sætter det grænser for aktiviteterne i klubberne. Og nævnte er blot få punkter på en lang liste med opgaver, som skal løses af frivillige kræfter ved afviklingen af stævner.

Herhjemme er rideforbundet (DRF) også bevidst om udfordringerne med at skaffe frivillige, og dette emne blev sat på dagsordenen i et strategiseminar for bestyrelsen og ledergruppen i DRF. Strategiseminaret fandt sted i Kolding i februar, og ledergruppen udarbejder nu en strategi og en tidslinje for arbejdet med frivilligheden.

Frustrerede ryttere

I Tyskland oplever man, at frustrationen hos mange ryttere er høj: Brændstofpriserne gør faktisk turen til stævner til en luksusbegivenhed, mangel på præmiepenge, dyre coronaafgifter mv. Derudover sker der en forandring i samfundet: Selvoptimering i stedet for konkurrence. “Mange finder det vigtigere at gøre personlige fremskridt inden for et år end at konkurrere mod andre,” erklærer Lucca Landfried og siger: “Hvis folk mister interessen for konkurrence, har vi et problem.” Friedrich Otto-Erley, leder af FN’s konkurrencesportsafdelingen, er endnu tydeligere i sin udlægning: ”Konkurrencesporten er ridesportens grundpille. Den skal være fremtidssikret.” FN stræber derfor efter at reformere stævnestrukturen og opmuntre arrangørerne. Men det er ikke så nemt.

Overalt frustrationsfaktorer

”Der er i øjeblikket frustrationsfaktorer på alle sider,” siger Daniel Stegemann. Ved stævner forventer rytterne perfekte bunde, venlighed overalt, god mad, fair dommere, gode kommentarer – forståeligt nok, fordi stævnerne er lig med fritid for amatører, og det skal være sjovt. Men klubber har det heller ikke nemt, konkluderer Reiterrevue.

Et magasin af hestefolk til hestefolk

Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.

Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!

Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteelskere!

Der er udfordringer i stævnestrukturen

Er ridesporten blevet for dyr til at overleve?

Et barskt men yderst relevant spørgsmål set i lyset af den debat, der jævnligt blusser op på sociale medier. Dansk Ride Forbunds direktør Morten Rodtwitt erkender, at der er udfordringer, men samtidig tegner de reelle tal også et mere nuanceret billede.

”Rideforbundet har ikke en jordisk chance for at have indflydelse på, hvad det koster at have hest i dagligdagen,” indleder Morten Rodtwitt og fortsætter: ”Ift. stævneomkostninger har vi mulighed for at se på, hvad det koster ved de stævner og mesterskaber, som vi selv står for. Men jeg syntes, det generelt er en kompliceret problemstilling, som man ofte forventer at forbundet skal løse, men som vi reelt ikke har muligheden for at kunne løse.”

Om de omdiskuterede stigende omkostninger i ridesporten siger han:

”Jeg kan sagtens forstå diskussionerne om omkostningerne til ridesporten. Jeg syntes, man skal prøve at løfte sig op i helikopteren. Er man som rytter, forældre, stævnearrangør selv med til at drive omkostningerne i vejet? Måske skal man reflektere over sin egen intervention, hvis man konstant søger efter at forbedre udstyr, hestemateriale og køre langt for at ride et mere spændende stævne. Her kan man faktisk selv gøre noget, for at holde omkostningerne nede.”

På vej tilbage til ”normalen”

Forbundet har budgetteret med 200.000 starter i år, hvilket er samme niveau som i 2019 før pandemien ramte. Antallet af stævner og starter i 2020 og 2021var voldsomt påvirket af aflysninger som følge af corona, men heldigvis er udviklingen på vej den rigtige vej igen.

”Umiddelbart ser vi ikke en nedgang i antallet af licenser, stævner og starter,” fastslår Morten.

Der er mange antagelser, og noget vi tror vi ved, som trives ude blandt ryttere, klubber og stævnearrangører, bl.a. om aflysning af stævner, bemærker han. ”Det er bare ikke helt det billede, vi ser. Vi ved, at nogle stævner kannibaliserer i nogen grad på en anden, og der kan også være stævnearrangører, som har højere forventninger til antal af starter de ønsker, for at bruge tid og energi på at arrangere stævner, og derfor vælger at aflyse.”

Stævnestruktur til debat

Rideforbundet har fokus på fire centrale, strategiske indsatsområder frem mod 2030:

  • Hestevelfærd – DRF tager ansvar og sætter dagsorden
  • Ridesporten – en attraktiv stævne- og aktivitetsstruktur for alle på alle niveauer
  • Elevskolen – sikrer rytternes grunduddannelse og skaber forudsætninger for heste som livsstil
  • Rideklubben – veldrevne rideklubber med fokus på drift, uddannelse og udvikling.

Morten fortæller, at netop stævnestrukturen bliver der brugt en del tid på at diskuterer internt i DRF.

”På den korte bane kommer vi ikke til at lave en ny stævnestruktur, men vi kommer til at prøve at beskrive og definere de væsentligste problemstillinger,” understreger han, og forventer der bliver nedsat en arbejdsgruppe eller et udvalg, som skal se ind i disse problemstillinger.

”Jeg tror dog, at i forhold til stævnestrukturen er det vigtigt at acceptere den præmis, at en stævnestruktur ikke kan gøre alle glade og tilfredse. Så stævnestrukturen bliver et velbegrundet, bevidst valg om at prioritere nogle grupper frem for andre. Og det skal vi gøre så transparent og åbent som overhovedet muligt og fortælle, hvorfor vi træffer de her beslutninger,” understreger direktøren.

Private stævnearrangører

Herhjemme har vi enkelte private stævnearrangører, som arrangerer velbesøgte stævner, og der kører en debat om, hvorvidt de favoriseres i forhold til rideklubberne. Morten Rodtwitt understreger: ”Vi kommer til at italesætte, at vi ikke ser private stævnearrangører og klub stævnearrangører som modsætningsforhold. Der skal man til gengæld være opmærksom på, at man, måske dækker to forskellige sider af det marked, der er.”

Han understreger dog, at han forventer der vil blive fundet et godt leje for, hvor mange klasser stævnearrangørerne kan tilbyde. Og specifikt ift. landsstævner, hvor mange af de lave klasser, der kan blive plads til. Samtidig forventer han, at der bliver set på, hvor mange terminer en stævnearrangør kan have på samme stævneplads.

”Det er problemstillinger, som vi er bevidste om og diskuterer løsninger på,” fastslår han, og fortsætter: ”Jeg er ikke meget for at skulle sætte grænser for, hvor mange ryttere en privat stævnearrangør må have. De har nu engang et produkt, som mange ryttere efterspørger. Vi ville være tossede, hvis vi sagde, vi vil slå ned på det. Det, tror jeg ikke, er til rytternes fordel.”

Doteringer og startgebyr

Morten vurderer det heller ikke som en mulighed, at forbundet går ind og regulerer startgebyret. Det må være op til klubberne og rytternes betalingsvillighed, som sætter prisen for det. Omvendt understreger han: ”Vi kan godt diskutere hvilke pakker, der skal følge med (startgebyr og boxleje), og hele den service, der skal være indeholdt i et stævnegebyr. Og her skal vi også have hestevelfærden med.”

”Doteringer er altid et varmt emne. Det kan være vi kommer til det en dag og siger: Nu fjerner vi doteringerne for de yngre klasser (pony, junior- og ungryttere). For stævnearrangørerne er doteringer forbundet med nogle omkostninger, og samtidig er det et meget udfordrende element i børne- og ungdomsidræt. Jeg kender ikke andre idrætsgrene, hvor man i en relativ ung alder rent faktisk får pengepræmier. Og jeg nægter at tro på, at det er særlig sundt.”

Kundetilfredshed

Indenfor det etablerede system er der flere muligheder for at lave stævner med et minimum af omkostninger og administration, men det kræver, at man kender systemet. Hvis man kun holder stævne for klubbens egne medlemmer, kan omkostningerne forholdsvis nemt holdes på et minimum. Det er først, når man inviterer ryttere fra andre klubber, at der er krav til at benytte sig af de muligheder, som eksisterer via stævnesystemet, officials mv.

”Så køber man ind på de muligheder, der udbydes af fællesskabet, og ja, så deltager man også på samme vilkår som alle andre. Det vil de fleste nok finde ret og rimeligt, hvis de tænker sig om,” udtaler Morten.

”Der er rigtig mange klubber som gør et fantastisk arbejde og udbyder nogle rigtig fine stævner, som rytterne er superglade for at deltage i, men jeg er helt med på, at det også er et konkurrencepræget marked. Og du får konsekvensen at føle med det samme, hvis der er noget i dit produkt, som rytterne ikke gider,” er hans erfaring. Han opfordrer til, at klubberne prøver at være på forkant ved at lave en enkelt undersøgelse blandt rytterne: Hvad syntes de om at komme i klubben, og hvor er der forbedringspotentiale?

Morten opfordrer også til, at klubberne søger hjælp fra distrikterne til at udforme proportionerne for stævnerne, hvis klubberne er i tvivl, om de rammer det niveau og de behov, der er i lokalområdet.

”I distrikterne ligger der nogle gode kompetencer. De har fingeren på pulsen og ved, hvad der er vigtigt i netop deres område.”

Forbundets ledelse er i fuld gang med at diskutere stævnestruktur. ”Det er nogle spændende diskussioner, men vi kommer til at prioritere. Vi kan ikke lave en stævnestruktur, som tilgodeser alle, og samtidig kan vi ikke holde alt åbent og ureguleret,” slutter Dansk Ride Forbunds direktør.

Et magasin af hestefolk til hestefolk

Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.

Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!

Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteelskere!

Skal vi genindføre professionalismen?

Timevis i sadlen, finpudsning af detaljen og udsigten til at det hele går op i en højere enhed på det helt rigtige tidspunkt! For mange ryttere er det netop muligheden for at få en ”sløjfe” med hjem fra et stævne, som motiverer de mange træningstimer på ridebanen. Vejen til placering er bare virkelig lang for de fleste fritidsrytterne, da toppen af resultatlisterne alt for ofte domineres af de professionelle eller semiprofessionelle ryttere. Men sådan har det ikke altid været!

Vores ryttere er trætte af at ride mod de professionelle, for vejen til succes og en sløjfe kan virke så uoverskuelig. Det er et alvorligt problem

Berider Jon D. Pedersen

”Problemet med nedgangen i antallet af starter begyndte, da man for mange år siden, fjernede det professionelle begreb i ridesporten, så alle nu konkurrerer på lige fod med hinanden,” indleder berider Jon D. Pedersen. Han hentyder til, at rytterne tidligere var inddelt i professionelle og amatører, når de konkurrerede, og at der så var to placeringsrækkefølger i en klasse – altså en for de professionelle og en for amatørerne. Herved fik rytterne mulighed for at konkurrere mod ekvipager på samme niveau.

Jon har været daglig leder på Dalumgaard Rideklub siden 1988, og han er overbevist om, at det netop er problemet med, at de professionelle ryttere dominerer resultatlisterne, som koster medlemmer og starter.

”Der bør være konkurrencer i dressur og springning, hvor amatører kan gøre sig gældende. Der skal nemlig være en gulerod, som kan motivere fritidsrytterne,” udtaler Jon D. Pedersen, og han fortsætter: ”Jeg mærker det i høj grad på vores ryttere. De er trætte af at ride mod de professionelle, for vejen til succes og en sløjfe kan virke så uoverskuelig. Det er et alvorligt problem, som rideforbundet bør tage hånd om hurtigst muligt.”

Med indførelse af rytterkategorier blev begrebet professionel sløjfet, men udviklingen i dag viser, at det igen er tid at se på, hvordan det igen bliver muligt for fritidsrytteren at blande sig i konkurrencen. Flere af de professionelle ryttere, som vi har talt med i forbindelse med dette tema, understreget netop dette, som et stort problem for at kunne fastholdelse ryttere i sporten.

En ændring af systemet?

I Dansk Ride Forbund er man meget opmærksomme på udfordringerne med at finde løsninger, så de professionelle og semiprofessionelle ryttere udelukkes fra nogle konkurrencer, der kun er åbne for ”amatører”. Det er bl.a. motivationen bag den nye dressur-cup, som forbundet starter op i denne sæson, forklarer klub- og sportschef Anne Silfwander.

”Vores nye dressurturnering CATAGO Cup, henvender sig til hesteryttere, som ikke rider mesterskaber, hvilket betyder, at cuppen ikke er åben for ryttere, der starter på markant højere niveau. Turneringen bliver afviklet ved C-stævner på LA- og MB-niveau. Der rides således hhv. LA4 og MB0 ved kvalifikationsrunderne og LA5 og MB2 i finalen. CATAGO Cup har seks kvalifikationsrunder fordelt rundt om i landet, og finalen bliver afviklet sidst på sommeren,” forklarer Anne Silfvander.

Formålet med cuppen er at forsøge at fastholde ponyryttere i skiftet til hest og almindelige fritidsryttere i sporten. ”Turneringen vil give fritidsrytteren en reel chance for at ride mod andre på samme niveau, så vi kan være med til motivere dem til at blive i sporten,” uddyber Anne Silfwander. Hun fortæller, at forbundets sekretariat og ledelse er meget spændte på, hvordan cuppen bliver taget imod rundt om i landet.

Brug mulighederne for udelukkelse ved C-stævner

Forbundet har også indført en særlig udelukkelse ved D-stævner, så ryttere, der har været til start ved B-stævner i sværhedsgrad 4 eller højere, og/eller har opnået placering i sværhedsgrad 4 eller højere ved C-stævner, er udelukket fra start ved D-stævner. DRF ville også ønske, at flere stævnearrangører ville gøre brug af de muligheder, som reglementet giver til at benytte yderligere udelukkelser til C-stævner. ”F.eks. muligheden for at opdele almindelige klasser i to afdelinger med hver sine udelukkelser, er noget, vi godt kunne se blive brugt i større omfang,” supplerer Anne og fortsætter: ”Hvis man som stævnearrangør har brug for sparring til udarbejdelse af proportionerne til stævnerne, er man meget velkommen til at kontakte sekretariatet.”

Har stævnearrangører brug for sparring til udarbejdelse af proportionerne, er de velkommen til at kontakte sekretariatet

Klub- og sportschef Anne Silfwander

Berider Kristian Skovrider, der er aktiv konkurrencerytter i springning og underviser flere springryttere på forskellige niveauer, genkender problemet med fejlagtigt udskrevne proportioner: ”Det fordyrer stævnet for klubben, hvis de ikke er skarpe på at få uskrevet proportionerne på en måde, der giver startmuligheder for det størst mulige antal ryttere. Rytterne melder ikke til, og konsekvensen er, at stævnet må afvikles med meget få ryttere eller helt aflyses. Det er det, vi oplever flere steder,” understreger han.

”Vi er godt på vej, og det er klart, vi ved, der er plads til at gøre mere. Vi er dog nødt til at se, hvad det vi har sat i gang, giver os,” slutter Anne Silfwander.

Et magasin af hestefolk til hestefolk

Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.

Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!

Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteelskere!

Hvor er rytterne?

”Vi mangler både ryttere til at kunne tilride og uddanne heste. Men vi mangler så sandelig også nye elever på landets rideskoler. Vi er også begyndt at mangle ponyryttere til vores ponystævner.” Springrytter Georgia Timmermann italesætter problemet med de faldende ryttertal i sin populære blog på Riders NOTEBOOK, og hun bakkes op af flere kolleger i branchen.

Georgia Timmermann er professionel springrytter, og hun arbejder med at tilride og uddanne heste, samt undervise børn og unge på sit eget ridecenter på Fyn. Hun er stærkt bekymret over den manglende ”fødekæde” fra rideskolerne over ryttere med egen hest/pony og til stævnestarter, som hun oplever.

”Får vi ikke fyldt fødekæden op nedefra på rideskolerne, så er der ikke nogen til at overtage de ponyer og heste, som mine kollegaer og jeg uddanner til nye ryttere, og ej heller nok ryttere til at overtage vores hestejob i fremtiden. Hvorfor? Hvad er der sket, siden at der ikke kommer nok nye ryttere til hestesporten?” skriver Georgia på sin blog på Riders NOTEBOOK. Hun har også et bud på problemet. Nemlig lukkede rideskoler, hesteloven og mere af den lovgivning, som har ramt hestesektoren de senere år.

Ikke markant færre rideskoler

Dansk Ride Forbunds konsulent Maibritt Viffeldt bekræfter, at antallet af klubber registreret i forbundet er blevet mindre siden finanskrisen i 2008, hvor antallet toppede omkring 475 klubber. I dag er der 417 klubber under forbundet, men fornemmelsen hos forbundet er, at nogle mindre klubber er er gået sammen og dannet en større klub.

”Vi ser ikke faldet i antallet af klubber som nogen ildevarslende udvikling,” indleder Dansk Ride Forbunds direktør Morten Schram Rodtwitt. Han fortæller, at der i år er omkring 10 klubber, som søger optagelse i forbundet, og blot 4 som har meldt sig ud.

”Der er en tendens til, at man bryder ud fra en klub, og danner en mindre klub. De klubber lever på udbryder-energi i starten, men når det bliver virkelighed, og der skal fokus på den daglige drift, skal der en vis organisationsstørrelse til for at få det rette afkast og udbytte for medlemmerne. Så er klubberne for små til at magte dette, så lukker de igen efter nogle år,” er erfaringen for forbundet.

”Vi har ikke en tommelfingerregel omkring størrelsen på klubberne, men ser et problem, hvis de bliver for små og ikke organisatorisk kan løfte opgaven,” supplerer Morten Schram Rodtwitt.

Frivilligheden under pres?

Det er Georgia Timmermanns oplevelse og indtryk, at det er svært at finde frivillige kræfter til at hjælpe på rideskolerne, at passe hestene, undervise og holde gang i aktiviteterne, hvilket gør det sværere at holde en rideklub kørende. Den holdning bakkes i nogen grad op af de daglige ledere i rideklubber, som vi har talt med, men de understreger også, at det er meget individuelt fra den ene klub til den anden. Deres indtryk er, at frivilligheden har stærk rod i den fællesskabsfølelse og det miljø, som man formår at skabe i klubben. Og her er en stærk daglig leder og en kyndig bestyrelse afgørende for at gå forrest i at få skabt et sådant miljø.

”Er vi dygtige nok til at beskrive, hvad vi forventer af de frivillige?” Det stiller rideforbundets direktør spørgsmålstegn ved. ”Der kommer ikke nogen og hjælper, hvis ikke opgaven er defineret. Vi skal vide, hvad vi går ind til, så klubberne bør blive bedre til at italesætte, hvad de har behov for hjælp til, og samtidig lave en kort beskrivelse af opgaven,” opfordrer Morten.

En holdningsændring er afgørende

Georgia Timmermann har selv oplevet en markant ændring af frivilligheden gennem årene. ”Der var fuldt hus på rideskolens handikapafdeling, hvor jeg fik lov at trække med og havde lyst til at trække med. Jeg kom glædeligt til arbejdsdag og malede. Jeg tænkt aldrig på at skulle bede om penge for det. Nu er det svært blot at få folk til at feje og rydde op efter deres egen ridetime,” skriver Georgia Timmermann i sin blog.

Flere af de daglige ledere, som vi har talt med, har også oplevet denne holdningsændring i ridesporten. De oplever, at folk er blevet mere selvcentrerede og har svært ved at se, at de behøver at bruge deres fritid på at løse opgaver på rideskolen. Udbredelsen af sociale medier har også haft en indvirken på motivationen for at give en frivillig hånd i klubben. Det er blevet for let for klubbens medlemmer at sidde foran pc’en og sende en sviner afsted til de frivillige bestyrelsesmedlemmer eller underviserne via Facebook eller andre sociale medier. Og det er absolut ikke befordrende i kampen om at finde frivillige kræfter til at bemande bestyrelses- og udvalgsposter, er erfaringerne fra flere af de daglige ledere, vi har talt med.

Mangler rideskolens opdragende effekt

Tidligere blev der talt meget om ”flugten fra rideskolerne”. Velhavende forældre kunne købe gård med ridehal på landet, og børnene og de unge blev derfor flyttet fra rideskolerne. Umiddelbart løste det naturligvis problemet med træningstider i ridehallen, men samtidig gik de velfungerende rideskolers opdragende effekt og den sociale fælleskabsfølelse tabt i denne flytning.

”Det, at dele træningen med andre, staldlivet med andre jævnaldrende og en træner at se op til, skaber viden om heste. I dag er de fleste bymennesker, og hesteholdere har ikke nødvendigvis en baggrund i landbruget. Derfor er der et stort behov for rådgivning om alle aspekterne i det moderne hestehold. Den rådgivning forsvinder, når der kun er din mor eller far at spørge på dit opstaldningssted,” argumenterer Georgia.

Ventelister

Selvom der er sket et betydeligt ungdomsfald i medlemstallene, oplever mange klubber langt fra, at der mangler nye elever til rideskolerne. Problematikken med ventelister er velkendt, og det skyldes flere forskellige udfordringer. Bl.a. har mange rideklubber problemer med at finde egnede elevheste og -ponyer, og til priser, som klubberne kan betale (udfordringerne med manglen på heste er berørt i artiklen Hvor er hestene blevet af? i dette tema).

Et idékatalog til undervisningen

Berider Allan Blomgreen oplever, at der er tilgang til sporten, og at mange ryttere starter meget tidligt, allerede i 3-4-årsalderen. Ifølge ham er det derfor særligt vigtigt, at klubben er godt klædt på til at fastholde dem i en dynamisk verden, hvor vi vælter os i tilbud og indtryk. For at kunne fastholde børn og unge på rideskolen gennem mange år, er det vigtigt, at underviserne får nogle værktøjer til at gøre undervisningen spændende og til en leg. Den tid er forbi, hvor undervisningen af ryttere foregår efter kæft-trit-og-retning-metoden. I dag er det dialog og opmuntring, som leder rytterne på rette vej i træningen. Og her kan mange undervisere i elevskolen med fordel søge inspiration og ideer hos forbundet for at gøre undervisningen så interessant, at rytterne bliver fastholdt i sporten, får egen hest, og kommer til at ride stævner på sigt.

”Det idékatalog findes allerede,” understreger Morten Schram Rodtwitt og henviser til de nye Ryttermærker og Aldersrelateret træningskoncept, hvor der er masser af inspiration at hente, understreger han.

Vi kommer gerne og hjælper

”Det er nemt at tage de nye ryttermærker i brug, men vi sender også gerne en konsulent til klubben, så vi kan understøtte implementeringen. Det er hårdt at drive rideskole, men i det ligger der også et ansvar og en opgave for de implicerede til at være opsøgende og undersøgende. Finde ud af hvilke tilbud der er fra rideforbundet, kommunen eller andre. Der er ikke noget som kører alene på automatpilot, heller ikke en rideskole,” fastslår han.

”Udviklingskonsulenter fra rideforbundet er ben skarpe, og de følger tingene til dørs. Vi har fået meget hjælp fra forbundet. Men man skal bede om det,” fortæller Karin Sørensen fra Harridslev Rideklub, som via forskellige aktiviteter foreslået af udviklingskonsulenterne, kæmper for at synliggøre klubben i lokalområdet. Hun fortæller også at de har lånt udstyr og fået støtte fra forbundet til at komme i gang med en ny disciplin, voltigering.

”Forældere i dag er ikke vant til dyr, og de bakker af, når deres barn vil ride. Kæphesteridning kan være en start. Kæpheste redder ikke alting, men det skaber en gruppe i gruppen af ryttere, og den gruppe kan vi rekruttere fra til rideskolen,” fastslår Karin Sørensen. 

Et magasin af hestefolk til hestefolk

Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.

Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!

Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteekslere!

Hvor er hestene blevet af?

Faldende medlemstal i Dansk Ride Forbund, halverede føltal, mangel på heste og ponyer, stigende priserne, flere stævner aflyses… Dansk hestesport er inde i en negativ spiral. Men hvor galt står det egentlig til? Det satte vi fokus på i to udgaver af magasinet Riders NOTEBOOK i 2022.

De kommende dage bringer vi artiklerne i sin helhed her på sitet.

Den anden artikel har titlen: Hvor er hestene blevet af?

For 14 år siden – i januar 2008 – trådte Hesteloven i kraft, og loven ramte hestebranchen som en knytnæve. Det fik især konsekvenser for antallet af fødte føl, der raslede ned. Chefkonsulent Jørgen Kold fra SEGES Heste fortæller, at fra 2009 til 2015 blev føltallet i Danmark halveret, og det er en afgørende faktor for, at vi i dag oplever en stor mangel af redne heste og ponyer til det hjemlige marked.

”Hesteloven har presset hele sektoren,” forklarer chefkonsulent Jørgen Kold, og han går så vidt som til at tale om manglende rettidig omhu fra myndighedernes side i forhold til Hesteloven.

Hermed antyder han også, at det ikke var Finanskrisen, som var skyld i presset på de danske hesteejere: ”Forbrugertilliden og beskæftigelsen var tilbage på et godt niveau efter halvandet år, men ”Lov om hold af heste” fortsatte med at presse sektoren hårdt, og loven var – i sin oprindelige form – en stor medvirkende faktor til den dramatiske nedgang i føltallet.”

Frustrerede avlere

Da loven skulle fungere i praksis, stod det hurtigt klart for konsulenterne på SEGES Heste, at der i høj grad var behov for justeringer af loven.

”I den periode hørte vi fra rigtig mange avlere, som ikke magtede at gøre den investering, det krævede at kunne overholde de rigide regler i Hesteloven,” fortæller Jørgen Kold.

Det var dog ikke loven som sådan, at avlerne var imod. Det var det rent praktiske i, at mange ikke havde stalde, som kunne opfylde lovens krav. Det var især krav til loftshøjde, boksstørrelse, ventilation og naturligt lysindfald, som ville kræve omfattende ombygninger og investeringer. Eks. er mange opdrættere etablerede i nedlagte landbrug, hvilket ville betyde, at de skulle udgrave gulvene, hæve lofterne, og erstatte staldvinduerne med større vinduesåbninger. Loven trådte også i kraft på et tidspunkt, hvor det var svært, for ikke at sige nærmest umuligt at låne penge til forbedringer på landejendomme. Det fik mange til at neddrosle hesteavlen eller i værste fald helt at stoppe med at avle.

”Det vigtige i den forbindelse er, at kravene til staldene strakte sig ud over det, der burde kræves for god hestevelfærd. Og mange måtte erkende, at de skulle bruge halve eller hele millioner på at ombygge deres stalde, så de kunne overholde lovkravene,” uddyber Jørgen Kold.

Berider Allan Blomgreen fra Billund Sportsrideklub, der selv kommer fra en avlerfamilie, fortæller, hvordan han har oplevet flere avlere opgive deres avl, som følge af Hesteloven. Mange af disse drev deres heste- og ponyavl sideløbende med driften af et landbrug. Det gav den type af heste/ponyer, der blev opdrættet uden de helt store omkostninger, og derfor netop kunne sælges til priser, som rideklubber og hobbyryttere kunne betale. Men da mange af disse avlere måtte opgive avlen, har det altså medført et fald i antallet af denne type ”økonomisk tilgængelige” heste/ponyer.

Der er fortsat markant mangel på redne heste, og det er en konsekvens af de halverede føltal, som vi så frem til 2015

Chefkonsulent Jørgen Kold

”Vi er nu inde i senfølgerne af de små følårgange, og der er rigtig mange, som lige nu støvsuger markedet for heste,” udtaler Dansk Varmblods disciplinansvarlig for dressur Bjarne Nielsen. Han fortsætter: ”De potentielle stjerner bliver hurtigt opsnappet, men de, der lever af at uddanne og sælge heste, går nu også efter de såkaldte ”mellemheste.” Altså de heste, der tidligere blev købt af fritidsrytterne. Det betyder også, at prisen på mellemhestene er steget, fordi de kan udvikles til topheste, hvis der bliver lagt et godt og rigtigt arbejde i dem undervejs i deres uddannelse,” pointerer Bjarne Nielsen.

Kontant reaktion fra avlerne

SEGES Heste vurderer, at Hesteloven – inden den blev revideret – medførte et fald på 30.000 heste i Danmark og en nedgang på 3.000 fuldtidsstillinger i branchen. I 2014/2015 blev flere af hestebranchens aktører, rideforbund, avlsforbund, dyrlæger og dyreværnsorganisationer og SEGES Heste enige om et fagligt, velfunderet oplæg til revision af Hesteloven.

Med udgangspunkt i oplægget lovede Fødevareministeren i januar 2016 i forbindelse med Hestekongressen, at hesteloven skulle revideres, og udmeldingen fik øjeblikkelig indflydelse på bedækningstallene.

”Det er interessant at se, at så snart vi fik meldingen fra Fødevareministeren, ændrede det bedækningstallet med en markant fremgang, og vi har haft fremgang lige siden,” fortæller Jørgen Kold.

Positiv udvikling

Selvom vi i dag fortsat mærker konsekvensen Hesteloven i mangel på heste og ponyer på markedet, er den negative spiral i heste- og ponyavlen begyndt at vende, og fra 2016-21 er der igen kommet nogle vækstprocenter i føltallene, som er særdeles positive.

”Vi har set en ret markant fremgang siden 2016 og en stigning i bedækningstallene på 6-7% årligt de senere år. Men der er fortsat markant mangel på redne heste, og det er en konsekvens af de halverede føltal, som vi så frem til 2015. Og når der er færre heste til salg, så stiger priserne – det er markedsøkonomi. Vi kan dog som nævnt se en vækst i føltallene, som vil få betydning på antallet af heste de kommende år,” slutter chefkonsulent Jørgen Kold.

Nye lovændringer

Det er ikke kun Hesteloven, der har givet grå hår hos hestebranchen. Også den tidligere købelov og den nuværende transportforordning har givet anledning til en del frustrationer.

Heldigvis er der kommet en ny købelov, som trådte i kraft fra januar i år, og den vil fremadrettet få markant positiv betydning for hestesektoren. Transportforordningen driller stadig, men der er begrundet håb om, at EU-myndighederne vil se på transportforordningen, hvilket kan få stor, positiv betydning for hele hestesektoren, hvis myndighederne er villige til at lytte til fagkundskaben.


Hestebranchen – vigtig for samfundsøkonomien

Da hestesektoren var på sit højeste herhjemme omkring 2008-2009, udarbejde SEGES Heste rapporten: Hestesektoren samfundsøkonomiske betydning i Danmark. Rapporten viste, at hesteholdet herhjemme var overordentlig sundt med en omsætnings- og beskæftigelseseffekt i samfundet på hhv. 24,77 mia. kr. og knap 21.000 fuldtidsbeskæftigelser. Dengang var hestesektoren den dobbelte størrelse af dansk tobaksindustri, 10% større end legetøjsindustrien og 60% af fiskeindustrien herhjemme. Man regnede dengang med, at der var 200.000 heste i Danmark, men dette tal blev nedjusteret til 170.000 i 2015. Nu er tallet igen opjusteret til knap 190.000.

Ifølge en nyhed fra Aarhus Universitet (2014) er Danmark er det land i EU med det største antal heste i forhold til indbyggertal.

Et magasin af hestefolk til hestefolk

Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.

Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!

Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteelskere!

Er ridesporten for dyr til at overleve?

Faldende medlemstal i Dansk Ride Forbund, halverede føltal, mangel på heste og ponyer, stigende priserne, flere stævner aflyses… Dansk hestesport er inde i en negativ spiral. Men hvor galt står det egentlig til? Det satte vi fokus på i to udgaver af magasinet Riders NOTEBOOK i 2022.

De kommende dage bringer vi artiklerne i sin helhed her på sitet.

Den første har titlen: Er det nu også så dårligt, som vi tror?

Det er absolut ikke blevet billigere at være rytter eller drive rideskole/stutteri, og omvendt må mange rideklubber og stutterier se i øjnene, at indtægterne ikke står mål med udgifterne. Der er ingen tvivl om, at den økonomiske krise i 2008 ramte hestesporten på flere områder, og også et urimeligt lovtryk fra især Hesteloven har haft sin negative effekt på branchen.

Omvendt er branchen heldigvis også i vækst igen på flere parametre. Eksempelvis kan vi glæde os over, at vi efter et uhyggeligt fald i antallet af føl, har vi heldigvis set en stigning siden 2016, så antallet af heste nu er knap 190.000. Det er omkring 10.000 mindre, end da antallet var på sit højeste tilbage i 2008, men har vi de rigtige heste og priser til at møde behovet? (Det kan du læse mere om i artiklen: Hvor er hestene blevet af?)

Skolereform og voksne tilbage i klubberne

Efter skolereformens indtog i 2014, hvor eleverne fik en længere skoledag, viste en meningsmåling, at børn droppede idrætsaktiviteter, herunder ridning, simpelthen fordi de ikke kunne nå det længere.

Dansk Ride Forbunds medlemstal for børn under 18 år, der peakede i 2008 med 44.969 medlemmer, er faldet til 33.551 i 2020. I 2008 toppede Dansk Ride Forbunds samlede medlemstal med 78.000 mod godt 63.000 i 2020.

Dansk Ride Forbunds direktør Morten Schram Rodtwitt erkender det betydelige fald i antallet af medlemmer over det seneste årti.

”Man skal dog tage medlemstallene med et gran salt i forhold til en sammenligning med de seneste tal fra 2020. Vi har set en stagnation i faldet i 2019, men så kom corona,” uddyber han.

På positivsiden er antallet af medlemmer over 40 år steget med ca. 12.000 i den samme periode, hvor antallet af de yngste medlemmer er faldet. Stigningen er en konsekvens af, at tidligere ryttere vender tilbage til ridesporten, når deres børn er blevet ældre, og de er mere velfunderet rent økonomisk. Sammen med DIF igangsatte Dansk Ride Forbund i 2020 et treårigt projekt, der skal give landets rideklubber inspiration til aktiviteter for voksne.

Bekymring for fremtiden

Flere af de personer, herunder beridere og daglige ledere i rideklubber, vi har talt med i forbindelse med dette tema, peger på, at der bør sættes fokus på nedgangen i medlemstallene, og aflyste stævner, samt de udfordringer, som flere klubber møder i driften. Udfordringer som rideforbundet har fokus på i dets fire centrale strategiske indsatsområder frem mod 2030:

  • Hestevelfærd – DRF tager ansvar og sætter dagsorden
  • Ridesporten – en attraktiv stævne- og aktivitetsstruktur for alle på alle niveauer
  • Elevskolen – sikrer rytternes grunduddannelse og skaber forudsætninger for heste som livsstil
  • Rideklubben – veldrevne rideklubber med fokus på drift, uddannelse og udvikling.

Og det er præcist disse fire emner, som de trænere/daglige ledere vi har talt med, peger på som helt afgørende indsatsområder.

Vi er klar til at hjælpe

Rideforbundets sekretariat er mere end parat til at hjælpe de klubber, som måtte ønske det, understreger Morten Schram Rodtwitt, men han erkender, at forbundet kunne blive bedre til at oplyse klubberne om den hjælp, der er at hente.

”Vi er meget opmærksomme på ikke at indoktrinere og trække noget ned over hovedet på nogen, før de er klar til det. Vi prøver dog at motivere klubberne, og så faciliteterer vi en understøttende indsats til de klubber, som gerne vil være med.”

Vi kan ikke sidde og vente, så dør vi!

”Vi har en ret selvkørende og velfungerende klub, men alligevel løb vi ind i nogle udfordringer med at hverve medlemmer til bestyrelsen. Vi fik stor hjælp fra forbundet i den sag, og professionel dirigent til hjælp med afviklingen af generalforsamlingen,” indleder Karin Sørensen fra Harridslev Rideklub, en klub med ca. 145 medlemmer, hvoraf de 60-65 er i elevskolen.

”Vi er nødt til at holde gang i elevskolen, så vi skal opprioritere det, for det er her fødekæden starter – her man bliver fascineret af hesten. Der sker, fordi man kender nogen der rider eller har været til et arrangement. Og her har rideforbundets konsulenter været gode til at hjælpe os med aktiviteter, som synliggør rideklubben,” fortæller Karin Sørensen.

I de følgende artikler ser vi nærmere på nogle af de spørgsmål og problematikker, som ryttere, trænere, daglige ledere og klubber står overfor.

Et magasin af hestefolk til hestefolk

Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.

Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!

Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteelskere!