Skip to main content

Tag: videnskab

Forskning: Du kan ikke lyve for din hest

Hvad har du tænkt dig at gøre med de gulerødder eller godbidder, du har i lommen?
Hvis du har tænkt dig at give dem til din hest, så ved den det, og hvis du har planlagt ikke at give dem til hesten – så ved den det også. Hesten ved faktisk også, hvis du har tænkt dig at give den godbidderne, selv om det af forskellige årsager ikke lykkes.

Et fransk studie, hvor hesten blev tilbudt gulerødder, kan nemlig nu konkludere, at hesten kan forstå formålet med vores adfærd – også selv om vores hensigt (som at give hesten et stykke gulerod) ikke lykkes. Derfor skal du ikke lyve for dig selv eller for hesten, når du er sammen med den, lyder det fra den franske forsker Léa Pansade.

Forsøget: Vil ikke dele, er ikke i stand til at dele – eller er for klodset til at dele
Pansade og hendes team studerede 21 privatejede heste, mens de interagerede med en ukendt person med lommerne fulde af gulerodstykker i tre forskellige scenarier. I alle tre tilfælde adskilte et plastvindue hestene fra personen.

Nogle gange rakte personen guleroden frem mod heste uden at have nogen intension om at give den til hesten (flyttede guleroden uden for hestens rækkevidde, når den prøvede at tage den). Andre gange ville personen give hesten guleroden, men havde problemer med at få den igennem forhindringen mellem dem, og i det sidste tilfælde ville personen gerne give hesten guleroden men blev ved med at tabe den.

Hestene viste tydelig forskel i deres adfærd, alt efter om personen havde til hensigt at give dem guleroden eller ikke. Især når personen prøvede at give hestene guleroden, men ikke kunne få det til at lykkes, så prøvede hestene at kommunikere med personen ved at røre ved plastvinduet. Men når personen ikke havde til hensigt at give hesten guleroden, så brugte hesten signifikant mindre tid på at se på personen, inden den kiggede væk. Kort fortalt gav hestene hurtigt op, så snart de blev klar over, at personen ikke havde til hensigt at give dem et stykke gulerod.

Hesten læser vores ’hensigter’
Selv om mange mennesker mener, at hestens selvfølgelig forstår ens intentioner, så er det ikke noget eksperter har kunnet blive enige om før dette studie. Pansade forklarer, at der er stor forskel på at mene, at en hest er i stand til noget, og så bevise det ud fra videnskabelig empiri.

Hestene forstår altså intentioner – måske endda bedre end vi gør. Hestene erkender vores formål eller hensigt, men det er ikke altid det modsatte er tilfældet. Det være i stand til at læse en anden art er slet ikke så nemt, konkluderer forskeren.

Kilde: The Horse

Nærhed med heste gør dig rolig

Forholdet mellem heste og mennesker kan dateres flere hunderede år tilbage i historien, ofte med arbejde eller sport som udgangspunkt. Men de senere år har hesteassisteret terapi vundet større og større indpas, og har hjulpet mennesker med særlige udfordringer. Man ved, at der sker noget med mennesker, når de er sammen med heste, men der har ikke været lavet forsøg omkring denne effekt, hvilket gør det svært at påvise, hvad det er, der sker og dermed dokumenterer påvirkningen af nærhed mellem hest og menneske.

Forskerne udformede en undersøgelse, hvor formålet var at se på, hvordan mennesker uden nogen erfaring med heste ville reagere, når de var interagerede naturligt med hestene.

I et individuelt forsøg sad 9 voksne på stole i en gård og tilbragte 10 minutter med fem forskellige heste, der gik frit rundt. Mens de var sammen med hestene, blev deres hjerterytmer målt. Ud fra de målingerne kunne man konkludere, at 40 % af testpersonenerne blev roligere, når de var sammen med hestene. Resultatet af forsøget påviste dermed at bare omgangen med heste har en positiv effekt på mennesker.

Omvendt så man også på, hvordan hestene i forsøget reagerede ved at være i nærheden af menneskerne i gården. Hestene var alle vant til mennesker, og det viste sig, at hestene valgte at bruge over 7+% af deres tid tæt på menneskerne i den tid forsøget stod på.

Vil du vide mere om forsøget kan originalartiklen læses her

I Danmark er man i gang med et fireårigt studie om interaktionen mellem hunde og mennesker i projektet Animal Care, som du kan læse mere om her

Sådan opfatter hesten arenaen

De canadiske forskeres studie og detaljerne for deres undersøgelser er beskrevet i  “Sniff, look and loop excursions as the unit of “exploration” in the horse (Equus ferus caballis) when free or under saddle in an equestrian arena,” udgivet i det seneste nummer af  Behavioural Processes.

Ifølge forskerne har hestene har en særlig måde at se arenaen på, alt sammen med et ’hjemsted’ som udgangspunkt og en speciel form for ’looping’, hvormed hesten undersøger arenaen. Forskerne mener, at hvis hesten får lov at tilgå arenaen ud fra dens naturlige opførsel, så vil både hest og rytter have en bedre oplevelse med nye og farlige baner (rum).

’Hjemsted’ og undersøgende loops
Helt essentielt etablerer hesten et ’hjemsted’ i arenaen som regel ved ind– og udgangen, hvis den er alene i rummet. I naturen har hestene ikke et hjemsted, fordi de er i konstant bevægelse, og deres hjemsted er selve flokken – hvor end den måtte befinde sig. I forbindelse med arenaen er ’hjemme’ tættest på flokken – altså ind- og udgang.

Er hesten alene i arenaen, bliver den som regel tæt ved døren, og nogle gange ruller den sig der, hvilket er et tegn på, at den føler sig mest tryg i det rum. Men hesten tager også på små opdagelsesture fra ’hjemstedet’ og langsomt ind mod midten. Med ørene rettet fremad og hovedet højt, ser den mod arenaens modsatte ende, inden den vender tilbage til ’hjemstedet’ – i et højere tempo end den forlod det.

Disse opdagelsesture, kaldet ’loops’ af forskerne, er der sikkert mange hesteejere, der har bidt mærke i, når de har hestene alene i arenaen. Alligevel er der mange ryttere, på trods af at de er bekendte med adfærden, der ikke tager den opførsel i betragtning, når de rider hesten alene på en bane eller i en hal, og det kan give udfordringer. For de karakteristiske loops giver rytterne et stort indblik i, hvordan hestene tænker, og hvordan de naturligt ville vænne sig til en ny rum.

At ride med hensyntagen til hestens naturlige opførsel
Ved at have ’looping’ og hjemsteds-konceptet med i træningen, kan rytteren tage hensyn til hestens naturlige tilgang til nye eller skræmmende rum, hvilket kan resultere i en mere positiv oplevelse for både hest og rytter.

Omvendt, hvis en rytter starter med at ride hesten samlet, så den ikke kan udforske rummet visuelt eller undersøge jorden ved at lugte til det, eller man tager hesten direkte til midten af hallen og starter med at longere den der, hvor den ikke har muligt for at inspicere rummet på sin egen måde, kan det betyde forøget angst og resultere i konflikt mellem hest og rytter.

Hestens tryghed er ved ’hjemstedet’, og derfor er det naturligt for hesten at være mere mistroisk og ængstelig for objekter længst ved fra ’hjemme’. Det er ofte derfor ikke selve objektet, hesten er bange for, men derimod dets placering i hallen. Desto længere væk fra ’hjemstedet’ – desto større chance for at det kan være skræmmende.

En hest mere – og ’hjemstedet’ ændres
Hvis der er en anden hest i hallen, så kan ’hjemstedet’ skifte fuldstændigt. Hestene definerer nemlig deres ’hjemsted’ efter, hvor de andre heste er. Er der en hest mere i hallen, så vil hestens hjemsted være tættest på den anden hest, også selv om det er i den anden ende af hallen – længst væk fra døren.

Når hestene er to eller flere sammen, kan det også meget vel være, at det skræmmende objekt i det bagerste hjørne nu bliver undersøgt af nysgerrige hestemuler, og det sted ved indgangen, hvor hesten var mest tryg før, er slet ikke en del af hestens ’hjemsted’ mere.

Ifølge forskerne viser undersøgelsen altså, at hvis rytterne har hestens naturlige behov med i deres træning og ridning – både udendørs og indendørs, så kan det nye og skræmmende blive gjort meget mere tilgængeligt med udgangspunktet i et’ hjemsted’ – enten ved indgangen eller en anden hest – og tilladelsen til at lave opdagelse-loops ud fra ’hjemstedet’. Indtil hesten er tryg i sine omgivelser og tryg ved, at rytteren forstår dens behov. 

Kilde: The Horse

 

Forskning: Heste kan lugte angst

Det er italienske forskere, der står bag forskningen, og de undersøgte hvor vidt hestenes hjerteslag ændrede sig, når de blev udsat for forskellige lugte fra mennesker. Formålet med forskningen var at få en forståelse for, hvordan menneskets følelser kan have indflydelse på hestens opførsel. Undersøgelserne viste, at hestene rent faktisk reagerede forskelligt på lugten af ’angst’ og en ’glad’ lugt i den sved mennesker udskiller.

Studiet påviste, at sveden fra et bange menneske, fik hjertet til at slå hurtigere hos hesten, mens sveden fra en ’glad’ person resulterede i rolige hjerteslag. De to forskellige svedlugte var blevet udviklet efter at personer havde set enten en gyserfilm (angst) eller en komedie (glad). Naturligvis danner undersøgelsen basis for yderligere undersøgelser – og her er det vigtigt, at menneskene sættes i en mere naturlig situation for at få troværdige resultater.

Kilde: Equnews