Skip to main content

Tag: Zibrasport

Direktørskifte hos Zibrasport Equest

Klar til next step

Zibrasport er ridesportens brede community med livestreaming, video-content, digitale artikler samt magasinet og bloggerportalen Riders NOTEBOOK, og efter 3 år er virksomheden klar til at øge fokus på særligt streaming og det kommercielle område. Det betyder samtidig, at Rikke Højgaard overlader direktørposten til Louise Woss Sigerslev pr. 1. marts 2023. 

”Jeg er stolt af den rejse og den udvikling, som Zibrasport har været igennem de seneste år, og det har givet os en god ballast til at beslutte, at særligt streamingområdet og den kommercielle profil er next step for Zibrasport. Jeg er overbevist om, at Louise med sin stærke kommercielle baggrund og branchekendskab er den helt rigtige person til at lede Zibrasport videre på rejsen,” siger Rikke Højgaard. 

Stærk kommerciel profil tager over

Louise Woss Sigerslev kom til Zibrasport i sommeren 2022, efter hun gennem 10 år var Marketingschef hos Brogaarden Aps, og før det arbejdede hun på Magasinet hest, så hesteverdenen er langt fra ukendt land.

”Zibrasport har enormt mange spændende indgange til ridesporten, hvilket giver et hav af muligheder. Vi er mest kendt for streaming af hestesport, hvilket også forsat vil være en bærende del af vores kerneforretning. Samtidig er det blevet tid til at kigge på netop forretningen og fokusere på nye kommercielle tiltag. En opgave jeg tager på mig med stor entusiasme og ydmyghed,” siger Louise.

Fremover vil der komme mere streaming af ridesport til danskerne, samt at organisationer og kommercielle aktører får mulighed for at skabe bedre synlighed for dem selv sammen med Zibrasport. 

”Vi tror på, at ridesporten har fortjent en større synlighed, som vi ser frem til fortsat at kunne bidrage til. Samtidig har opbygningen af Zibrasport til der, hvor vi er i dag, vist sig at åbne flere døre for flere kommercielle muligheder, som jeg er overbevist om, at Louise er den rette til at forfølge. Samtidig vil jeg gerne takke Rikke for hendes indsats og resultater, og jeg er glad for, at hun fortsat vil stå til rådighed for Zibrasport og Zibra,” fortæller Niels Zibrandtsen, der er formand for Zibrasport. 

Louise Woss Sigerslev overtager direktørposten fra 1. marts, og Rikke vil være tilknyttet Zibrasport i en overgangsperiode, hvorefter hun fortsætter i Zibra Holding, hvor hun skal arbejde med kommunikationsløsninger for Zibra koncernens øvrige selskaber.

Direktørskifte hos Zibrasport Equest

Klar til next step

Zibrasport er ridesportens brede community med livestreaming, video-content, digitale artikler samt magasinet og bloggerportalen Riders NOTEBOOK, og efter 3 år er virksomheden klar til at øge fokus på særligt streaming og det kommercielle område. Det betyder samtidig, at Rikke Højgaard overlader direktørposten til Louise Woss Sigerslev pr. 1. marts 2023. 

”Jeg er stolt af den rejse og den udvikling, som Zibrasport har været igennem de seneste år, og det har givet os en god ballast til at beslutte, at særligt streamingområdet og den kommercielle profil er next step for Zibrasport. Jeg er overbevist om, at Louise med sin stærke kommercielle baggrund og branchekendskab er den helt rigtige person til at lede Zibrasport videre på rejsen,” siger Rikke Højgaard. 

Stærk kommerciel profil tager over

Louise Woss Sigerslev kom til Zibrasport i sommeren 2022, efter hun gennem 10 år var Marketingschef hos Brogaarden Aps, og før det arbejdede hun på Magasinet hest, så hesteverdenen er langt fra ukendt land.

”Zibrasport har enormt mange spændende indgange til ridesporten, hvilket giver et hav af muligheder. Vi er mest kendt for streaming af hestesport, hvilket også forsat vil være en bærende del af vores kerneforretning. Samtidig er det blevet tid til at kigge på netop forretningen og fokusere på nye kommercielle tiltag. En opgave jeg tager på mig med stor entusiasme og ydmyghed,” siger Louise.

Fremover vil der komme mere streaming af ridesport til danskerne, samt at organisationer og kommercielle aktører får mulighed for at skabe bedre synlighed for dem selv sammen med Zibrasport. 

”Vi tror på, at ridesporten har fortjent en større synlighed, som vi ser frem til fortsat at kunne bidrage til. Samtidig har opbygningen af Zibrasport til der, hvor vi er i dag, vist sig at åbne flere døre for flere kommercielle muligheder, som jeg er overbevist om, at Louise er den rette til at forfølge. Samtidig vil jeg gerne takke Rikke for hendes indsats og resultater, og jeg er glad for, at hun fortsat vil stå til rådighed for Zibrasport og Zibra,” fortæller Niels Zibrandtsen, der er formand for Zibrasport. 

Louise Woss Sigerslev overtager direktørposten fra 1. marts, og Rikke vil være tilknyttet Zibrasport i en overgangsperiode, hvorefter hun fortsætter i Zibra Holding, hvor hun skal arbejde med kommunikationsløsninger for Zibra koncernens øvrige selskaber.

Charlotte vandt traileren – Er det en joke?

Hos Riders NOTEBOOK og Zibrasport har vi siden hingstekåringen i Herning i marts 2022 haft en konkurrence kørende blandt vores abonennter og medlemmer, hvor præmien var en spritny Cheval Liberté Gold 3 hestetrailer. En præmie til en værdi af intet mindre end 82.000,- kr.

Paf vinder – en rigtig hestepige

Da vi kontakter vinderen Charlotte, er hendes første udbrud;

“Nej, det er løgn! Er det en joke? Jeg vinder aldrig noget!”

Og nej! Det var på ingen måde en joke, at den 47-årige hestepige fra Lolland blev årets helt store vinder. Se videoen af præmieoverrækkelsen nederst.

Charlotte er med egne ord en ægte “hestenørd,” der suger al viden til sig, både når det gælder træning, fodring, alternativ behandling, skoning, ridning og alt derimellem. Hun fik sin første pony, da hun var bare 4 år gammel og har haft med heste at gøre lige siden. Charlotte er tidligere distancerytter og har også prøvet kræfter med jagtridning.

Se også: Video: Glimt fra årets Hubertusjagt

Kronisk sygdom sætter ikke en stopper for hesteglæden

Charlotte lægger ikke skjul på, at hendes liv er præget af kronisk sygdom, hvilket giver en række udfordringer i dagligdagen. Hun var da også nødt til at udsætte overrækkelsen af helbredsmæssige årsager, men den 19. december lykkedes det endelig at give præmien til den glade vinder.

En af de ting, der giver Charlotte livsglæde og øger livskvaliteten, er samværet med hendes to heste. Hun har en Islænderblanding og shetlænder som selskabspony. Begge heste har hun hjemme, og sådan har hun altid foretrukket det.

Læs også: Min hest er min terapi efter ulykke med store konsekvenser

“Jeg har hestene derhjemme, fordi jeg elsker at være helt tæt på dem.”

Charlotte – Den glade vinder af en spritny Cheval Liberté Gold 3 hestetrailer

Den helt rigtige vinder

Charlotte har om nogen fortjent at vinde præmien, da det giver hende nogle muligheder, hun ellers ikke ville have haft. Nu drømmer hun om at køre ud til arrangementer med sin hest og få endnu større viden og ny inspiration til den daglige træning.

      ”Det er en drøm der er gået i opfyldelse,” slutter en tydeligt rørt Charlotte. 

Se videoen fra overrækkelsen af traileren herunder.

Vind vind vind

HUSK at Zibrasport Equest og Riders NOTEBOOK har den vildeste konkurrence!
Den heldige vinder kan løbe af med den top-lækre Cheval Liberté Gold hestetrailer til en værdi af intet mindre end 82.000,- DKK.

Læs mere om traileren her

Sådan deltager du i konkurrencen:

Er du Premium-medlem af Zibrasportequest.com (løbende medlemskab til 49,- DKK pr. md*) frem til lodtrækningen 1. november?
ELLER
Er du abonnent på magasinet Riders NOTEBOOK (67,- DKK pr. blad + porto*)?
Så er du automatisk med i lodtrækningen om den fantastiske hestetrailer.

ER DU IKKE MEDLEM, ELLER ABONENT KAN DU NÅ DET ENDNU….

Bliv medlem idag og vær med i lodtrækningen

Er du ikke allerede medlem på Zibrasport eller abonnent af Riders NOTEBOOK, kan du nå det endnu. Skynd dig at sign up, enten som medlem eller abonnent, og vær med i lodtrækningen om den lækre Cheval Liberté Gold hestetrailer til en værdi af 82.000,- DKK.

Klik her for at komme til Zibrasport premium
eller
Klik her for at tegne abonnement på Riders NOTEBOOK

Vild konkurrence – vind en hestetrailer

Hos Zibrasport Equest og Riders NOTEBOOK elsker vi vores medlemmer og abonnenter, og derfor udlodder vi nu en Cheval Liberté Gold hestetrailer til en værdi af 82.000,- DKK, blandt vores medlemmer og abonnenter.

Læs mere om traileren her

For at være med i konkurrencen skal du enten:

1. være Premium-medlem af Zibrasportequest.com (løbende medlemskab til 49,- DKK pr. md*) frem til 1. november.
ELLER
2. købe et abonnement på 3 udgaver af magasinet Riders NOTEBOOK (187,- DKK + porto*). 
Vi trækker lod efter Christmas Show, blandt alle, der opfylder kravene 1. november 2022, og vinderen får direkte besked. 

Bliv medlem idag og vær med i lodtrækningen

Er du ikke allerede medlem på Zibrasport eller abonnent af Riders NOTEBOOK, kan du nå det endnu. Skynd dig at sign up, enten som medlem eller abonnent, og vær med i lodtrækningen om den lækre Cheval Liberté Gold hestetrailer til en værdi af 82.000,- DKK.

OBS: Vinderen udtrækkes efter Christmas Show 2022

Er du vores nye kommunikationspraktikant?

Vi er ridesportens engagerende community, hvor streaming af sport events, blogs samt produktion af det gode indhold og brugerinvolvering er i højsædet.

I forårssemesteret har vi brug for endnu en stærk medspiller til teamet, så har du mod på at bruge et fuldt semester på praktik i sportens tjeneste i en innovativ start up, så ser vi frem til at høre fra dig.  

Se hele opslaget her og få et indblik i vores univers i videoen nedenfor.

Tillykke til Britt med de 60 år!

Skarp reporter til ridesportens community

Britt har været en del af Team Zibrasport Equest (nu også Riders NOTEBOOK) siden februar 2021. Hun kom fra en stilling som redaktør på magasinet Ridehesten, hvor hun gennem mere end 25 år har dækket ridesport og avl i både ind- og udland. Gennem årene har Britt arbejdet i alle grene af hesteverdenen, og karrieren har også bragt hende til alle de store mesterskaber som OL, VM, EM og UVM, samt poster som pressechef ved bl.a. EM 2013, World Cups, Dansk Varmblods Hingstekåring og det kommende firedobbelte VM i Herning i august 2022. Derfor er Britt et kendt ansigt både nationalt og internationalt, og hendes artikler, billeder og store viden om hestesport værdsættes af læsere både på tryk og digitale medier.

Store oplevelser fra hele verden

Til dagligt bor Britt i Hobro i Jylland, men et liv som heste-journalist har bragt hende rundt til store dele af verden og givet hende mange fantastiske oplevelser.

”Nogle af de største oplevelser har været de Olympiske Lege. Jeg var med i Hong Kong 2008, London 2012, Rio 2016. Jeg var til mit første WEG (VM) i Rom i 1998, og har så været med hver gang siden – bortset fra Tryon(USA) i 2018. Jeg har rejst en stor del af verden rundt med mit arbejde og mødt en masse mennesker undervejs, både hjemme hos dem selv og i staldene. Jeg har ’talt hest’ med folk i Europa, USA, Sydamerika, og hvor jeg ellers har været. Jeg har måske ikke set så meget af de forskellige lande, men har mødt en masse spændende mennesker, og det har været enormt givende,” fortæller Britt.

Fra ponydrømme til garvet ridesportsjournalist

Interessen for heste og ridesport var ikke noget, som Britt fik med hjemmefra. Men som 8-årig begyndte hun at ride på den lokale landmands pony – og fra da af var heste en uundgåelig del hendes liv:


“Min mor ville ikke have, at jeg red, så det skulle ske uden hendes viden, og det stod på et års tid. Men så blev jeg smidt af, og så fandt de selvfølgelig ud af det,” fortæller Britt.

“Min første pony var et føl. Mine forældre syntes fortsat ikke, at jeg skulle have en pony, så jeg måtte købe den selv, Jeg havde 800 kr. på min konto, så jeg havde lige råd til et føl, der hed Casper. Jeg fik ham for den nette sum af 750 kr. Da jeg så nåede konfirmationsalderen, kunne jeg godt se, at Casper var for lille, og jeg var nødt til at sælge ham. For mine konfirmationspenge købte jeg min første hest, som var en blanding af fuldblod og shagya-araber ved navn Ugge, og den red jeg landsstævner på i springning. Da jeg var færdig med min uddannelse, blev jeg ansat i Dansk Varmblods sekretariat med ansvar for afprøvninger og kåringer, og da magasinet Ridehesten startede i 1995, flyttede jeg derover.”

Lis Hartels Mindepris – et stort øjeblik i en lang karriere

Et af de øjeblikke, der står tydeligst blandt mange i et spændende professionelt liv, var da Britt i 2017 modtog Lis Hartels Mindepris. Prisen gives til gives til en person, der har gjort en ekstraordinær indsats for dressursporten, og i mere end 25 år har Britt kommunikeret omkring dressur fra høj til lav, og fra alle steder i verden.

”Det blev jeg meget beæret over, for selvfølgelig er det her mit job, men det er også min passion.”

Fra alle os i Team Zibrasport Equest og Riders NOTEBOOK skal lyde et stort tillykke til Britt med den runde dag.

Vi samler Zibrasport Equest og Riders NOTEBOOK

Én indgang – et væld af muligheder

Zibrasport Equest har siden årsskiftet 2019/20 inviteret indenfor i hestefolkets digitale community med streaminger fra alle de store danske ridesportsevents, artikler, videoserier og meget mere. Samtidig har Riders NOTEBOOK udviklet sig som både bloggerportal og et moderne magasin i øjenhøjde med alle, der elsker hest og ridning. Med sammenlægningen får du som hesteinteresseret en adgang til en digital verden, hvor du kan finde lige præcis det content, der giver dig den hesterelaterede inspiration og underholdning, som du har brug for i din hverdag. Du kan også fortsat nyde spændende, sjove og lærerige artikler med tillige pragtfulde billeder i magasinet – hvad enten du er stævne- eller hyggerytter, til western, islænder, pony eller noget helt sjette.

Lige til højrebenet

”Det giver bare rigtig god mening. Vi har med Zibrasport Equest på kort tid skabt et community med masser af content i skrift og video, hvor hesteinteresserede altid kan finde masser af nyt og ideer til deres dagligdag med hestene. Med bloggerdelen af Riders NOTEBOOK udvider vi paletten med holdninger og idérige påfund af og for både bredden og eliten. Samtidig får de brugere, der er lige så ”gammeldags” som mig, fortsat muligheden for at læne sig godt tilbage i selskab med et lækkert og velskrevet fysisk magasin,” siger Rikke Højgaard, der er ansvarshavende chefredaktør.

Når digital og print går hånd i hånd

I vores digitale community vil I fortsat kunne se med direkte fra de største ridesportsevents i Danmark, ligesom I dagligt vil kunne blive opdateret med det nyeste fra ridesporten og hesteverdenen. På tværs af digitale artikler, video-serier og magasin-features vil I kunne finde læring og input til jeres egen hverdag, tips og tricks, komme tæt på de dygtigste profiler og fagfolk, opleve nye sider af hesteverdenen og finde inspiration til læsning og film. I vil også få muligheden for at tage del i debatten i vores bloggerunivers, hvor I kan gøre jeres stemme gældende og sætte jeres eget præg enten i kommentarsporet hos de øvrige bloggere eller med en helt personlig blog. Det hele vil blive kædet sammen på tværs af de forskellige formater.

(artiklen fortsætter under billedet…)

Forside Riders Notebook, september 2021.

Et stærkt sted at blive set

”Når man brænder for fælles skabelse, og når vores ting går hånd i hånd, giver det så meget mening at sammenlægge de to medier til ét samlet univers. Et univers der kan det hele og kommercielt set har hele paletten. Vi skal være de bedste både visuelt og redaktionelt og nå så bredt ud som muligt. Det vil på alle måder også være til gavn for sporten ved at være med til at bringe nye kommercielle samarbejdspartnerne i spil. Vi er i gang, og jeg glæder mig til og over denne mulighed,” fortæller Hanne Prier, stifter af Riders NOTEBOOOK og kommercielt ansvarlig.

Vi er i fuld gang

I første omgang fortsætter bloggerportalen på www.ridersnotebook.dk, mens streaming, artikler og videocontent ligger på www.zibrasportequest.com – begge portaler vil dog kunne tilgås fra den anden, og snart smelter de sammen til en fælles platform. Nye medlemsskaber, abonnementer og tilbud lanceres også snarest. Begge redaktioner er allerede samlet og arbejder sammen på at give jer en inspirerende og engagerende hesteverden at boltre jer i – hvad enten det er på video, skrift, billeder eller print. Zibrasport Equest sammen med Riders NOTEBOOK vil give en stærk, fagligt velfunderet redaktion, som med en fælles holdindsats kan motivere og præge hinanden til gavn og glæde for vores læsere og brugere.

Glæd jer til VM i Herning

Når verdensmesterskaberne i springning, dressur, paradressur og voltigering afvikles i Herning i august 2022, er vi VM’s digitale community, hvor vi inviterer indenfor bag kulisserne, så alle kan blive en del af verdens største ridesportsbegivenhed. Op til og under verdensmesterskaberne kan I komme helt tæt på eventet, deltagerne og stemningen. Vi kommer blandt andet til at byde på daglige livesendinger med interviews og grin, en tur med bag de lukkede døre, streaming fra non championship-klasserne og spændende sideevents.

Programmet er opdateret

Endelig, endelig, endelig – er der stævner igen. Vi har måtte ændre i programmet for 2021 op til flere gange, men denne gang er det heldigvis på den positive måde. Første livestreaming i 2021 bliver således søndag d. 2. maj fra Riders Cup, hvor der er B-stævne med Walber Cup kvalifikation. Weekenden efter er vi på pletten i Frederiksværk, hvor der er B-stævne i dressur, og så har vi også fået Blue Hors Sommerfestival og Equitour CSIO springning i kalenderen.

Fri adgang for Premium Medlemmer
Alle nævnte streaminger (og flere i programmet) er gratis for Premium Medlemmer, og mere info om tidspunkter, Pay pr view priser m.m. følger snarest muligt.

Program

Er du klar til de fedeste online dressur-events?

Dygtiggørelse frem for alt
Formålet med ZyberRide er at give dig muligheden for at supplere din træning og fysiske stævneaktivitet (eller mangel på samme) med nye online muligheder. Ved at deltage i online events får du kvalificerede og konstruktive bedømmelser af dig og din hests/ponys præstationer, uden at I skal tage til en stævneplads. 

Vores events byder på dressur-programmer på forskellige niveauer, hvor du bliver bedømt og får gode råd og kommentarer med fra nogle af dressursportens store profiler.

”ZyberRide har vi udviklet med det formål at tilbyde ryttere en nem og fleksibel måde til at udvikle sig fagligt. Vores ryttere på Helgstrand Dressage vil spille en værdifuld rolle på den nye platform, for det er bl.a. dem, der skal dele ud af deres mangeårige viden. Og I kan tro, de ser frem til at give tips på alle niveauer, og derfor er jeg sikker på, at ryttere uanset niveau kan dygtiggøre sig gennem ZyberRide,” fortæller Andreas Helgstrand, ejer af Helgstrand Dressage.

ZyberRide skal ikke erstatte den fysiske stævnedeltagelse, men skal ses som et supplement til jeres træning, udvikling og stævnedeltagelse. 

”Formålet med ZyberRide er at give ryttere på forskellige niveauer muligheden for at dygtiggøre sig og øve sig, uden at skulle på farten for at blive bedømt. Det giver ryttere mulighed for, at ride et helt program i vante og trygge rammer uden at skulle præstere foran andre, men samtidig at få en bedømmelse og gode råd, som kan supplere i det fremadrettede arbejde med hesten og de forskellige øvelser”, siger Rikke Højgaard, ansvarshavende chefredaktør på Zibrasport Equest. 

Deltag i vores første online event
I perioden fra den 8. – 24. marts kan du deltage i første event af Helgstrand & Zibrasport Equest Online Tour, hvor vi har to pony-klasser og heste-klasser på programmet. I kan glæde jer til at at ride Grønnes Heste-klasse (rides i Helgstrand Micro Tour1* – svarende til LB-niveau), Grønnes Pony-klasse (rides i Helgstrand Micro Tour2* – svarende til LC-niveau), Jægers Heste-klasse (rides i Helgstrand Small Tour1* – svarende til LA-niveau) og Jægers Pony-klasse (rides i Helgstrand Mini tour3* – svarende til LB niveau). Der er plads til 20 deltagere i hver. Tilmeldingsfristen er 18. marts, men tilmeldingen lukkes, hvis 20 ryttere har tilmeldt den enkelte klasse. Ridtet skal være indsendt senest 24. marts. 

Det er dressurrytterne Betina Jæger og Michael Grønne fra Helgstrand Dressage, der bedømmer jeres ridt og giver jer konstruktive kommentarer med på vejen, som du kan bruge til at komme videre i din træning med din hest eller pony. Jeres kritik og bedømmelse vil I modtage senest den 31. marts.

Betina Jæger

Hvordan deltager I?
Du deltager ved at oprette en profil på zyberride.com, hvor du tilføjer dig selv og dine heste/ponyer. Herefter er du klar til at tilmelde dig den bedømmelsesklasse, som du vil deltage i. Der er plads til 20 ekvipager i hver klasse, og det koster 75,- kr. at blive bedømt, men hvis er du Premium Medlem hos Zibrasport Equest, kan du deltage for 60,- kr. 

Du deltager ved at optage dit ridt og indsende videoen senest den 24. marts. Husk at læse propositionerne og vejledningen til optagelse, så du er sikker på, hvad der gælder – du skulle jo nødig få ærgerlige fejl, der kunne være undgået. Det er selvfølgelig også vigtigt, at du har styr på det program, som du skal ride. Al informationen findes på Zyberride.com. 

Der vil løbende komme nye events på ZyberRide, som I kan deltage i, og vi er snart klar med nye spændende features. Vi håber, at ZyberRide kan bidrage til jeres udvikling og træning, og vi glæder os til at se, hvad I kan.

Gå til Zyberride.com

Om Betina Jæger
Betina er et kendt navn i hesteverdenen – ikke bare som succesfuld konkurrencerytter, hvor hun har redet flotte sejre og placeringer hjem ved alt fra unghestechampionater til VM, men også som en dygtig formidler af den svære dressurkunst. Hun skaber det perfekte fundament for en succesfuld dressurhest eller -pony, uanset om hun selv sidder på hesten eller hjælper fra jorden. Hun formår på bedste vis at guide ryttere på alle niveauer på vej til deres individuelle mål.


Om Michael Grønne
Michael er en passioneret dressurrytter, der qua sin fortid som daglig leder i Sønderborg Rideklub har mange års erfaring med undervisning på alle niveauer. Sidste år blev han en del af det succesfulde team på Helgstrand Dressage, hvor han helliger sin tid til at uddanne heste fra unghest til Grand Prix. Han brænder stadig for undervisningen, og derfor glæder han sig exceptionelt meget til at dele ud af sine gode råd og hjælpe ambitiøse ryttere på vej til at nå deres mål. 

  • 1
  • 2