Skip to main content

Video: Ridestævne og klubdrift i en coronatid

Formanden for Sportsrideklubben Aalborg Lone Hecter erkender blankt, det kan være en tung opgave at drive rideklub i Danmark, men når solen skinner og der er gæster til stævne, er det fantastisk
| admin

Sportsrideklubben Aalborg er mere end 100 år (klubben blev grundlagt i 1913), og dermed en af landets ældste rideklubber. Finstrupgaard, som danner rammen om rideklubben, er ejet af Aalborg Kommune, men det er klubben som er ansvarlig for driften. Foruden opstaldere er der rideskoledrift og ridefysioterapi på stedet. Klubben hører ind under Dansk Ride Forbunds distrikt 14, og er en aktiv klub med stævner fra elevskoleniveau til internationalt dressurstævne.

En tung opgave

Selvom der er et højt aktivitetsniveau, og mange medlemmer og dygtige frivillige kræfter, så er klubdrift en tung opgave at løfte, fortæller formand Lone Hecter, især under coronapandemien. Klubben har dog udnyttet tiden godt, og fået lavet nogle forbedringer på bygningerne.

Klubbens daglige leder er berider Nikolai Kowalski, der har tre beriderelever, og så er berider Christian Pedersen tilknyttet som ekstern springunderviser.

Sportsrideklubben Aalborg. Foto: SAO

Landsstævne med få tilskuere

Lone Hecter nød at invitere til landsstævne i dressur i weekenden den 29. – 30. maj. Klubben skulle have afviklet et internationalt dressurstævne i Bededagsferien, men på grund af corona blev det aflyst. I stedet for holdt klubben så landsstævne, hvor der blev plads til at invitere ponyrytterne med. Zibrasport Equest mødte formanden under stævnet, til en snak om klubdrift og ridestævner.

Læs mere om Sportsrideklubben Aalborg HER