Skip to main content

Author: admin

Pelsskifte er hårdt for hest & rytter

Hesten er godt i gang med at skifte fra sommer- til vinterpels. Pelsskiftet sker to gange årligt, igen i foråret, hvor hesten sætter sommerpels, og pelsskiftet er en ressourcekrævende proces for hesten. Resultatet er, den bliver lidt sløv og mangler energi til arbejdet. Samtidig betyder pelsskiftet masser af strigling, hår alle vegne og for nogen – et konstant øje på vejrudsigten for at finde ud af, hvor tykt eller tyndt et dækken man nu skal give sin hest på. For hestene betyder det, at de skal bruge en ret stor mængde energi på at sætte ny pels, og det påvirker resten af hestens krop.
Frederikke Lindenberg DVM, PhD. og Mette L. Nymand Cand. Agro fra Brogaarden giver her gode råd til at hjælpe hesten godt gennem pelsskiftet.

Når hesten skifter pels

Hårene i hestens pels vokser fra en samling celler (kaldet papillen), der ligger i underhuden. Selve håret ligger i hårsækken, der danner en kanal fra papillen og ud til overfladen af huden. I bunden af hårsækken, er håret aktivt, i takt med cellerne skubbes det ud af hårsækken, dør og forhornes cellerne, og ligner det hår, vi ser uden på pelsen. Både mennesker og dyr fælder fra tid til anden, og dette skyldes, at hår vokser i en cyklus, som består af tre faser: vækstfasen (den anagene fase), hvor håret vokser, en hvilefasefase (den catagene fase), hvor væksten ophører, og håret slipper bunden af hårsækken, og den sidste fase (den telogene fase), hvor alle celler i håret er døde, og håret ligger i hårsækken, klar til at blive skubbet ud, når et nyt hår begynder at vokse.

Pelsskifteprocessen. Tegning: Brogaarden

Hos mennesker sker fældningen hele tiden lidt ad gangen, mens det hos heste er mere sæsonbetinget. Det skyldes, at fældningen bl.a. er styret af temperaturen og udskillelsen af stoffet melatonin fra hjernen. Melatonin styrer en lang række processer i kroppen, herunder fertilitet og hårvækst. Melatoninproduktionen er styret af lyset, og når det bliver mørkere, stiger melatoninproduktionen. I bunden af hårsækken sidder celler, der bliver aktiveret af melatonin og får håret til at gro. Så kort sagt: Mindre lys, mere melatonin, mere hår.

Mangler hesten energi i forbindelse med pelsskifte?

Mange oplever, at hestene i forbindelse med fældning kan blive trætte. Det kan skyldes, at hele processen med at skifte pels kan være meget energikrævende for hesten. Hesten er afhængig af korrekt fodring for at producere mange af de byggesten, der skal bruges til at danne vinterpelsen. Det er derfor vigtigt at sørge for, at grundfodringen er i orden; at grovfoderet (hø/wrap) tildeles i tilstrækkelig mængde og er af en god kvalitet, dvs. at det ikke fuld af mug, svampesporer eller støv, samt at krybbefoderet dækker hestens vitamin- og mineralbehov.

For eksempel er flere forskellige B-vitaminer vigtige for hårvæksten. De fleste B-vitaminer kan hesten selv producere i stortarmen (blind- og tyktarm) med hjælp fra de fiberfordøjende mikroorganismer, forudsat at hesten for nok grovfoder (ca. 1,75-2 kg/100 kg kropsvægt), og at grovfoderet er af god kvalitet. Dog skal enkelte tilføres gennem foderet, og dannelsen af Vitamin B12 afhænger af, at der er nok kobolt til stede i tarmen, hvilket også skal tilføres via foderet.

I fældningsperioden er hestens behov for B-vitamin typisk så stort, at det overstiger hestens egen produktion

I fældningsperioden er hestens behov for B-vitaminer typisk så stort, at det overstiger hestens egen produktion. Det kan medføre, at hesten bliver træt, fordi flere B-vitaminer også bruges i energiomsætningen, og at pelsen bliver glansløs. Det kan derfor være nødvendigt at supplere med et B-vitamintilskud i en kortere periode for at støtte hestens energiniveau og arbejdsglæde. 

Idet B-vitaminproduktionen er afhængig af tarmbakteriernes fiberfordøjende evne, er det også vigtigt at sørge for, at tarmmiljøet er i balance, og at bakterierne har det godt. Hvis man oplever lidt problemer med maven i forbindelse med, at hestene skifter fra græsfold til stald eller omvendt, kan man for eksempel give dem aktiv gærkultur i en periode, for at hjælpe tarmbakterierne på rette vej igen.

Pelsskifte er en energikrævende proces. Foto: Canva

Sund og stærk pels

Det er ikke kun vitaminer og mineraler, der er vigtige for hårvæksten. Også protein er nødvendigt for at danne nye hår, der er sunde og stærke. For eksempel er aminosyren cystein vigtig for hårets kvalitet. Cystein kan dannes fra en anden aminosyre, methionin, som er en essentiel aminosyre, hvilket betyder, at hesten ikke selv kan danne den, men skal have den tilført via foderet. Det er derfor vigtigt, at foderet har et tilstrækkeligt højt indhold af proteiner af en god kvalitet.

Ekstra glans og sundhed

Når fældningen er ovre, den nye pels er sat, kan man gennem fodringen hjælpe hesten med at holde hud og hårlag sundt og stærkt, så det kan isolere og holde hesten tør. Også her er det først og fremmest vigtigt, at grundfoderet er i orden. Derudover kan man give olie, som er med til at bevare huden og hårets glans og styrke. Alle celler (også dem i huden og håret) har en membran, som primært består af fedtsyrer. Ved at sikre nok byggesten til cellemembranerne, sikrer man, at cellerne i huden og håret er sunde og stærke. Derudover er fedtsyrer en vigtigt del af det fedtlag, som dækker huden og alle hår, og er med til at sikre at pelsen er vandafvisende.

Til heste, som har behov for ekstra støtte, kan man tildele en olie som indeholder Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer. Omega-3 og Omega-6 er en overordnet betegnelse for en række forskellige fedtsyrer. Både Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer er essentielle fedtsyrer dvs. kroppen kan ikke danne disse fedtsyrer, hvorfor de skal tilføres via foderet. Omega-3 fedtsyrer findes bl.a. i fisk, raps- soja-, hørfrø- og solsikkeolie. Omega-6 fedtsyrer findes primært i planteolier bl.a. majs- og solsikkeolie. Husk altid at opbevare olie tørt og køligt, samt overholde holdbarhedsdatoen, så olien ikke bliver harsk. Harsk olie smager dårligt, og kan indeholde sundhedsskadelige stoffer.

Er der tvivl om hestens almene tilstand bør den tilses af en dyrlæge

Mangel på energi eller mat pels, skal selvfølgelig kun være et problem i en overgangsperiode, hvor hesten kan støttes med B-vitamin tilskud. Man bør altid selvfølgelig være opmærksom på andre mulige årsager til den manglende energi såsom overvægt, manglende træning/kondition eller mulighed for sygdom. Er der tvivl om hestens almene tilstand bør den tilses af en dyrlæge.

Kilde: Brogaarden

Denne artikel er første gang bragt i marts 2022

Opvarmning, nedkøling og udstrækning

Korrekt opvarmning og nedkøling er lige så vigtigt for heste, som det er for mennesker. Efter at du har haft en spring- eller en dressurtræning, kan det forhindre skader og begrænse muskelstivhed, at give din hest tid til at køle sine led og muskler ordentligt ned. 
 
Hvis du har en tendens til at hoppe af og sætte din hest direkte tilbage i stalden, kan du risikere sundhedsproblemer eller ubehag for din hest. 
 
Så hvad er den rigtige måde at gøre det på? 
 
Ved nedkøling, vil du gøre alt, hvad du kan for at hjælpe din hest med at løsne, slappe af i musklerne og strække. Når heste er trætte og musklerne er trætte, er der større sandsynlighed for, at de kommer til skade. Så du vil også gerne undgå at gøre noget for pludseligt såsom skarpe overgange, snævre sving eller andet, der kan belaste deres krop. 
Vælg i stedet ‘lang og dyb’ udstrækning med en lille smule trav og hovedsageligt skridt. En ekstra fordel er, at denne nedkølingsperiode kan hjælpe din hest til at slappe af og falde til ro, hvis den er blevet varm (tændt) eller spændt under turen. 
 
Selvom det teknisk set ikke er en nedkøling, er det også godt at give din hest nogle strækpauser, under træningen, for at lade den strække og slappe af i musklerne. Ligesom du kan hvile mellem reps i fitnesscentret eller gå under din løbetur. Dette kan mindske muskeltræthed, hjælpe din hest til at arbejde bedre og hjælpe med at begrænse risikoen for skader. 

Læs også: Katrine Hedeman – Træn dig selv, uden at slide på hesten

Hvor længe skal man køle ned?
 
Hvor lang tid nedkølingen tager afhænger mest af, hvor hårdt din hest arbejdede. Generelt er 10-15 minutter dog tilstrækkeligt. Hvis det er ekstremt varmt, eller hesten har arbejdet meget hårdt, har du måske brug for længere tid. Husk dog, at en rask hest har en tendens til at komme sig hurtigere end en hest med skavanker. Så sørg for at være opmærksom på, hvor hurtigt hesten er tilbage til normalen. Ligesom os har nogle brug for lidt længere tid end andre efter en hård træning! 
 
Hvis du har arbejdet hårdt, så trav i et par minutter på en lang tøjle for at lade din hest strække sig, før du kommer tilbage i skridt. 
Du vil gerne skridte, indtil din hests vejrtrækning er normaliseret, og den ikke føles for varm at røre ved. Du kan lade den gøre dette på en lang tøjle, så den kan strække sine muskler ud. Hvis det er rigtig koldt, kan du overveje at tilføje et svedtæppe, mens du skridter, så skiftet mellem varme og kolde muskler ikke sker for hurtigt. 

Skal du løsne eller tage udstyret af hesten? 
 
Du ønsker ikke at løsne gjorden for meget, hvis du sidder på hesten. Men hvis din hest puster meget (f.eks. efter en god galop eller anstrengende springsession), kan de have gavn af, at du hopper af for at trække dem under nedkølingen. I dette tilfælde skal du løsne gjorden et par huller for at lette ethvert pres på brystet og give din hest lidt pusterum. Behold dog sadlen på, da det kan lade rygmusklerne køle for hurtigt af at tage den af. 
 
Du bør også tage gamacher eller bandager af så hurtigt som muligt for at lade benene køle mere effektivt ned. Mens gamacher og bandager beskytter hestens ben under ridning, risikerer de også at overophede senerne. For at bekæmpe dette, skal du fjerne dem så hurtigt som muligt. For nogle heste kan dette betyde, at de kan komme af, så snart rideturen er overstået (f.eks. hvis de bruges bare for at forhindre, at din hest kommer til at skade sig selv i spring). Hvis ikke, skal du bruge ekstra tid på at køle eller bruge isbandager på deres ben, når du er færdig. 

Kilde: FEI
Denne artikel er første gang udgivet i februar 2023

Forbedr dine dressurresultater med disse 5 tips

Masser af udtryk i den frie skridt
Denne øvelse overses gang på gang af ryttere. Mange ekvipager scorer lavt simpelthen fordi ryttere benytter lejligheden til at slappe af og lade deres heste vandre derudad med en løs tøjle. Husk, det er en lang tøjle – men ikke en løs tøjle. Hold din hest i en taktfast skridt og skub gerne skridten endnu mere frem end normalt.

Tip: Du vil have en stor overtrædning for at opnå topkarakterer, så husk at øve denne bevægelse derhjemme for at sikre, at din hest ikke iler afsted.

Rid præcist
Selvom det er sandt, at du ikke bør ofre en god øvelse for nøjagtighedens skyld, kan simple ting som at ride dine volter i den rigtige størrelse forbedre din score.

Kritikken vil ofte afsløre kommentarer som “ikke præcis ved bogstaverne” eller “volte for lille” – og dommeren kan ikke give en 15m volte flotte karakterer, hvis det er en 20m volte, I viser.

Læs anvisningerne for hver øvelse

Anvisningerne findes lige ved siden af ​​øvelserne på hvert program og lyder således:

Travens kvalitet – bøjning – balance
buernes korrekte form Størrelse –
cirkerunde form

Dette er din bedste ledetråd til, hvordan man imponerer dommerne. Anvisningerne fortæller dig bogstaveligt talt, hvad du bliver bedømt på!

Nogle gange kan de være ret detaljerede. Når du gennemgår dit program, skal du notere dig, hvad dommerne ønsker. Du vil blandt andet opdage, at rolige og flydende overgange er vigtige mm.

Brug de områder, der ‘ikke er markeret’

Som nævnt ovenfor kan du ret nemt gennemskue, hvad dommerne kigger efter i programmet. Hvis dit program siger noget som ‘R-M-C middelskridt’ efterfulgt af ‘C ​​arbejdstrav’, og anvisningerne indikerer, at de mest ser på overgangen, så brug hjørnet mellem M og C til at få hesten til at bøje sig om dit ben.

Brug hjørnerne til at at forberede dig så meget som muligt på den kommende øvelse, hvor dommeren er særlig opmærksom.

Tjek din opstilling

Mange ryttere bliver lidt anspændte til et stævne, især hvis deres hest er frisk eller fræk eller de bare kan fornemme presset. Resultatet?

Du ser mange ryttere læne sig frem, kigge ned og spænde i deres skuldre. Dette sænker ikke kun helhedsindtrykket af dit program, men gør dig mindre effektiv som rytter.

Tip: Hovedet op, skuldrene tilbage og sæt dig ned!

Kilde: FEI

Denne artikel er første gang bragt i august 2022

Dyrlægen: Vi tilbyder vores heste for lidt variation i træningen

Det er et tankevækkende indslag dyrlæge Michael Sinding kommer med på sitet uanvendelig.dk. Michael Frede Sinding var inden dyrlægeuddannelsen i lære som berider, først hos Finn K. Hansen, Kolding Rideklub og senere hos Bjarne Nielsen, Stald Sesam, Ikast. Michael blev uddannet eksamineret træner i 1996 og er fortsat aktiv konkurrencerytter samt fremviser heste ved egnethedstester, championater og kåringer. Han blev i foråret 2008 færdig med den 2½-årige efteruddannelse som fagdyrlæge i hestesygdomme. Michael er medejer af Højelse Hesteklinik, hvor han arbejder med sit primære interessefelt halthedsdiagnostik og heste med nedsat præstation og uridelighed.

Der er dermed en kapacitet som går ind i debatten holdbar dressurridning, som ligger ham meget på sinde. Selv rider han efter de klassiske grundridningsprincipper kombineret med mere moderne indstilling til varieret træning som omfatter ture i skoven, cavaletti-øvelser og arbejde fra jorden. Det er netop mangel på varieret træning, som Michael angiver som en årsag til nogle af de skader hestene får, og dermed ligger ansvaret og skylden, hos rytteren, understreger han.

Han efterlyser en større indsigt og viden fra rytterens side, så hver enkelt hests udvikling og talent bliver vurderet objektivt, og kombineres med den vigtige og nødvendige restitutionspause.

Michaels pointe er, at han ser en del heste, der dag ud og dag ind tilbydes den samme type arbejde, hvor de samme muskler og strukturer i hesten er på arbejde. Og det er et problem for hestens holdbarhed, for det resulterer i træningsskader eller overbelastningsskader hos hesten.

Mange ryttere har, ifølge Michael, en tendens til at gå med skyklapper og kigge på hestens miljø og management for at finde årsagen til problemet. Mange har tendens til at bortforklare haltheden med, at hesten måske har lavet noget på folden eller ligget fast i boksen. Med andre ord; vi kigger ud ad i stedet for indad.

For Michael er pointen, at vi som ryttere, har tendens til at tilbyde vores heste for meget af den samme type arbejde. Hvis volten ikke sidder lige i skabet, øver vi den igen og igen. Men faren ved at gentage den samme øvelse for mange gange er, at det kan skabe belastninger i hestens muskler, sener og ligamenter.

Det paradoksale er, at hesten lærer ved gentagelser. Faren ved gentagelserne er, at man nemt kan komme til at lave for mange. Det må ikke være de samme muskler, der altid er på arbejde, og det må ikke være de samme ligamenter og de samme tilhæftninger af sener, der bliver belastet dag ud og dag ind, siger Michael.

For at sikre at hesten ikke tager skade af arbejdet, er det derfor vigtigt ikke at overgøre sin træning og i stedet tilbyde sin hest variation. Også selvom det kan være svært.

– Ryttere og trænere skal være virkelig skarpe på, hvordan vi træner vores heste. Vi er nemlig hestens ambassadør. Den kan ikke selv sige, hvis noget gør ondt. Det stiller krav til, at vi som ryttere er opmærksomme på, om den opfører sig anderledes eller udviser konfliktadfærd. Og så være varsomme med ikke at overtræne de samme øvelser igen og igen, lyder det opfordrende fra Michael Sinding i artiklen, som kan læses i sin helhed på uanvendelig.dk.

Sverige vinder EM – Danmark levere skuffende resultat

Ikke overraskende blev det vores naboer fra Sverige, der helt overlegent netop har vundet Europamesterskabet for hold i ridebanespringning.
Sverige er pt. regerende Verdensmestre, Olympiske mestre og nu og Europamestre for hold. Sikken en præstation. Sølvet gik til det velspringende hold fra Irland, mens bronzen meget overraskende tilfaldt Østrig, der viste ridning i absolute topklasse.

  1. Sverige
  2. Irland
  3. Østrig
Rolf Göran på vej mod svensk holdguld

Individuelt er sverige også i front

Svenske Jens Fredricson ligger også i spidsen af den individuelle konkurrence, der afgøres på søndag. Steve Guerdat fra Sweitz ligge foreløbig nummer 2, imens Michal Duffy fra Irland pt. holder 3. pladsen i den individuelle konkurrence.

Danmark slutter som nummer 12

Efter en ret god første dag i onsdags, hvor Danmark lagde sig på en foreløbig 7. plads, gik det mindre godt for vores danske ryttere, Rikke Belinda Barker, Andreas Schou, Kasper H Hansen og Mathias Nørheden i torsdagens 2. runde. Ærgerlig fejl banen rundt hos alle 4 ryttere kostede billetten videre til fredagens holdfinale.

De danske resultater ved EM

Mathias Nørheden bedste dansker

Mathias Nørheden og Andreas Schou var begge blandt de 50 bedste individuelle ryttere inden dagens runde, og var derfor på startlisterne til 3. runde. Men allerede igår meldte Andreas Schou ud, at han ikke ville komme til start med superhinghsten Darc de Lux. Andreas synes ikke Darc var tilpas på stadion hverken onsdag eller torsdag, hvor parret også havde flere fejl end vanligt. Derfor var Mathias eneste dansker i dagens 3. runde af årets Europamesterskab. Mathias og Franco 79 havde et enkelt uheldigt nedslag men leverede ellers en rigtig flot og overbevisende tur på den store bane i Milano.
Vi håbede til det sidste at Mathias ville blive blandt de 25 bedste ryttere samlet efter dagens konkurrence, da det er de 25 der skal kæmpe om de individuelle medaljer i søndagens finale. Desværre ender Mathias som nummer 28, og finalen på søndag bliver derfor uden dansk deltagelse.
UPDATERET: Mathias ER blandt de 25 bedste, da et par ekvipager er udgået. Han rider som nummer 2 i første runde af søndagens finale kl. 11:50.

Læs også: Holdet sat til EM i springning

Følg med i EM i Military

Idag starter konkurrencerne ved EM i Military i franske Haras de Pin, med den første del af dressur konkurrencen. Og på dagens startliste finder vi den eneste danske ekvipage, der deltager i mesterskabet, nemlig Hanne Wind Ramsgaard og Ameque Torino. Hanne og Torino repræsenterede også Danmark ved VM i 2022 i Pratoni, og er et stærkt makkerpar.

læs også: Danskerne er klar til VM i military

Programmet for EM

Torsdag d. 10. august – dressur
Fredag d. 11. august – dressur
Lørdag d. 12. august – terræn
Søndag d. 13. august – ridebanespringning

Følg med i EM i military live

Hanne og Torino rider på banen (torsdag) kl. 17:10, og du kan selvfølgelig se med hjemmefra.

Mesterskabet streames alle dage på www.clipmyhorse.tv og du kan komme direkte til streamingen HER

Find startlister her

Et berømt par: Den lille pige og hendes tykke pony

Pludselig fik jeg fanpost, og redaktøren bad mig om at lave en tosidet tegneserie med ponyer. Jeg var forfærdet. Jeg følte, at jeg allerede havde klemt alt det, jeg kunne ud af emnet. Jeg kiggede på det hvide papir og tænkte: hvad skal jeg gøre?

Norman Thelwell

Et hjerte for livet på landet
Tegner og kunstner Norman Thelwell blev født i Cheshire, England i 1923. At tegne og male var en stor del af hans liv allerede fra barnsben, og hans kærlighed til det landlige og naturen tog for alvor fart, da han som barn besøgte en gård i det nordlige Wales. Det var en kærlighed og fascination, der voksede gennem hele hans liv og varede til hans død i 2004. I 1941 blev Thelwell en del af den engelske hær, men på trods af krig og udenlandsrejser, fortsatte han med at tegne. Han havde altid en tegneblok med sig, hvor end han gik og stod. Efter krigen tog Thelwell eksamen fra Liverpool College of Art, og i 1950 begyndte Thelwell at undervise i design og illustration på Wolverhampton College of Art.

Thelwell ponyerne blev født ved et tilfælde
Norman Thelwell udgav sin første vittighedstegning (cartoon) på Punch (et satirisk tidsskrift) i 1952, og det var starten på et samarbejde, der skulle vare i 25 år, og hvortil Thelwell producerede ikke mindre end 1500 tegninger, herunder 60 forsider. Thelwell havde ikke nogen særlig interesse for heste, og hans første ponytegning var lidt af et tilfælde. Den blev udgivet i 1953, og den ramte omgående et eller andet i Thelwells publikum. Modtagelsen af den lille pige og hendes tykke, langpelsede pony var ganske enkelt overvældende, og Thelwell satte selv ord på det i sin biografi:

”Jeg var en slags uofficiel ’bondegårds’ tegner, der lavede sjove tegninger af fugle, køer, grise og fjerkræ. En dag tegnede jeg en pony, og det var som at ramme en følsom nerve. Der kom en omgående reaktion. Folk ringede til redaktøren og bad om mere. Pludselig fik jeg fanpost, og redaktøren bad mig om at lave en tosidet tegneserie med ponyer. Jeg var forfærdet. Jeg følte, at jeg allerede havde klemt alt det, jeg kunne ud af emnet. Jeg kiggede på det hvide papir og tænkte: hvad skal jeg gøre? Til sidst fandt jeg på nogle flere heste-ideer, og folk var helt oppe at ringe. Thelwell ponyen var født.”

Hestefolk kan grine med Thelwell
Thelwell kaldte det selv at ramme en følsom nerve, men det, han gjorde tilbage i 50erne, var at kaste et helt oplagt humoristisk lys på den ubetingede kærlighed, der er fra en pige til hendes (i Thelwell sammenhæng) ofte uforstående pony. Ponyen er ikke den kloge i tegningerne, den er bare ponyen, der ser verden gennem dens ’hesteøjne’. Pigen derimod lægger alle sine menneskelige følelser over på den tykke pony, og det giver de mange, mange komiske tegninger, som vi hestefolk både kan genkende og grine af. Ydermere gengiver Thelwell også ret præcist, de mange ambitioner den lille pige og de fuldstændig frygtløse voksne i hendes univers, overfører til den stakkels pony, der egentlig hellere ville nyde livet som en hest på en mark.  

I Thelwells hestetegninger, hvad enten det er rideskolescener, jagter eller væddeløb, fanger han altid det komiske – nogle gange absurde – i den enkelte scene – og det peger med en stærk finger tilbage til os, der elsker heste. Og det gode ved det hele er, at vi kan genkende det, og vi kan grine af det.

Se flere af Thelwells tegner i videoen her

Se mere om Norman Thelwell her

Artiklen blev udgivet første gang d. 16. marts 2020.

Foto: Cartoonstock

Dressurholdet udtaget til EM

Vi står stærkt
Når de danske dressurryttere indtager Riesenbeck i Tyskland fra den 5. til 10. september, er det ikke uden blod på tanden i forhold til en plads i toppen. For selvom Danmark allerede er kvalificeret til OL, så er rytterne klar til endnu engang at vise, hvad de er lavet af. ”Det er et stærkt hold, men også et hold med et par uerfarne heste på internationalt mesterskabsniveau. Det gør det ekstra spændende, specielt med henblik på, at vi kigger ind i OL 2024,” udtaler elitesportschef Anne-Mette Binder og fortsætter: ”Vi har haft et bredt rekrutteringsfelt i år, som vores longlist også bar præg af. Foruden ekvipagerne på listen, råder Danmark også over andre ekvipager, der lever op til FEI’s kvalifikationskrav, og derfor har vi ligesom til VM sidste år gjort os rigtigt mange overvejelser omkring, hvordan vi bedst sætter holdet, vel vidende at vi kommer til at skuffe dem, der ikke kommer med det sidste stykke af vejen. Til udvælgelsen læner vi os som tidligere op ad de seks udtagelseskriterier beskrevet i Sportsplanen 2023, og vi følger de enkelte ekvipagers udvikling og formkurve på et datainformereret grundlag. Samtidigt er vi også opmærksomme på, hvordan den enkelte rytter og teamet omkring dem bidrager konstruktivt til fællesskabets styrke”.

Læs de seks kriterier fra sportsplanen her.

Forberedelsens time
Forberedelserne til EM har været i gang siden sæsonstarten, og nu spidser de for alvor til, når de sidste detaljer skal finpudses. Derfor er der også lagt et alsidigt program for rytterne, deres grooms og deres daglige trænere, når de den 21. til 22. august samles på Blue Hors. ”Bootcampen er den sidste forberedelse inden EM. Den er ikke til for at teste eller måle ekvipagerne op mod hinanden, men for at hjælpe dem med at blive så godt klædt på som muligt til de forestående opgaver. Det gør vi bl.a. ved programridning med den internationalt anerkendte dommer Dietrich Plewa, dyrlægetjek og massage til hestene,” forklarer Anne-Mette.

Men selvom bootcampen har til formål at forberede rytterne og deres teams så godt som muligt, så er sammenholdet også et vigtigt fokus for elitesportschefen: ”Vi skal bl.a. på ”Bridge Walking” sponseret af Dressurens Venner, hvor ryttere, grooms, dyrlæge, hestemassør, sportspsykolog og undertegnede deltager. Det gør vi for at få nogle fælles oplevelser, som ikke har udgangspunkt i den fælles passion for hestene og dressursporten. Vi kommer til at opleve og se hinanden på en anden måde og i en helt anderledes sammenhæng. Det er vigtigt, at det er hele holdet – eller den store familie om man vil – der deltager, da det i højere og højere grad også er rytternes fantastiske grooms og mine DRF-stabskolleger, der har medansvar for, at der værnes om det gode fællesskab, når vi er afsted sammen”.

Det vigtigste for os
Det er ingen hemmelighed, at de danske dressurryttere allerede har klaret sig aldeles godt de senere år og også har leveret flotte resultater i 2023 med bl.a. to sejre og en andenplads i nations cup i Compiegne, Aachen og Falsterbo. Derfor kan drømmene og ambitionerne være store. For elitesportschefen er det dog noget helt andet, der har første prioritet: ”Vi drømmer selvfølgelig om at kunne leve op til forventningerne i Sportsplanen 2023, men vigtigst af alt er det, at mit og resten af DRF-stabens fokus er rettet mod, at rammerne omkring den enkelte atlet og deres team med et behørigt hensyn til fællesskabets interesser er så optimale som muligt. På den måde sikres det bedst, at alle har mulighed for at yde deres bedste på dagen, når det gælder, og vi lykkes med opgaven,” afslutter Anne-Mette. 

I Sportsplanen 2023 er målene for EM delt op i resultatmål og acceptable mål. Du kan se Sportsplanen 2023 her.

Følgende ekvipager er udtaget til EM-holdet:
(Rytter / hest / ejer)

  • Andreas Helgstrand / Jovian / Helgstrand Dressage A/S
  • Carina Cassøe Krüth / Heiline’s Danciera / Ingrid og Poul Thøgersen
  • Daniel Bachmann Andersen / Vayron / Sandra og Rudolf Spiekermann
  • Nanna Merrald / Blue Hors Zepter / Blue Hors

Følgende ekvipager er reserver:
(Rytter / hest / ejer)

  • Anna Kasprzak / Addict de Massa / Hanni Toosbuy Kasprzak
  • Daniel Bachmann Andersen / Zippo M.I. / Vivi og Christian Vang Lauridsen (reserve for sig selv)
  • Nadja Aaboe Sloth / Favour Gersdorf / Nadja Aaboe Sloth
  • Nanna Merrald / Blue Hors Don Olymbrio / Blue Hors (reserve for sig selv)

Kilde: Pressemeddelelse DRF

UVM i Ermelo

Det bliver som altid et spændende UVM i Ermelo. I år er der rigtig mange dygtige danske heste og ryttere til start. Herunder flere kårede avlshingste, og vinderen af unghestechampionatet i Herning i år, hoppen Quinn G.


Se hele feltet af danskere herunder:
– Maria Anita Andersen med Vive la Reinne II VH og Rosee de Fontaine
– Susanne Barnow med Skovdals Dexter og Aatoftens Dancing Memory
– Michael Grønne Christensen med Grevens Sirius
– Majken Faaborg Glerup med Midt-West Franceska
– Anne-Mette Strandby Hansen med Valerie B
– Anders Uve Sjøbeck Hoeck med Hesselhoej Double Up
– Betina Jæger med Quinn G
– Mette Sejberg Jensen med About You II
– Anna Kasprzak med Danciero 7
– Helene Melsen med Picabo
– Thomas Sigtenbjerggaard med Be Sure
– Victoria E. Vallentin med Lyngbjergs St. Paris
– Lone Bang Zindorff med Bruunholms Flora

Følg de danske ryttere og heste ved UVM i Ermelo i denne uge – kom direkte til streamingen her

Det nye format Longines League of Nations klar til launch

Kvalifikationer og finale bekræftet for de første sæsoner 2024 til 2027
FEI-bestyrelsen har enstemmigt bekræftet tildelingen af ​​kvalifikationerne og finalen i Longines League of Nations™ for sæsonerne 2024, 2025, 2026 og 2027 til venues i hele Europa, Nordamerika og Mellemøsten.
Longines League of Nations™ venues for sæsonerne 2024-2027 vil være som følger:

Kvalifikationer:
CSIO5* Abu Dhabi (UAE)
CSIO5* Ocala, FL (USA)
CSIO5* St. Gallen (SUI)
CSIO5* Rotterdam (NED)
Finale: CSIO5* Barcelona (ESP)

Tildelingerne blev foretaget efter en udbudsproces, som begyndte den 22. maj med omfattende konsultationer mellem FEI, de bydende arrangører og deres nationale forbund i overensstemmelse med FEI’s politik for tildeling af navngivne begivenheder. FEI’s hovedkvarter og FEI Jumping Committee gennemgik buddene og fremlagde deres anbefalinger til FEI’s bestyrelse. Longines, FEI’s toppartner og titelsponsor for den nye serie, som har forpligtet sig til et meget betydeligt økonomisk bidrag, blev konsulteret gennem hele processen. “Vi har truffet en historisk beslutning for fremtiden for hestesport,” sagde FEI-præsident Ingmar De Vos. “Denne serie handler om at inspirere enkeltpersoner og nationer omkring vores sports kerneværdier – kammeratskab, holdånd, hesteånd og ekspertise – og i over et århundrede har den spillet en uvurderlig rolle i udviklingen af ​​hestesport globalt. “Vi var meget tilfredse med det store antal arrangører, der var ivrige efter at være vært for en Longines League of Nations-begivenhed i de kommende sæsoner.”

Om Longines League of Nations™ 
Longines League of Nations blev oprettet efter en seks-måneders konsultationsfase med en dedikeret Task Force, som blev oprettet til at gennemgå og omdefinere den ikoniske Nations Cup-serie og inkluderede alle de vigtigste hestesportsinteressenter. Det vil give en frisk start for den århundrede gamle serie og vil se en fuld makeover, der starter i 2024. 
 
Den nye serie vil have et samlet og globalt format, hvor de 10 bedste nationer konkurrerer på fire venues for at kvalificere sig til en finale, hvor de bedste otte hold kæmper om at blive kronet til Longines League of NationsTM Champions. 
 
Formatet, som blev godkendt enstemmigt af FEI Jumping Committee, vil være unikt for Longines League of NationsTM. Den består af to runder, hvor alle fire atleter fra alle 10 hold (og potentielt værtsnationen) i første runde deltager med de tre bedste scores, efterfulgt af en anden runde, hvor de bedste otte hold konkurrerer i omvendt rækkefølge – de viderefører deres straffe fra første runde – dog med kun tre atleter pr. hold og ingen dropscore. 
 
Det samme format vil blive anvendt til Longines League of NationsTM-finalen, hvor alle otte hold er kvalificerede, der konkurrerer på tværs af begge runder med kun tre ryttere og ingen dropscore i anden runde. 
 
Reglerne for Longines League of NationsTM 2024 blev godkendt af FEI-bestyrelsen på dets personlige møde den 6. og 7. juni og er tilgængelige her. 

Kilde: FEI