Alberte og Miss Hope vinder Junior-DM
17 juniorryttere kæmpede om medaljerne i finalen i Indendørs Agria DRF-mesterskabet på Vilhelmsborg søndag eftermiddag. De 17 ekvipager var gået videre efter den indledende runde fredag med et felt på 25 startere.
3 ekvipager med dobbelt 0
Det lykkedes for tre ryttere at ride med 0 fejl både i den indledende runde og i finalen, og det betød en spændende omspringning om guld, sølv og bronze mellem Frida Munk Lassen og Valerie Ask, Noona Wildfang Linde og Eurvette O samt Alberte Filuca Brünning Conradsen og Miss Hope.
Guld til Alberte og Miss Hope
Både Frida og Noona fik 4 fejl i omspringningen, og så skulle Alberte og Miss Hope bare ride fejlfrit for at få guldet i hus – og det lykkedes! Alberte vandt i øvrigt og så mesterskabets første afdeling på hesten Medina, og blev her nummer tre med den nyslåede danmarksmester, Miss Hope.
Noona vandt sølv med en lidt hurtigere tid end Frida, der så til gengæld kunne hænge bronzemedaljen om halsen.
Se hele resultatet af mesterskabet her
Klasserne fra Vilhelmsborg kan ses – eller genses i arkivet mandag.