Skip to main content

Danmark nr. 2 i Nations Cup i Uggerhalne

Der var spænding til det sidste i dagens Longines EEF-Series Nations Cup hos Helgstrand Event
| admin

Solen skinnede over de fantastiske faciliteter hos Helgstrand Event i Uggerhalne, da der idag skulle rides Longines EEF-Series CSIO3* Nations Cup.
11 Nationer stillede til start og der blev vist rigtig meget god ridning på den krævende 12 forhindringer lange baner, bygget af Gérard Lachat (SUI) med assistance fra danske Rasmus Rise, Christian Eilschou Holm, Jan Juul og Bo Gejl.

1. runde med 4 fejl til Danmark

I første runde lagde Lars Bak Andersen hårdt ud for Danmark med en flot fejlfri runde. 2. rytter på banen for hjemmebane nationen var Martin Neergaard, der fik en ærgerlig bom på den allersidste forhindring. Rikke Barker var 3. kvinde på banen for Danmark, og leverede en særdeles overbevisende runde med 0-fejl, til publikums store begejstring. Sidste mand på banen for Danmark var Andreas Schou, der i den grad har været godt springende på det seneste. Med “I know” blev det i første runde til 4 fejl for Schou.
Danmark sluttede 1. runde som nummer 3 med 4 fejl, eftersom det kun er de 3 bedste resultater der tæller.

USA i særklasse

Amerikanerne slutter som eneste nation med 0 fejl, efter 3 overbevisende 0-runder i 2. runde, behøvede 4. rytter fra USA ikke at ride sin runde. Sejren var allerede i Hus.

Vinderholdet fra USA – Foto:Zibrasport

Schou holdt nerverne i ro

Lars Bak var igen første dansker ude, og fik denne gang 4 fejl med rundt på banen. Det samme gjorde Martin Neergaard, der var anden rytter for Danamrk. Rikke Barker red igen en fejlfri runde i absolut topklasse, til stor jubel for hjemmepublikummet. Andreas Schou red som sidste dansker i 2. runde, og skulle ride hurtigt med 0 fejl for at sikre hjemmeholdet 2. pladsen. Der var mussestille i Uggerhalne, da Andreas red sin runde. Og hvilken runde. 0-fejl, og 2. pladsen til Danmark kom i hus.

Se alle resultater fra stævnet her