Skip to main content

Fire stærke danske kvinder i front i kür

Der var total, dansk, kvindelig dominans i Grand Prix kür presented by ECCO ved Blue Hors Dressurfestival, og det var igen Nanna Merrald, som trak fra konkurrenterne
| admin

Nanna Merrald Rasmussen har været flyvende på hjemmebanen ved Blue Hors Dressurfestival, og lørdagens sidste klasse, Grand Prix kür satte hun sig også på med avlshingsten Blue Hors Don Olymbrio. Den charmerende hingst har haft en længere skadespause, men nu er han tilbage i konkurrence igen sammen med Nanna, og selvom der indløb nogle småfejl undervejs i küren, scorede de 77,455% i deres helt nye kür. Nanna har dermed endnu et kort på hånden til World Cup-serien, hvor hun håber på at kvalificerer sig til finalen i Omaha til april.

Nanna Merrald Rasmussen og avlshingsten Blue Hors Don Olymbrio. Foto: Zibrasport Equest

Anna Zibrandtsen og lige så charmerende Quel Filou viste også en helt ny kür, som hun havde modtaget fredag eftermiddag. Alligevel lykkedes det for Anna at følge musikken og de mange overgange. De scorede flere gange 8 og 8,5 i programmet, mens Quel Filou endnu ikke er helt stærk i piaffen, og det kostede i det samlede regnskab. Parret kom ind på anden pladsen med 75,675%

Anna Zibrandtsen og Quel Filou. Foto: Zibrasport Equest

Charlotte Heering og Bufranco og Nadja Aaboe Sloth/Favour Gersdorf lå tæt efter hverandre med hhv. 74,470 og 74,100% på de næste pladser.

Start- og resultatlister