Skip to main content

Hvem er i toppen af DRF’s ranglister 2022?

Dansk Ride Forbund er klar med ranglisterne for 2022 – er du nysgerrig efter at se, hvem der er i Top 10?
| admin

Hvert år samler alle ryttere, som rider C-, B- og internationale stævner på danskregistrerede heste point til DRF’s ranglister i springning, dressur, military, voltigering og distance. Rideforbundet beder om, at rytterne tjekker deres resultater, inden de fremhæver vinderne, men her kommer et kig på ranglisterne 2022, som de ser ud.

Andreas Schou Darc De Lux DM 2020. Foto: Zibrasport Equest

Springning med 3 X Andreas Schou

I springning er det ikke uventet Andreas Schou som topper ranglisten, det gør han med tre heste i nævnte rækkefølge: Darc de Lux, Independent og I Know.
Han følges af Mie Stuhr-Petersen/Vincel, Frida Munk Lassen/Valerie Ask, Martin Neergaard/First Choice HT, Theodor Wildfang Just Linde/Lehar, Philippa Wildfang Linde/Fafira W, Konstantin Deeken Künnemann/AK’s Crowney og Emil Hallundbæk med Chalisco.

Se listen HER

Cathrine Laudrup Dufour og Vamos Amigos ved VM i Herning. © FEI/Leanjo de Koster

Cathrine topper med Vamos Amigos

Cathrine Laudrup-Dufours to individuelle sølvmedaljer ved VM i Herning med Vamos Amigos har været med til at sende parret på dressurranglistens førsteplads. Hun følges af sine landsholdskolleger: Carina Cassøe Krüth/Heiline’s Danciera, og Daniel Bachmann Andersen med to heste Marchell-Bell og Zippo M.I. U25-rytter Laura Kristine Thorup og Blue Hors Veneziano ligger på 5. pladsen, herefter følger Andreas Helgstrand med Jovian og Queenparks Wendy, Thea Bech/Dionissos og Karoline Rohmann/Jakas Don Louvre med Charlotte Heering på 10. pladsen med Bufranco. Landsholdsrytter Nanna Skodborg Merrald har haft stor succes både nationalt og internationalt, men hun er altså ikke at finde i top-ti.

Se listen HER

Sheena Bendixen i Mustang FEI Vaulting World Championship Herning2022. FEI / Richard Juilliart

Andre ranglister

Det er ikke mange starter, som danner baggrund for listen i distance, military og voltigering. I military toppes den af Marie Juul/Ikke2, foran Cecilie Eriksen/Calvin og Peter Flarup/Gamegirl Impe. Se listen HER
I voltigering er det ikke uventet Sheena Bendixen og Klintholms Ramstein, som topper listen foran Esther Bech Rasmussen/Wilma Baden Askbo begge ridende på Turbo Af Kloster. Se listen HER
I distance er det Sabrina Kjær Christensen/Wasim Ibm Wiva Estopa OX som ligger nr. 1 foran Inge-Merete Larsen/Almaz OX og Sofie Høffer/Foreksa OX. Se listen HER

Der er ranglister for pony- og ungdomsryttere, og man finder ranglisterne på rideforbundets hjemmeside HER