Skip to main content

Josephine holdt hele vejen til guld i U18

Josephine Christian Jacobsen holdt nerverne i ro og sikrede sejen i Agria DRF mesterskab for U18 hos Absolute Horses.
| admin

Josephine Christian Jacobsen og Tango lagde sig i spidsen for Agria DRF mesterskabet for U18 i den første afdeling, og der blev hun. I søndagens finale over to runder var de sikkerheden selv med to fejlfrie ridt, og det gav dem guldet i mesterskabet.
“Jeg er vældig glad. Det var lige som jeg havde håbet på,” lød det fra 15-årige Josephine Christian Jacobsen, der sikrede sig sejren efter tre fejlfrie runder på Tango. “Det var rigtig gode baner med nogle fine sving. Jeg synes faktisk, begge finalerunder var lige gode.”

Josephine Christian Jacobsen har store planer nu: “Jeg skal til internationalt stævne i Drammen om halvanden uge, hvor vi er udtaget til Nations Cup. Og så tager vi den derfra,” slutter den nye DRF-mester.

Guld til Josephine Christian Jacobsen, sølv til Frida Munk Lassen og bronze til Karoline Sloth Kjær. Foto: Zibrasport Equest


Frida Munk Lassen og Valerie Ask havde 1,61 fejl med til dagen to finalerunder, og også hun holdet nullet i begge runder og avancerede til sølvmedaljen, da Karoline Sloth Kjær og Cocorico de Riverland havde en mulig sølvmedalje indenfor rækkevidde men fik nedslag i den sidste runde, men kom på podiet med en bronzemedalje og 5,07 fejl ialt.

“Det er helt fantastisk,” lød det umiddelbart efter resultatet var kendt fra Frida Munk Lassen, der fik sølv på Valerie Ask. Hun lå som nummer fire før sidste finalerunde, men var fejlfri og rykkede dermed en plads op på podiet.
Karoline Sloth Kjær bemærkede: “Min hest sprang vildt godt.” Om nedslaget sagde hun: “Det var et ærgerligt nedslag, men jeg fik dog en medalje.”

Frida Munk Lassen og Valerie Ask. Foto: Zibrasport Equest

Emma Ponsaing pressede eller de førende ryttere, da hun red et fejlfri sidste runde, og lagde sig i spidsen for konkurrencen, men hun måtte tage til takke med den utaknemmelige fjerdeplads lige udenfor medaljerækken.

Karoline Sloth Kjær og Cocorico de Riverland. Foto: Zibrasport Equest

Antallet af juniorryttere har været faldende under coronapandemien, men der blev vist rigtig flot ridning af flere ryttere. Den 1.40 m høje bane udfordrede rytterne, og selv blandt de mest succesfulde ryttere kom der fejl på banen. Banebygger Christian Eilschou Holm og assistent Rasmus Rise var suppleret af det internationale banebyggerteam Louis Konixx og Quintin Leon Maertens fra Holland, de to skal bygge banerne ved VM i Herning til august, og de var ved DM-stævnet for bl.a. at arbejde sammen med nogle af nøglepersonerne, der skal i arbejde under verdensmesterskaberne i springning fra den 10. – 14. august.

Guldvinder 15-årige Josephine Christian Jacobsen. Foto: Zibrasport Equest

Se DM live

Se med når DM i springning skal afgøres for S/U25/YR/J hos Absolute Horses den 29. april til den 1. maj 2022.

Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer: Pay pr view 159 kr.

Start- og resultatlister

Program (foreløbigt):

Søndag d. 1. maj
MB2** (130 cm)
2. kval og Finale, Agria DRF-mesterskab U18
2. kval og Finale DM i springning seniorer,