Belgien vinder Nations Cup finale i Barcelona
Ved Nations Cup finalen i Barcelona var både titlen og en plads ved OL i Paris på højkant. 14 hold red indledende konkurrence fredag, og de 8 bedste mødes i dag søndag i den afgørende finale.
Det blev Belgien som sikrede sejren med Koen Vereecke (Kasanova de la Pomme), Gregory Wathelet (Iron Man van de Padenborre), Gilles Thomas (Calleryama) og Jerome Guery (Quel Homme de Hus) på holdet. Og dermed sikrede de sig den plads til OL i Paris, som de ikke opnåede ved VM i Herning.
Belgien var alene om at slutte fejlfrit. Frankrig kom ind på andenpladsen med 4 fejl – samme score havde Schweiz, men med en langsommere tid. Holland, Storbritannien, Spanien, Tyskland og Irland kom ind på de følgende pladser.
Det betyder at Sverige, Holland, Storbritannien, Irland, Tyskland, Belgien samt værtsnationen Frankrig er sikret en plads ved OL i Paris i 2024. Danmark har mulighed for at opnå en kvalifikation ved EM i Milano i september næste år. Der er tre pladser på højkant til nationer, som ikke allerede er kvalificerede til OL. Og med resultaterne denne weekend kommer Danmark til at kæmpe om de resterende tre pladser med lande som Norge, Spanien, Schweiz, Polen, Finland etc.