Lille, doven og dårlige knæ. Der var ikke mange superlativer knyttet til den amerikanske galophest Seabiscuit (1933 – 1947), da han var ung, og da han heller ikke var særlig overbevisende i sine første løbssæsoner, blev han lidt af en joke blandt jockeyerne i stalden. Alt dette skulle dog ændre sig for den undseelige Seabiscuit, der ikke bare blev en af de mest vindende og populære galopheste nogensinde, han blev også et symbol på håb for mange amerikanere under Depressionen i 30’erne.
Seabiscuit blev født i Kentucky og var søn af Hard Tack og ud af hoppen Swing On, så rent afstamningsmæssigt var der store forhåbninger til den brune hingst. Det var dog først som 3-årig, at Seabiscuit begyndte at indfri sit potentiale, og det skete først da han kom i hænderne på den noget uortodokse træner Tom Smith. Smith så potentialet i hesten, og ved hjælp af jockyen Red Pollard, fik de den lille brune hest ud af sin skal, og snart begyndte Seabisciut at krydse mållinjen som den første.
I 1936 -38 blev det til adskillige sejre i nogle af de helt store løb, og Seabiscuit indtjening voksede eksplosivt. Et af hans mest berømte løb var matchløbet mod en af tidens andre store galopstjerne – War Admiral. Der var ingen tvivl om, at War Admiral var favoritten til at vinde løbet, især fordi han var kendt for uhørt høj fart, så snart han var ude af startboksen. Seabiscuit var modsat en lidt langsom starter, og blandt fans og fagfolk var det det, der ville give sejren til War Admiral. Træner Tom Smith tog dog sagen i egen hånd, og ved hjælp af en pisk og en klokke trænede han Seabiscuit til at komme hurtigt ud af startboksen. Seabiscuit vandt løbet med fire længder, selv om War Admiral løb sin bedste tid på distancen.
En skade satte Seabiscuit ud af sporten for næsten et år, men ved hjælp af støtte og genoptræning fra Red Pollard, kunne den brune hingst atter melde sig på banen i 1939, hvor han vandt The Santa Anita Handicap (et af de største løb i Amerika) med halvanden længde. Efterfølgende stormede publikum banen i begejstring for at lykønske den lille hest.
Seabiscuit blev pensioneret i 1940 og fik lov at nyde sit otium som avlshingst i Californien. Han fik 108 afkom, og mere end 50.000 mennesker besøgte ham, inden hans død i 1947.
Der er skrevet flere bøger og lavet film om Seabiscuit. Filmen Seabiscuit fra 2003 med blandt andet Jeff Bridges og Toby Maguire var nomineret til 7 Oscars – herunder Bedste Film.
