1. De fleste af os genkender en hestesko som et symbol på held og beskyttelse. Det er et overtroisk symbol, der går hundreder af år tilbage til en smed og hans omgang med djævelen. Legenden fortæller, at djævelen bad smeden om at sætte hestesko på hans hove, så smeden brændte og sømmede dem fast på behørig vis. Dette forårsagede dog djævelen ulidelig smerte, hvilket gjorde det muligt for smeden at indgå en pagt med ham, og han fjernede skoen på betingelse af, at djævelen aldrig ville komme ind i et hjem, hvor der hang en hestesko over døren.

2. I middelalderen troede man, at hekse og onde ånder frygtede heste – og især deres jernhestesko, som kunne modstå ild. Derfor foretrak de at rejse på et kosteskaft og ikke til hest. Hekse – hvis de ikke blev brændt – blev begravet i kister med en hestesko naglet på for at forhindre dem i at genopstå.

3. Hvordan skal hesteskoen vende på væggen? I U-form eller med de to punkter nedad? Nogle siger, at U-formen er korrekt, da al heldet bliver ved med at samle sig i kurven, hvilket sikrer beskyttelse. Andre siger, at hvis du hænger skoen “på hovedet”, vil heldet vælte ud over dig – eller måske løbe ud. Måske skal man prøve begge del?

4. Selv det traditionelle antal huller i en hestesko er heldigt. Sko havde en tendens til at have syv huller til at holde dem på plads, et tal, der anses for heldigt i mange kulturer, da det er allestedsnærværende i vores verden: syv kontinenter, syv farver i en regnbue, syv dage om ugen, syv have, syv dværge, 007 og så videre… I dag bruger mange beslagsmede dog et jævnt antal sømhuller på hver side.

5. Moderne hestesko er lavet af en række forskellige materialer, fra stål til aluminium eller endda gummi, plastikhestesko og kobberbelagte søm. De tidlige sko var lavet af jern, som man mente havde mystiske kræfter på grund af dets magnetiske egenskaber og evne til at modstå ild. Altså mere magisk held….

6. Hvis du har et seriøst behov for at ændre dit held, siges det, at den heldigste hestesko af alle er den der har siddet på bagbenet af en grå hoppe.

7. På trods af djævelens smertefulde oplevelse med smeden (se punkt 1), så skader sko faktisk ikke en hest. Hestehove er lavet af tykke lag af keratin, det samme protein som findes i menneskers negle og hår. Skoene sømmes på det yderste lag af hoven, hvor der ikke er nerveender, og derfor gør det ikke ondt. Men under denne ufølsomme ydre skal består selve hoven af ​​flere lag af blødt væv med blodkar og nerver – så hesten kan stadig mærke smerter i hoven af ​​andre årsager.

8. Historikere diskuterer, hvornår den første jernhestesko blev brugt, og i hvilken kultur. I romertiden bar heste en beskyttende læder- og metalsandal – ligesom en hovstøvle i dag – og inden for 600 år eller deromkring begyndte bønderne at sømme metalsko på deres hestes hove. Der blev helt sikkert brugt jernsko under korstogene i det 12. århundrede, mens bronzesko synes at have været i almindelig brug i Europa fra omkring 1000 AD. Varmesko blev populært i Storbritannien og Frankrig i det 16. århundrede, og i begyndelsen af ​​det 19. århundrede blev sko støbt med maskine i stor skala.

9. Ordet farrier (beslagssmed på engelsk) var oprindeligt “ferrour” på mellemengelsk, og har sine rødder i det latinske ord for jern: “ferrum”.

10. Er du i tvivl om, hvad du skal gøre med din hests brugte sko? Der er et officielt græsplænespil kaldet Horseshoes/Hestesko, som spilles med enten to eller fire personer. Målet er at skiftes til at kaste hestesko på pæle i jorden og forsøge at enten omringe pælen eller komme så tæt på som muligt. Der er et officielt styrende organ, National Horseshoe Pitchers Association, og sporten har en lang historie, der stammer fra det 12. århundrede.

11. Skytshelgen for smede (og dyrlæger og heste) er St. Eligius. Historien fortæller, at Eligius var guldsmed i det sjette århundredes Frankrig, før han var helgen. Han siges at have fået besøg af Kristus i form af en rejsende med en hest, der trængte til sko. På en eller anden måde lykkedes det Eligius at hugge den ene hov af (nogle folklore siger, at hesten var besat af dæmoner) og fremstille en gylden sko, og den “rejsende” satte mirakuløst det amputerede vedhæng på igen. Eligius’ helgendag er den 1. december, og traditionen tro vil ingen katolske beslagsmede arbejde den dag, med fejrer i stedet helgendagen på festlig manér.

12. Fra katolske helgener til den ydmyge lokale, hestesko er et altid tilstedeværende træk. Ifølge Pubs Galore er der 100 pubber med navnet Three Horseshoes i Storbritannien, mens 52 simpelthen hedder Horseshoes. Den Hvide Hest er det mest almindelige hesterelateret navn til pubber og foretrukket frem for Den Sorte Hest, som ellers også er populært. Og hvis du er opmærksom på sko-forbindelsen, så har Blacksmiths Arms Horseshoes 55 pubber, der bærer det navn. Hestesko var en nødvendighed i de dage, hvor folk rejste til hest og havde brug overnatning (på pubber og kroer) til dem selv og hestene, når de var på farten.

SÅ … uanset om du er overtroisk, religiøs, historieinteresseret eller frisk på et nyt spil på græsplænen, er der meget mere til hesteskoen end blot at beskytte en hests hove.

Kilde: Horse and Hound