Skip to main content

Et berømt par: Den lille pige og hendes tykke pony

Pludselig fik jeg fanpost, og redaktøren bad mig om at lave en tosidet tegneserie med ponyer. Jeg var forfærdet. Jeg følte, at jeg allerede havde klemt alt det, jeg kunne ud af emnet. Jeg kiggede på det hvide papir og tænkte: hvad skal jeg gøre?

Norman Thelwell

Et hjerte for livet på landet
Tegner og kunstner Norman Thelwell blev født i Cheshire, England i 1923. At tegne og male var en stor del af hans liv allerede fra barnsben, og hans kærlighed til det landlige og naturen tog for alvor fart, da han som barn besøgte en gård i det nordlige Wales. Det var en kærlighed og fascination, der voksede gennem hele hans liv og varede til hans død i 2004. I 1941 blev Thelwell en del af den engelske hær, men på trods af krig og udenlandsrejser, fortsatte han med at tegne. Han havde altid en tegneblok med sig, hvor end han gik og stod. Efter krigen tog Thelwell eksamen fra Liverpool College of Art, og i 1950 begyndte Thelwell at undervise i design og illustration på Wolverhampton College of Art.

Thelwell ponyerne blev født ved et tilfælde
Norman Thelwell udgav sin første vittighedstegning (cartoon) på Punch (et satirisk tidsskrift) i 1952, og det var starten på et samarbejde, der skulle vare i 25 år, og hvortil Thelwell producerede ikke mindre end 1500 tegninger, herunder 60 forsider. Thelwell havde ikke nogen særlig interesse for heste, og hans første ponytegning var lidt af et tilfælde. Den blev udgivet i 1953, og den ramte omgående et eller andet i Thelwells publikum. Modtagelsen af den lille pige og hendes tykke, langpelsede pony var ganske enkelt overvældende, og Thelwell satte selv ord på det i sin biografi:

”Jeg var en slags uofficiel ’bondegårds’ tegner, der lavede sjove tegninger af fugle, køer, grise og fjerkræ. En dag tegnede jeg en pony, og det var som at ramme en følsom nerve. Der kom en omgående reaktion. Folk ringede til redaktøren og bad om mere. Pludselig fik jeg fanpost, og redaktøren bad mig om at lave en tosidet tegneserie med ponyer. Jeg var forfærdet. Jeg følte, at jeg allerede havde klemt alt det, jeg kunne ud af emnet. Jeg kiggede på det hvide papir og tænkte: hvad skal jeg gøre? Til sidst fandt jeg på nogle flere heste-ideer, og folk var helt oppe at ringe. Thelwell ponyen var født.”

Hestefolk kan grine med Thelwell
Thelwell kaldte det selv at ramme en følsom nerve, men det, han gjorde tilbage i 50erne, var at kaste et helt oplagt humoristisk lys på den ubetingede kærlighed, der er fra en pige til hendes (i Thelwell sammenhæng) ofte uforstående pony. Ponyen er ikke den kloge i tegningerne, den er bare ponyen, der ser verden gennem dens ’hesteøjne’. Pigen derimod lægger alle sine menneskelige følelser over på den tykke pony, og det giver de mange, mange komiske tegninger, som vi hestefolk både kan genkende og grine af. Ydermere gengiver Thelwell også ret præcist, de mange ambitioner den lille pige og de fuldstændig frygtløse voksne i hendes univers, overfører til den stakkels pony, der egentlig hellere ville nyde livet som en hest på en mark.  

I Thelwells hestetegninger, hvad enten det er rideskolescener, jagter eller væddeløb, fanger han altid det komiske – nogle gange absurde – i den enkelte scene – og det peger med en stærk finger tilbage til os, der elsker heste. Og det gode ved det hele er, at vi kan genkende det, og vi kan grine af det.

Se flere af Thelwells tegner i videoen her

Se mere om Norman Thelwell her

Artiklen blev udgivet første gang d. 16. marts 2020.

Foto: Cartoonstock

Et kig indenfor hos den royale andalusiske skole for ridekunst

Beliggende i Jerez de la Frontera i Andalusien er rideskolen hjemsted for mere end 100 andalusiske heste. Stedets fornemmeste opgave er at viderføre og bevare den andalusiske hests evner for de klassiske traditioner indenfor historisk spansk ridning. På skolen forberedes også heste og ryttere til internationale dressurkonkurrencer.

Hos Royal Andalusian School of Equestrian Art er fokus altid på stjernerne – de smukke andalusiere – og skolen er berømt for sine shows, som nydes verden over. Folk elsker hestene selv såvel som kostumer, festspil, sjov og drama!

“Når nogen ser en andalusisk hest, vil de elske dem for evigt!” siger dressurrytter Rafael Soto i videoen nedenfor.

Læs også: En legende takker af

Kilde: FEI
Denne artikel er første gang publiceret i marts 2022

Berømte heste: Sergeant Reckless

‘Min søster har brug for et ben’

Den lille tapre hest blev købt af den amerikanske hær fra galopbanen i Seoul. Hendes tidligere ejer, en stalddreng på banen, var tvunget til at sælge hende, da han skulle bruge penge til et kunstigt ben til sin søster, der havde trådt på en mine.

Sergeant Reckless, hvis koreanske navn Ah Chim Hai betød Morgen Flamme, blev en uvurderlig hjælp for de amerikanske soldater. Hun bar tung ammunition og forsyninger fra lejren til krigszonen, uden at vippe med ørene over larmen og tumulten. Hun lærte lynhurtigt den rute, hun skulle gå, og tog turen igennem det uvejsomme terræn alene. Ofte bar hun ammunition op til soldaterne og tog enten sårede eller døde soldater med tilbage.

51 soloturer på en dag

Sergeant Reckless mest enestående bedrift var under slaget om Panmunjom-Vegas i 1953. Her gennemførte den stærke lille hoppe 51 soloturer på en enkelt dag og bar over 9000 pounds (ca. 4000 kg) til de forreste linjer under kampen.

Reckless var en klog hest, og hun løb frit i lejren, søgte ly i teltene hos soldaterne, hvis vejret var dårligt og lærte sågar at søge i skjul, når der blev råbt *incoming*. Hun blev betragtet som en ligeværdig del af enheden og så uden tvivl soldaterne som sin flok. Reckless opnåede udnævnelsen til Sergent i 1954 – efter krigen var slut.

Nedenfor et sjældent billede af Sergeant Reckless fra den ceremoni, der blev afholdt til ære for hoppen, da hun gik på pension.

På listen over top 100 helte i Amerika

Det var også i 1954, at historien om den usandsynlige krigshelt nåede de amerikanske aviser, og en kampagne for at få Reckless hjem til USA blev sat i gang. I Amerika var hun en stjerne, og optrådte blandt andet i fjernsynet, ligesom hun kom på listen over top 100 helte i Amerika i LIFE Magazine.

Reckless blev tildelt to Purple Hearts og en masse andre betydningsfulde medaljer for sin tro tjeneste. Hun nåede at få fire føl i Amerika før hendes død i 1968.

I 2013 fik Sergeant Reckless sin egen statue, der viser hende bære ammunition og andet udstyr, og den kan ses ved National Museet for marinekorpset i Quantico, Virginia.

(Artiklen er fra december 2019)

Vild valkyrie til hest i København

I Københavns bybillede er der mange smukke statuer, og flere af dem er rytterstatuer, der naturligvis afbilleder vigtige historiske personer i Danmark. Men kommer du forbi Churchillparken mellem Esplanaden og Kastellet, kan du se en lidt anderledes men meget særlig rytterstatue.

Her har billedhuggeren Stephan Sinding (1846-1922) nemlig afbilledet en *valkyrie til hest.

Statuen er støbt i bronze og opført på en granitsokkel, og selv om den er fra 1908, har den et meget moderne dynamisk udtryk, hvor dens vildskab og gengivelse af bevægelse, står i skarp kontrast til mange andre rytterstatuer, hvor det er ro, respekt og overblik, der kendetegner skulpturen.  

Læs også: Margrete I til hest i Roskilde

Stephan Abel Sindings ‘Valkyrie. Foto: Zibrasport Equest

En gudinde til hest

Kunstneren har med fotografisk præcision fanget et øjeblik, hvor valkyrien med en arm hæver sit spyd og med den anden hånd har et fast tag i hestens man. Hun rider uden sadel og bid og styrer udelukkende hesten med sin vægt og stærke muskuløse ben. Hun er en guddommelig kriger i angreb. Hesten har åben mund, blottede tænder og ørerne tilbage, som prøver den at bryde med valkyriens instrukser, men uden evne til at undslippe hendes magt.

Valkyrien var skelsættende i vikingernes kampe

Valkyrier var i nordisk mytologi et kollektiv af kvindelige guddomme, som på Odins befaling bestemte kampens udfald, udvalgte de krigere, der skulle dø, og bragte dem til Valhal – de døde heltes bolig. I Valhal opvartede valkyrierne de faldne helte.

Valkyrierne blev skildret som frygtindgydende kvinder til hest. Hjelmklædte og spydbevæbnede red de gennem luft og over hav. Det er dette Sindings iøjnefaldende statue i København gengiver, og den er derfor et must see for alle med interesse i nordisk mytologi, vikingetid og ikke mindst heste i kunsten.

*Valkyrier (af norrønt val = mandefald og kjosa = vælge)

Stephan Abel Sinding: ‘Valkyrie’ udsnit. Foto: Zibrasport Equest

Om kunstneren

Stephan Abel Sinding (1846 -1922) var en norsk-dansk billedhugger. Han var bror til komponisten Christian Sinding, billedhuggeren Johanna Sinding og maleren Otto Ludvig Sinding. Han giftede sig i 1885 med den danske skuespiller Elga Anna Augusta Betzonich.

Avanti er dronningens nye kladruber

Hvem ville ikke blive glad for en hest i gave – selv dronning Margrethe så lykkelig ud, da hun torsdag modtog en ny skimlet hest.

H.M. Dronningen modtager i dag Den Kongelige Stalds Venner i deputation i Ridehuset ved Christiansborg Ridebane. Modtagelsen sker i forbindelse med Dronningens 50-års Regeringsjubilæum, og i anledning af jubilæet overdrager Den Kongelige Stalds Venner en ny kladruber i gave til Dronningen ved en ceremoni, skrev kongehuset i den forbindelse.

Læs også: Raceportræt: Kladruberen

Kort efter overdragelsen af den flotte hest var det tid til, at dronningen skulle navngive sin nye hest.

“Hesten blev navngivet ”Avanti”, som erstattede stambogsnavnet ”Rudolfo Raggiera V-54”, og den tjekkiske kladruber vil således fremover have sin daglige gang i De Kongelige Stalde ved Christiansborg Ridebane, der i forvejen rummer Kongehusets hvide – eller skimlede – kladrubere.

Hestene er avlet på det tjekkiske nationalstutteri Kladruby nad Labem, der er blandt verdens ældste af sin slags. Den særlige race avles i to farver – skimlet og sort. De skimlede fødes brune eller sorte og skifter farve med alderen. Avanti var således brun ved fødsel, men har sidenhen – og hurtigere end de andre føl i flokken – skiftet farve til skimlet.

Avanti i frisk trav Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©

Avanti skal nu i træning

Racen er desuden kendetegnet ved sin let afrundede næseryg, og dens fysiske formåen gør den velegnet til karetkørsel ved officielle begivenheder, som Avanti nu skal trænes op til.

Ved en ceremoni i Ridehuset på Christiansborg Slot deltog adskillige af foreningen Den Kongelige Stalds Venners 115 medlemmer og Hendes Majestæt fik ved samme anledning lejlighed til at samtale med Tjekkiets ambassadør, Hans Excellence Radek Pech, samt avlsansvarlig Zuzana Šancová og administrerende direktør for stutteriet Jiří Machek.Dronningen blev ved ankomsten modtaget af blandt andre formand for Den Kongelige Stalds Venner, hofmarskal Kim Kristensen samt næstformanden, staldmester Niels Randløv.”

Læs også: Se den skønne video: Kongehusets kladruberheste kom på sommergræs

Myte, magi og mystik: 12 ting du måske ikke vidste om hestesko

1. De fleste af os genkender en hestesko som et symbol på held og beskyttelse. Det er et overtroisk symbol, der går hundreder af år tilbage til en smed og hans omgang med djævelen. Legenden fortæller, at djævelen bad smeden om at sætte hestesko på hans hove, så smeden brændte og sømmede dem fast på behørig vis. Dette forårsagede dog djævelen ulidelig smerte, hvilket gjorde det muligt for smeden at indgå en pagt med ham, og han fjernede skoen på betingelse af, at djævelen aldrig ville komme ind i et hjem, hvor der hang en hestesko over døren.

2. I middelalderen troede man, at hekse og onde ånder frygtede heste – og især deres jernhestesko, som kunne modstå ild. Derfor foretrak de at rejse på et kosteskaft og ikke til hest. Hekse – hvis de ikke blev brændt – blev begravet i kister med en hestesko naglet på for at forhindre dem i at genopstå.

3. Hvordan skal hesteskoen vende på væggen? I U-form eller med de to punkter nedad? Nogle siger, at U-formen er korrekt, da al heldet bliver ved med at samle sig i kurven, hvilket sikrer beskyttelse. Andre siger, at hvis du hænger skoen “på hovedet”, vil heldet vælte ud over dig – eller måske løbe ud. Måske skal man prøve begge del?

4. Selv det traditionelle antal huller i en hestesko er heldigt. Sko havde en tendens til at have syv huller til at holde dem på plads, et tal, der anses for heldigt i mange kulturer, da det er allestedsnærværende i vores verden: syv kontinenter, syv farver i en regnbue, syv dage om ugen, syv have, syv dværge, 007 og så videre… I dag bruger mange beslagsmede dog et jævnt antal sømhuller på hver side.

Man mente, at jern havde mytiske kræfter blandt andet grundet evnen til at modstå ild. Foto: Canva

5. Moderne hestesko er lavet af en række forskellige materialer, fra stål til aluminium eller endda gummi, plastikhestesko og kobberbelagte søm. De tidlige sko var lavet af jern, som man mente havde mystiske kræfter på grund af dets magnetiske egenskaber og evne til at modstå ild. Altså mere magisk held….

6. Hvis du har et seriøst behov for at ændre dit held, siges det, at den heldigste hestesko af alle er den der har siddet på bagbenet af en grå hoppe.

7. På trods af djævelens smertefulde oplevelse med smeden (se punkt 1), så skader sko faktisk ikke en hest. Hestehove er lavet af tykke lag af keratin, det samme protein som findes i menneskers negle og hår. Skoene sømmes på det yderste lag af hoven, hvor der ikke er nerveender, og derfor gør det ikke ondt. Men under denne ufølsomme ydre skal består selve hoven af ​​flere lag af blødt væv med blodkar og nerver – så hesten kan stadig mærke smerter i hoven af ​​andre årsager.

8. Historikere diskuterer, hvornår den første jernhestesko blev brugt, og i hvilken kultur. I romertiden bar heste en beskyttende læder- og metalsandal – ligesom en hovstøvle i dag – og inden for 600 år eller deromkring begyndte bønderne at sømme metalsko på deres hestes hove. Der blev helt sikkert brugt jernsko under korstogene i det 12. århundrede, mens bronzesko synes at have været i almindelig brug i Europa fra omkring 1000 AD. Varmesko blev populært i Storbritannien og Frankrig i det 16. århundrede, og i begyndelsen af ​​det 19. århundrede blev sko støbt med maskine i stor skala.

9. Ordet farrier (beslagssmed på engelsk) var oprindeligt “ferrour” på mellemengelsk, og har sine rødder i det latinske ord for jern: “ferrum”.

10. Er du i tvivl om, hvad du skal gøre med din hests brugte sko? Der er et officielt græsplænespil kaldet Horseshoes/Hestesko, som spilles med enten to eller fire personer. Målet er at skiftes til at kaste hestesko på pæle i jorden og forsøge at enten omringe pælen eller komme så tæt på som muligt. Der er et officielt styrende organ, National Horseshoe Pitchers Association, og sporten har en lang historie, der stammer fra det 12. århundrede.

At kaste med hestesko har været et populært udendørs spil siden det 12. årh. Foto: Canva

11. Skytshelgen for smede (og dyrlæger og heste) er St. Eligius. Historien fortæller, at Eligius var guldsmed i det sjette århundredes Frankrig, før han var helgen. Han siges at have fået besøg af Kristus i form af en rejsende med en hest, der trængte til sko. På en eller anden måde lykkedes det Eligius at hugge den ene hov af (nogle folklore siger, at hesten var besat af dæmoner) og fremstille en gylden sko, og den “rejsende” satte mirakuløst det amputerede vedhæng på igen. Eligius’ helgendag er den 1. december, og traditionen tro vil ingen katolske beslagsmede arbejde den dag, med fejrer i stedet helgendagen på festlig manér.

12. Fra katolske helgener til den ydmyge lokale, hestesko er et altid tilstedeværende træk. Ifølge Pubs Galore er der 100 pubber med navnet Three Horseshoes i Storbritannien, mens 52 simpelthen hedder Horseshoes. Den Hvide Hest er det mest almindelige hesterelateret navn til pubber og foretrukket frem for Den Sorte Hest, som ellers også er populært. Og hvis du er opmærksom på sko-forbindelsen, så har Blacksmiths Arms Horseshoes 55 pubber, der bærer det navn. Hestesko var en nødvendighed i de dage, hvor folk rejste til hest og havde brug overnatning (på pubber og kroer) til dem selv og hestene, når de var på farten.

SÅ … uanset om du er overtroisk, religiøs, historieinteresseret eller frisk på et nyt spil på græsplænen, er der meget mere til hesteskoen end blot at beskytte en hests hove.

Kilde: Horse and Hound

Heste i kunsten: Rytterstatue af Absalon

Rytterstatuen af Absalon blev indviet i 1901 (700-året for Absalons død) på den centrale Højbro Plads i København. Her skuer ærkebiskop Absalon over mod Slotsholmen (Christiansborg Slot), hvor han selv grundlagde Absalons borg i sin tid. Statuen blev udført af billedhugger Vilhelm Bissen og viser byens grundlægger på en stejlende hest.

Absalon er skildret som kriger i hjelm og ringbrynje og med stridsøksen i hånden. Hans meget naturtro træk menes at være taget fra ligstenen på hans sarkofag i Sorø.

Ærkebiskop og kriger

Hesten er perfekt afbalanceret, og den bærer sin vægt på bagbenene og løfter forben og skuldre fra jorden – som om den samler kræfter i den stærke bagpart, inden den sætter af. Rytteren sidder let i sadlen, rank i ryggen og med kun en hånd på tøjlen. Absalon er altså gengivet som en dygtig rytter og en atletisk figur, der både har overblik og kontrol – og som er klar til at kæmpe for det, der er vigtigt for ham.

Han er nemlig kendt for at have deltaget i væbnet kamp både på korstog og som forsvarer af København. Eksempelvis i 1171, hvor sørøvere angreb byen. Her erobrede Absalon og hans mænd sørøvernes skib, og de blev efterfølgende halshugget, og deres hoveder sat på stager på borgens mure til skræk og advarsel.

Rytterstatuen på Højbro Plads. Foto: Canva

Danmarks trofaste søn

Statuens sokkel er udført af arkitekt Martin Nyrop, som også formulerede indskriften:

“Han var modig, snild og fremsynet – en ynder af lærdom – med ren vilje Danmarks trofaste søn”.

Den røde teglstenssokkel er dekoreret med vikingeslyng og svømmende sild, hvilket er en hentydning til Øresunds skjulte rigdom og indtægtskilde. Desuden ses et våbenskjold med rosenkors og to himmelnøgler på kors, en henvisning til Absalons mere fredelige virke som Roskildebisp.

Læs også: Margrete 1. til hest i Roskilde

Hvem var Absalon

Absalon (1128 – 1201) kom fra en stormands-familie og var dansk biskop, ærkebiskop og statsmand. Han var biskop i Roskilde fra 1158 til 1192 og ærkebiskop i Lund fra 1178 til sin død. Han var landets vigtigste politiker og kirkefader i anden halvdel af 1100-tallet, og han var kong Valdemar 1. den Stores nærmeste rådgiver. Han var en vigtig personlighed i Danmarks territoriale udvidelse i Østersøen, europæiseringen i det tætte forhold til Vatikanet og i at reformere forholdet mellem kirken og offentligheden.

Om kunstneren

Christian Gottlieb Vilhelm Bissen (5. august 1836– 20. april 1913) var dansk billedhugger og søn af billedhuggeren Herman Wilhelm Bissen. Vilhelm Bissen er også manden bag Storkespringvandet på Amagertorv i København, opstillet 1894.

Kilder: Wikipedia og Natmus.dk

Sable Island: De vilde hestes ø

Skibsbrud, natur og vilde heste
Sable Island – hvilket betyder ø af sand – er en halvmåneformet aflang canadisk ø, der ligger i Atlanterhavet med Novia Scotia som nærmeste fastland. I dag bliver øen varetaget og beskyttet af Parks Canada, der skal give tilladelse til ethvert besøg på øen. For Sable Island er en ø, der interesserer mange. En af grundene er den vilde uberørte natur med et sjældent fugleliv og grå sæler, en anden er de mange skibsbrud, der er knyttet til øens historie – man mener at omkring 350 skibe er blevet offer for øens sandbanker og lumske vejr- og strømforhold. Og sidst men ikke mindst er Sable Island hjemsted for den vilde hest, Sable Island hesten.

Sable Islands placering i Atlanterhavet.

Hestenes historie
Som øens navn fortæller, så er det en ø der mest af alt består af sand. Det betyder, at der ikke vokser træer på den 42 km lange ø, men til gengæld er der græs og siv og andet lavt voksende vegetation, der kan trives under de særlige forhold. Den stride vegetation er nok til, at de omkring 500 vilde heste på øen kan overleve. Hestene kom til øen i 1800-tallet, nogle mener de kom fra skibsbrud, andre at de blev efterladt på øen af købmænd. På  Sable Island blev de blandt andet blev brugt til at patruljere øen og lede efter skibe i nød samt hjælpe til med redningsarbejdet.

I årenes løb voksede hestebestanden, og de levede frit og vildt på den aflange sandø. De var dog ikke i sikkerhed, for indtil 1960erne blev grupper af vildheste indfanget og solgt på markeder eller til slagterier. Det betød, at de i 1950erne var i fare for udryddelse, og 1960 blev der vedtaget en lov, der beskyttede hestene. I dag lever hestene uden nogen som helst indblanding fra mennesker, og de får lov at leve på øen hele deres liv. Ud over at være en turistattraktion er bestanden af vilde heste også vigtige for forskning og studier.

Fotografen Drew Doggett har lavet kortfilmen: ’Stronghold of Resistance: Sable Island & Her Legendary Horses’ der fortæller om øens vilde heste og deres barske levevilkår.

Om Sable Island hesten
Sable Island hestene er små (ponystørrelse) lette heste. Ofte er de mørke i farven, og de barske levevilkår på en sandtange i Atlanterhavet har gjort dem særdeles hårdføre og robuste. Om sommeren kan man deltage i udflugter til Sable Island og se de vilde heste på nært hold.

Hvordan besøger man øen

Fin lille introduktion til Sable Island og de vilde heste.

(Artiklen blev udgivet første gang i oktober 2020)

Nu kan du besøge De Kongelige Stalde

Skærtorsdag kan du igen besøge flokken af Kladruberheste, når De Kongelige Stalde i København åbner dørene for besøgende.

Læs også: Se den skønne video: Kongehusets kladruberheste kom på sommergræs

“Der har været heste og liv i staldene lige siden 1740.

Ridebaneanlægget, Marmorbroen og de to staldfløjsbygninger er det eneste af Christian 6.s pompøse barokslot, der har overlevet begge slotsbrande. Når Dronningen holder nytårskure og andre store fester på Christiansborg Slot, spændes de smukke hvide heste for kareten i prægtigt gallaseletøj og kører afsted med Dronningen.

Staldens fineste køretøj er guldkareten. Den blev bygget i 1840 og er belagt med 24-karats bladguld. Den ældste karet i staldene er enkedronning Juliane Maries statskaret fra 1778. 

Staldene er hjem for Kongehusets hvide kladruberheste. Staldene kan besøges fra påske til og med efterårsferien.

Vær opmærksom på, at hestene kommer på græs om sommerens varme måneder. I den periode kan man i stedet opleve en udstilling om de kongelige heste,” lyder det på kongeligeslotte.dk.

Se også: Historien om en kongelig ridebane

Praktisk info

De Kongelige Stalde er hjemsted for de heste og kareter, der bruges ved festlige begivenheder i Kongehuset.
Hestene bliver dagligt trænet på ridebanen og i byens gader. Fra midt i juni til midten af august er de på græs i Nordsjælland.
De Kongelig Stalde rummer også en samling af gallakareter heriblandt Dronningens guldkaret.

Entrébilletten giver adgang til besøg i De Kongelige Stalde.

Åbningstid: Åbent fra 14. april til 23. oktober 2022 på følgende dage:

April:
Den 14., 15., 16., 17. og 18. april fra kl. 13:30 til 16:00
Bemærk: Sidste indgang 15 min. før lukketid

Maj:
Lørdage og søndage kl. 13:30 til 16.
Bemærk: Sidste indgang 15 min. før lukketid

Juni, august og september:
Mandag til søndag kl. 13:30 til 16.
Bemærk: Sidste indgang 15 min. før lukketid

Juli:
Fra 1/7 til 17/7:
Mandag til søndag kl. 10 til 17.
Bemærk: Sidste indgang 15 min. før lukketid
Fra 18/7 til 31/7:
Mandag til søndag kl. 13:30 til 16.
Bemærk: Sidste indgang 15 min. før lukketid

Oktober:
I uge 40 og 41:
Tirsdag til søndag kl. 13:30 til 16
Bemærk: Sidste indgang 15 min. før lukketid
I uge 42:
Mandag til søndag kl. 13:30 til 16
Bemærk: Sidste indgang 15 min. før lukketid

Find mere info her

Video: Kom helt tæt på Household Cavalry

FEI har fået lov til at komme indenfor hos Household Cavalry i London.

Se også: Video: Carlsbergs selekammer er en ægte tidslomme

Siden 1660 har soldaterne fra Household Cavalry fungeret som monarkens betroede vogtere, og du har næsten ikke kunnet undgå at se de mange ryttere i deres flotte uniformer, hvis du har bevæget dig rundt i Hyde Park.

I London er rytterne en del af bybilledet, og næsten alle turister har taget et billede med dem og set vagtskiftet.

Solgudens 4 heste kan ses i London

Beliggende i det ikoniske Piccadilly Circus i London, England, er The Horses of Helios (også kendt som Helios fire bronzeheste) en iøjnefaldende skulptur og attraktion.

Hesteskuplturen er halvdelen af ​​et bestillingsværk installeret i 1992, da det tilstødende Criterion Theatre blev renoveret. Den anden halvdel, Helios’ døtre eller Three Graces, er en skulptur af tre kvinder, der springer ud fra bygningen seks etager ovenover.

The Horses of Helios består af tre bronzeelementer med mørk patina: Et par af heste, der vejer cirka 4 tons, og to enkeltheste.

Solen gik op og ned med Helios og hans hestevogn

Værket er lavet af kunstneren Rudy Weller og symboliserer Aethon, Eous, Phlegon og Pyrois, de fire heste der tilhørte den græske solgud Helios. De stejlende heste er placeret i et springvand, hvilket gør det til et udsøgt kunstværk, hvor hestene med kraft og elegance kæmper sig fri af vandfontænen.

I græsk mytologi var Helios søn af Hyperions og Theias, og han var kendt som en flot, ung og gylden titan, der styrede en gylden vogn trukket af fire stærke heste. Han var en personificering af solen, og hans job var at drive solen fra øst til vest hver eneste dag. Helios var ydermere bror til Selene (månen) og Eos (daggry).

Hvis du er i London er det oplagt at slå vejen forbi The Horses of Helios og nyde de fire flotte bronzeheste. Uanset tidspunktet på dagen er skulpturen et imponerende syn.

Læs også: Et 10 meter højt hestehoved skaber ro i London

Trine Dyrholm frygtede heste: Tæt på at takke nej til kæmpe rolle

Så du med søndag aften, da TV2 sendte første afsnit i miniserien om Margrete den første? Trine Dyrholm spiller titelrollen som fuldmægtig frue og husbonde og Danmarks riges formynder, som var Margretes korrekte titel.

Læs mere om det her

I dramaet indgår masser af heste, og netop disse dyr var ved at få skuespilleren til at sige nej til at medvirke i projektet.

Trine er nemlig langt fra begejstret for heste. Det fortæller hun i et interview på TV2. Faktisk har angsten været så dominerende, at hun indtil nu ellers har nægtet at medvirke i produktioner, hvor hun skulle sætte sig i sadlen.

Se også: Margrete 1. til hest i Roskilde

“Jeg var nok overvældet af de kræfter, der er til stede i sådan et dyr. Egentlig har jeg altid været fascineret af heste, som, jeg synes, er meget smukke. Så det var ikke, fordi jeg ikke ønskede det. Men jeg havde aldrig redet før, og det var helt nyt for mig.”

Tøjlede angsten

Heldigvis besluttede Trine sig for at udfordre sin frygt – ifølge TV2 modtog hun rideundervisning og fik masser af støtte fra filmens instruktør Charlotte Sieling, der selv er rytter.

“Jeg fik den fineste hest, og vi havde nogle meget dygtige folk dernede til at hjælpe til. Så alt var godt. Og heldigvis kan man jo snyde lidt indimellem, hvis der er brug for det…

Jeg bliver aldrig den store rytter. Men jeg synes, at jeg fik kureret min angst for heste.”

Foto: SF Film/TV 2

Læs hele artiklen om Trine Dyrholm her