I sidste uge satte vi fokus på blogindlægget “Det er jo ikke det bedste materiale, du rider på” – et indlæg hvor rytteren Rikke fortæller om, hvordan hun har skullet høre for, at det ikke er det bedste “materiale”, hun kommer med, når hun har sine fjordheste med sig til stævner. I denne uge fortsætter vi med samme tema – for desværre er det en oplevelse, som mange kan relatere til.
I et nyt blogindlæg i PEEK konkurrencen på Riders NOTEBOOK tager Jasmin nemlig udgangspunkt i en velkendt sætning i ridesporten: “Har du penge, kan du få, men har du ingen, må du gå”.
Læs også: Blogspot: Hvorfor er alle ridetøjsreklamerne str. 36?
Men behøver det nu også at være sådan? Er ridesporten kun for dem, som har pengene til at købe en færdiguddannet hest? Spørger man Jasmin, er svaret nej. Hun har aldrig ladet sig selv eller sine ambitioner stoppe af den holdning. I hvert fald ikke efter, at det gik op for hende, at alle heste jo starter et sted – som føl eller plage. Og siden da har hun selv arbejdet hårdt for at uddanne sine heste fra bunden. Det har hun nu gjort med to heste.
Fælles for dem begge er dog, at Jasmin ofte fik at vide, at de aldrig ville blive til noget, og hun blev gentagende gange mødt af dømmende blikke, fordi hun ikke fra start dukkede op med en flot og færdig hest til stævnerne. Men selvom det er en hård og lang rejse, så fortæller hun, at det er det hele værd, at kunne forvandle den “grimme” ælling til en smuk svane.
Læs Jasmins blogindlæg “De bliver aldrig til noget”, hvor hun fortæller om rejsen med sine to heste Lucky og Vinci her.
