Skip to main content

Bøgegården indbyder til åbent hus – og det samme gør andre hingstestationer

Ingen planer i weekenden? Så læg vejen forbi et af de mange stutterier, der holder åbent hus, hvor du kan opleve deres dygtige hingste og fine afkom.
| admin

Har du savnet de imponerende hingste, siden du kom hjem fra Hingstekåringen i Herning, så fortvivl ikke.

I weekenden byder flere avlere nemlig ind til åbent hus, hvor der er mulighed for at gense de dejlige heste.

Bøgegården

Langt mod syd, nærmere bestemt i Vollerup, afholder Bøgegården åbent hus.

“Kom til vores åbent hus d. 3. april kl. 14, hvor årets hingst Bøgegårdens Gladiola og fløjhingsten Genesis P, samt alle vores andre dejlige avlshingste vil blive fremvist under rytter.


Der vil også blive fremvist årets første føl efter hingstene.
Vi glæder os til en hyggelig dag, hvor der efter fremvisningen vil være åben stald, så du kan hilse på netop din yndlingshingst. 
Her vil der også blive serveret lidt godt til gane,” lyder det fra familien Schmidt.

Læs mere her

Helgstrand Dressage

Befinder du dig længere mod nord, så kan du kigge forbi Uggerhalne, hvor Helgstrand Dressage åbner dørene for interesserede.

“Lørdag den 2. april inviterer vi til det årlige åbent hus på Helgstrand Dressage i Danmark med fremvisning af hingstekollektionen 2022. Som altid er der gratis adgang, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig. 

Program:

Kl. 12.00: Mulighed for at gå en tur på Helgstrand Youngsters og Helgstrand Academy møde vores udstillere og købe lækker frokost.

Kl. 14.00: Hingsteshow med præsentation af kollektionen 2022. Forventet at slutte senest kl. 17.

Der kan købes pastaretter, sandwich og pølser/brød fra kl. 12. Mød Helgstrands partnere og leverandører i udstillingsområdet før og efter showet.

Vi inviterer til After Party

Efter hingsteshowet inviterer vi til vores after party i Helgstrands VIP-lounge med lækker 3-retters menu, udsøgt vin ad libitum og ikke mindst lkive music. Festen starter kl. 19, og vi håber, I har lyst til at deltage og være med til at skabe en festlig aften. 

Billetter kan købes her til 350 kr. pr. stk – Køb billetter.”

Blue Hors

Blue Hors har også valgt at vise deres velgående dressurhingste frem i weekenden, der kommer.

“Velkommen til en festlig og hyggelig dag for alle hesteinteresserede og nysgerrige.

Arrangementet er GRATIS og foregår i den store opvisningshal i smukke Randbøl. Her fremviser vi årets hingstekollektion for publikum, som alle får fornøjelsen af at se hingste under rytter samt hingste ved hånd. Nogle af årets første føl efter vores yngre hingste vil også blive fremvist.

Hvert år afholder vi avlerpræmiering af opdrætterne bag de afkom efter Blue Hors-hingste, som har klaret sig særligt godt. Det gælder bl.a. kårede hingste, medalje-hopper og championats-vindere. I denne anledning bliver der også uddelt en særlig Blue Hors-pris til Årets Avler.

Besøg os denne dag og få en rigtig god oplevelse, og måske bliver du også lidt klogere på dit eventuelle valg af hingst: – 03. april 2022. 14:00 – 17:00