Er ridesporten blevet for dyr til at overleve?
Et barskt men yderst relevant spørgsmål set i lyset af den debat, der jævnligt blusser op på sociale medier. Dansk Ride Forbunds direktør Morten Rodtwitt erkender, at der er udfordringer, men samtidig tegner de reelle tal også et mere nuanceret billede.
”Rideforbundet har ikke en jordisk chance for at have indflydelse på, hvad det koster at have hest i dagligdagen,” indleder Morten Rodtwitt og fortsætter: ”Ift. stævneomkostninger har vi mulighed for at se på, hvad det koster ved de stævner og mesterskaber, som vi selv står for. Men jeg syntes, det generelt er en kompliceret problemstilling, som man ofte forventer at forbundet skal løse, men som vi reelt ikke har muligheden for at kunne løse.”
Om de omdiskuterede stigende omkostninger i ridesporten siger han:
”Jeg kan sagtens forstå diskussionerne om omkostningerne til ridesporten. Jeg syntes, man skal prøve at løfte sig op i helikopteren. Er man som rytter, forældre, stævnearrangør selv med til at drive omkostningerne i vejet? Måske skal man reflektere over sin egen intervention, hvis man konstant søger efter at forbedre udstyr, hestemateriale og køre langt for at ride et mere spændende stævne. Her kan man faktisk selv gøre noget, for at holde omkostningerne nede.”
På vej tilbage til ”normalen”
Forbundet har budgetteret med 200.000 starter i år, hvilket er samme niveau som i 2019 før pandemien ramte. Antallet af stævner og starter i 2020 og 2021var voldsomt påvirket af aflysninger som følge af corona, men heldigvis er udviklingen på vej den rigtige vej igen.
”Umiddelbart ser vi ikke en nedgang i antallet af licenser, stævner og starter,” fastslår Morten.
Der er mange antagelser, og noget vi tror vi ved, som trives ude blandt ryttere, klubber og stævnearrangører, bl.a. om aflysning af stævner, bemærker han. ”Det er bare ikke helt det billede, vi ser. Vi ved, at nogle stævner kannibaliserer i nogen grad på en anden, og der kan også være stævnearrangører, som har højere forventninger til antal af starter de ønsker, for at bruge tid og energi på at arrangere stævner, og derfor vælger at aflyse.”
Stævnestruktur til debat
Rideforbundet har fokus på fire centrale, strategiske indsatsområder frem mod 2030:
- Hestevelfærd – DRF tager ansvar og sætter dagsorden
- Ridesporten – en attraktiv stævne- og aktivitetsstruktur for alle på alle niveauer
- Elevskolen – sikrer rytternes grunduddannelse og skaber forudsætninger for heste som livsstil
- Rideklubben – veldrevne rideklubber med fokus på drift, uddannelse og udvikling.
Morten fortæller, at netop stævnestrukturen bliver der brugt en del tid på at diskuterer internt i DRF.
”På den korte bane kommer vi ikke til at lave en ny stævnestruktur, men vi kommer til at prøve at beskrive og definere de væsentligste problemstillinger,” understreger han, og forventer der bliver nedsat en arbejdsgruppe eller et udvalg, som skal se ind i disse problemstillinger.
”Jeg tror dog, at i forhold til stævnestrukturen er det vigtigt at acceptere den præmis, at en stævnestruktur ikke kan gøre alle glade og tilfredse. Så stævnestrukturen bliver et velbegrundet, bevidst valg om at prioritere nogle grupper frem for andre. Og det skal vi gøre så transparent og åbent som overhovedet muligt og fortælle, hvorfor vi træffer de her beslutninger,” understreger direktøren.
Private stævnearrangører
Herhjemme har vi enkelte private stævnearrangører, som arrangerer velbesøgte stævner, og der kører en debat om, hvorvidt de favoriseres i forhold til rideklubberne. Morten Rodtwitt understreger: ”Vi kommer til at italesætte, at vi ikke ser private stævnearrangører og klub stævnearrangører som modsætningsforhold. Der skal man til gengæld være opmærksom på, at man, måske dækker to forskellige sider af det marked, der er.”
Han understreger dog, at han forventer der vil blive fundet et godt leje for, hvor mange klasser stævnearrangørerne kan tilbyde. Og specifikt ift. landsstævner, hvor mange af de lave klasser, der kan blive plads til. Samtidig forventer han, at der bliver set på, hvor mange terminer en stævnearrangør kan have på samme stævneplads.
”Det er problemstillinger, som vi er bevidste om og diskuterer løsninger på,” fastslår han, og fortsætter: ”Jeg er ikke meget for at skulle sætte grænser for, hvor mange ryttere en privat stævnearrangør må have. De har nu engang et produkt, som mange ryttere efterspørger. Vi ville være tossede, hvis vi sagde, vi vil slå ned på det. Det, tror jeg ikke, er til rytternes fordel.”
Doteringer og startgebyr
Morten vurderer det heller ikke som en mulighed, at forbundet går ind og regulerer startgebyret. Det må være op til klubberne og rytternes betalingsvillighed, som sætter prisen for det. Omvendt understreger han: ”Vi kan godt diskutere hvilke pakker, der skal følge med (startgebyr og boxleje), og hele den service, der skal være indeholdt i et stævnegebyr. Og her skal vi også have hestevelfærden med.”
”Doteringer er altid et varmt emne. Det kan være vi kommer til det en dag og siger: Nu fjerner vi doteringerne for de yngre klasser (pony, junior- og ungryttere). For stævnearrangørerne er doteringer forbundet med nogle omkostninger, og samtidig er det et meget udfordrende element i børne- og ungdomsidræt. Jeg kender ikke andre idrætsgrene, hvor man i en relativ ung alder rent faktisk får pengepræmier. Og jeg nægter at tro på, at det er særlig sundt.”
Kundetilfredshed
Indenfor det etablerede system er der flere muligheder for at lave stævner med et minimum af omkostninger og administration, men det kræver, at man kender systemet. Hvis man kun holder stævne for klubbens egne medlemmer, kan omkostningerne forholdsvis nemt holdes på et minimum. Det er først, når man inviterer ryttere fra andre klubber, at der er krav til at benytte sig af de muligheder, som eksisterer via stævnesystemet, officials mv.
”Så køber man ind på de muligheder, der udbydes af fællesskabet, og ja, så deltager man også på samme vilkår som alle andre. Det vil de fleste nok finde ret og rimeligt, hvis de tænker sig om,” udtaler Morten.
”Der er rigtig mange klubber som gør et fantastisk arbejde og udbyder nogle rigtig fine stævner, som rytterne er superglade for at deltage i, men jeg er helt med på, at det også er et konkurrencepræget marked. Og du får konsekvensen at føle med det samme, hvis der er noget i dit produkt, som rytterne ikke gider,” er hans erfaring. Han opfordrer til, at klubberne prøver at være på forkant ved at lave en enkelt undersøgelse blandt rytterne: Hvad syntes de om at komme i klubben, og hvor er der forbedringspotentiale?
Morten opfordrer også til, at klubberne søger hjælp fra distrikterne til at udforme proportionerne for stævnerne, hvis klubberne er i tvivl, om de rammer det niveau og de behov, der er i lokalområdet.
”I distrikterne ligger der nogle gode kompetencer. De har fingeren på pulsen og ved, hvad der er vigtigt i netop deres område.”
Forbundets ledelse er i fuld gang med at diskutere stævnestruktur. ”Det er nogle spændende diskussioner, men vi kommer til at prioritere. Vi kan ikke lave en stævnestruktur, som tilgodeser alle, og samtidig kan vi ikke holde alt åbent og ureguleret,” slutter Dansk Ride Forbunds direktør.
Et magasin af hestefolk til hestefolk
Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.
Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!
Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteelskere!
