Ligger sadlen godt på hesten, så er alt i skønneste orden. Det tror mange hestefolk i hvert fald, men man må ikke lade sig bedrage.
På et eller andet tidspunkt melder der sig muligvis knæ-, hofter eller rygsmerter hos rytteren, hvilket gør vedkommendes opstilling alt andet end perfekt. Men at dette kan skyldes sadlen, konkluderer de færreste ryttere faktisk.
Beate Altenkirch, der bl.a. er uddannet bevægelsestræner, ser ofte, at rytteren slet ikke er i stand til at bruge de korrekte hjælpere, fordi sadlen sætter en stopper for det.
Nu til dags er mange heste udstyret med et kraftfuldt gangartsmønster, og det gør det svært for rytteren at sidde korrekt.
Beate Altenkirch
– Rytteren mangler balance og den positive kropsspænding, og det får dem til at efterspørge en sadel, der kan udligne problemet – altså en sadel med et dybt sæde og store knæpuder, der kan give følelsen af, at man sidder fast, fortæller hun.
– Store knæpuder kan give den illusion, at der er noget, der holder dig fastlåst. Det giver rytteren sikkerhed og stabilitet, lyder det.
Undgå rygproblemer
Men det går faktisk ud over balancen – en god balance sikres nemlig bedst ved, at kroppen konstant er i bevægelse for at finde sit tyngdepunkt.
– Hvis du ikke har plads til bevægelse i sadlen, så kan du heller ikke finde den rette balance, konkluderer Altenkirch.
Sadelmager Natalie Diebold har oplevet tilfælde, hvor rytteren red i for lille en sadel, der påvirkede bækkenet så meget, at rytteren fik hold i ryggen og endte med at få en diskusprolaps.
Omvendt kan en for stor sadel også være årsag til, at rytteren glider frem og tilbage og forsøger at klamre sig fast med sine knæ.
Mande- og kvindesadler
Når du vælger en ny sadel, så er det vigtigt at have fokus på rytterens anatomi.
– Der er en stor forskel på mænd og kvinders bækken. Mandens er mere smalt og mindre bevægeligt end kvindens, forklarer Beate Altenkirch.
– En sadel, der passer 100 procent til både rytter og hest, findes ikke. Det vil altid være et kompromis på nogle punkter.
Seks trin, der hjælper dig til at finde den rette sadel:
Tyngdepunktet
I området omkring 15. og 16. brysthvirvel ligger sadlen perfekt i forhold til dens tyngdepunkt.
Hvis dette ikke er tilfældet, så har det ikke kun konsekvenser for hestens løsgjorthed.
Er tyngdepunktet for langt tilbage, så har rytteren automatisk tendens til at sidde i såkaldt stolesæde.
Sadelmager Natalie Diebold
– Ligger tyngdepunktet derimod for langt fremme, så bliver rytteren konstant nødt til at kæmpe imod tyngdekraften for at kunne følge hestens rytme – og samtidig undgå at sadlen bliver presset i retning af hestens skuldre.
Størrelsen på sadlens sæde
– Hellere for stor end for lille, lyder tippet fra Beate Altenkirch.
Mange ryttere kan måske genkende følelsen af, at et mindre sæde giver mere sikkerhed, fordi bevægelsesfriheden ikke er så stor. Flere sadler har et dybt sæde, der hævder at placere rytteren tættere på hesten.
Det kræver dog, at sadlen er tilpasset hesten – hvis sædefladen er for lille, så kan det føles for snævret.
– Dybden på sæden har indflydelse på bækkenet, fortæller Natalie Diebold. Vigtigst er, at du hele tiden kan vippe bækkenet frem og tilbage uden problemer.
Sædets form
Det bliver en anelse mere kompliceret, når vi tager et kig på sædets form. Den kan nemlig variere meget afhængig af producenten, men sædet vil altid påvirke trykfordelingen på siddeknoglen og skamben.
Også her skal man være opmærksom på, at man kan sidde afslappet.
– Sadelmageren kan dog tilpasse sædet, oplyser Diebold – og det kan man med god grund forsøge, hvis sadlen ellers passer hesten perfekt.
Sadelklapperne
Er sadelklappen for lang, så kan det provokere rytteren til at lægge sit ben for langt tilbage i forhold til at kunne indvirke korrekt på hesten.
En for kort sadelklap kan medføre, at ridestøvlen sætter sig i spænd.
Knæpuderne
Knæpuderne på sadlen giver støtte og fornemmelsen af mere balance.
– Puderne skal passe til dine lår, siger Natalie Diebold. Bredere lår har brug for knæpuder, der ikke sidder for højt og ikke er for runde.
Generelt gælder, at knæet skal ligge til men ikke klemmes.
– Rytterne med længere lår har tendens til at klamre sig fast med knæet bag knæpuderne. Og det blokerer for bækkenets bevægelsesfrihed.
Sadelbommens størrelse
Det er hestens ryg, der bestemmer sadelbommens form, men rytteren har altså også noget at skulle have sagt.
– Er er bommen for smal, så fører det til en belastning af rytterens skamben. Er den derimod for bred, så vrides låret, forklarer Natalie Diebold og uddyber:
– Rytteren skal altid mærke efter om sadlen giver en god fornemmelse.
Kilde: reiterrevue.de
