Skip to main content

Pelsskifte er hårdt for hest & rytter

Hesten er godt i gang med at skifte fra sommer- til vinterpels. Pelsskiftet sker to gange årligt, igen i foråret, hvor hesten sætter sommerpels, og pelsskiftet er en ressourcekrævende proces for hesten. Resultatet er, den bliver lidt sløv og mangler energi til arbejdet. Samtidig betyder pelsskiftet masser af strigling, hår alle vegne og for nogen – et konstant øje på vejrudsigten for at finde ud af, hvor tykt eller tyndt et dækken man nu skal give sin hest på. For hestene betyder det, at de skal bruge en ret stor mængde energi på at sætte ny pels, og det påvirker resten af hestens krop.
Frederikke Lindenberg DVM, PhD. og Mette L. Nymand Cand. Agro fra Brogaarden giver her gode råd til at hjælpe hesten godt gennem pelsskiftet.

Når hesten skifter pels

Hårene i hestens pels vokser fra en samling celler (kaldet papillen), der ligger i underhuden. Selve håret ligger i hårsækken, der danner en kanal fra papillen og ud til overfladen af huden. I bunden af hårsækken, er håret aktivt, i takt med cellerne skubbes det ud af hårsækken, dør og forhornes cellerne, og ligner det hår, vi ser uden på pelsen. Både mennesker og dyr fælder fra tid til anden, og dette skyldes, at hår vokser i en cyklus, som består af tre faser: vækstfasen (den anagene fase), hvor håret vokser, en hvilefasefase (den catagene fase), hvor væksten ophører, og håret slipper bunden af hårsækken, og den sidste fase (den telogene fase), hvor alle celler i håret er døde, og håret ligger i hårsækken, klar til at blive skubbet ud, når et nyt hår begynder at vokse.

Pelsskifteprocessen. Tegning: Brogaarden

Hos mennesker sker fældningen hele tiden lidt ad gangen, mens det hos heste er mere sæsonbetinget. Det skyldes, at fældningen bl.a. er styret af temperaturen og udskillelsen af stoffet melatonin fra hjernen. Melatonin styrer en lang række processer i kroppen, herunder fertilitet og hårvækst. Melatoninproduktionen er styret af lyset, og når det bliver mørkere, stiger melatoninproduktionen. I bunden af hårsækken sidder celler, der bliver aktiveret af melatonin og får håret til at gro. Så kort sagt: Mindre lys, mere melatonin, mere hår.

Mangler hesten energi i forbindelse med pelsskifte?

Mange oplever, at hestene i forbindelse med fældning kan blive trætte. Det kan skyldes, at hele processen med at skifte pels kan være meget energikrævende for hesten. Hesten er afhængig af korrekt fodring for at producere mange af de byggesten, der skal bruges til at danne vinterpelsen. Det er derfor vigtigt at sørge for, at grundfodringen er i orden; at grovfoderet (hø/wrap) tildeles i tilstrækkelig mængde og er af en god kvalitet, dvs. at det ikke fuld af mug, svampesporer eller støv, samt at krybbefoderet dækker hestens vitamin- og mineralbehov.

For eksempel er flere forskellige B-vitaminer vigtige for hårvæksten. De fleste B-vitaminer kan hesten selv producere i stortarmen (blind- og tyktarm) med hjælp fra de fiberfordøjende mikroorganismer, forudsat at hesten for nok grovfoder (ca. 1,75-2 kg/100 kg kropsvægt), og at grovfoderet er af god kvalitet. Dog skal enkelte tilføres gennem foderet, og dannelsen af Vitamin B12 afhænger af, at der er nok kobolt til stede i tarmen, hvilket også skal tilføres via foderet.

I fældningsperioden er hestens behov for B-vitamin typisk så stort, at det overstiger hestens egen produktion

I fældningsperioden er hestens behov for B-vitaminer typisk så stort, at det overstiger hestens egen produktion. Det kan medføre, at hesten bliver træt, fordi flere B-vitaminer også bruges i energiomsætningen, og at pelsen bliver glansløs. Det kan derfor være nødvendigt at supplere med et B-vitamintilskud i en kortere periode for at støtte hestens energiniveau og arbejdsglæde. 

Idet B-vitaminproduktionen er afhængig af tarmbakteriernes fiberfordøjende evne, er det også vigtigt at sørge for, at tarmmiljøet er i balance, og at bakterierne har det godt. Hvis man oplever lidt problemer med maven i forbindelse med, at hestene skifter fra græsfold til stald eller omvendt, kan man for eksempel give dem aktiv gærkultur i en periode, for at hjælpe tarmbakterierne på rette vej igen.

Pelsskifte er en energikrævende proces. Foto: Canva

Sund og stærk pels

Det er ikke kun vitaminer og mineraler, der er vigtige for hårvæksten. Også protein er nødvendigt for at danne nye hår, der er sunde og stærke. For eksempel er aminosyren cystein vigtig for hårets kvalitet. Cystein kan dannes fra en anden aminosyre, methionin, som er en essentiel aminosyre, hvilket betyder, at hesten ikke selv kan danne den, men skal have den tilført via foderet. Det er derfor vigtigt, at foderet har et tilstrækkeligt højt indhold af proteiner af en god kvalitet.

Ekstra glans og sundhed

Når fældningen er ovre, den nye pels er sat, kan man gennem fodringen hjælpe hesten med at holde hud og hårlag sundt og stærkt, så det kan isolere og holde hesten tør. Også her er det først og fremmest vigtigt, at grundfoderet er i orden. Derudover kan man give olie, som er med til at bevare huden og hårets glans og styrke. Alle celler (også dem i huden og håret) har en membran, som primært består af fedtsyrer. Ved at sikre nok byggesten til cellemembranerne, sikrer man, at cellerne i huden og håret er sunde og stærke. Derudover er fedtsyrer en vigtigt del af det fedtlag, som dækker huden og alle hår, og er med til at sikre at pelsen er vandafvisende.

Til heste, som har behov for ekstra støtte, kan man tildele en olie som indeholder Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer. Omega-3 og Omega-6 er en overordnet betegnelse for en række forskellige fedtsyrer. Både Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer er essentielle fedtsyrer dvs. kroppen kan ikke danne disse fedtsyrer, hvorfor de skal tilføres via foderet. Omega-3 fedtsyrer findes bl.a. i fisk, raps- soja-, hørfrø- og solsikkeolie. Omega-6 fedtsyrer findes primært i planteolier bl.a. majs- og solsikkeolie. Husk altid at opbevare olie tørt og køligt, samt overholde holdbarhedsdatoen, så olien ikke bliver harsk. Harsk olie smager dårligt, og kan indeholde sundhedsskadelige stoffer.

Er der tvivl om hestens almene tilstand bør den tilses af en dyrlæge

Mangel på energi eller mat pels, skal selvfølgelig kun være et problem i en overgangsperiode, hvor hesten kan støttes med B-vitamin tilskud. Man bør altid selvfølgelig være opmærksom på andre mulige årsager til den manglende energi såsom overvægt, manglende træning/kondition eller mulighed for sygdom. Er der tvivl om hestens almene tilstand bør den tilses af en dyrlæge.

Kilde: Brogaarden

Denne artikel er første gang bragt i marts 2022

Forbedr dine dressurresultater med disse 5 tips

Masser af udtryk i den frie skridt
Denne øvelse overses gang på gang af ryttere. Mange ekvipager scorer lavt simpelthen fordi ryttere benytter lejligheden til at slappe af og lade deres heste vandre derudad med en løs tøjle. Husk, det er en lang tøjle – men ikke en løs tøjle. Hold din hest i en taktfast skridt og skub gerne skridten endnu mere frem end normalt.

Tip: Du vil have en stor overtrædning for at opnå topkarakterer, så husk at øve denne bevægelse derhjemme for at sikre, at din hest ikke iler afsted.

Rid præcist
Selvom det er sandt, at du ikke bør ofre en god øvelse for nøjagtighedens skyld, kan simple ting som at ride dine volter i den rigtige størrelse forbedre din score.

Kritikken vil ofte afsløre kommentarer som “ikke præcis ved bogstaverne” eller “volte for lille” – og dommeren kan ikke give en 15m volte flotte karakterer, hvis det er en 20m volte, I viser.

Læs anvisningerne for hver øvelse

Anvisningerne findes lige ved siden af ​​øvelserne på hvert program og lyder således:

Travens kvalitet – bøjning – balance
buernes korrekte form Størrelse –
cirkerunde form

Dette er din bedste ledetråd til, hvordan man imponerer dommerne. Anvisningerne fortæller dig bogstaveligt talt, hvad du bliver bedømt på!

Nogle gange kan de være ret detaljerede. Når du gennemgår dit program, skal du notere dig, hvad dommerne ønsker. Du vil blandt andet opdage, at rolige og flydende overgange er vigtige mm.

Brug de områder, der ‘ikke er markeret’

Som nævnt ovenfor kan du ret nemt gennemskue, hvad dommerne kigger efter i programmet. Hvis dit program siger noget som ‘R-M-C middelskridt’ efterfulgt af ‘C ​​arbejdstrav’, og anvisningerne indikerer, at de mest ser på overgangen, så brug hjørnet mellem M og C til at få hesten til at bøje sig om dit ben.

Brug hjørnerne til at at forberede dig så meget som muligt på den kommende øvelse, hvor dommeren er særlig opmærksom.

Tjek din opstilling

Mange ryttere bliver lidt anspændte til et stævne, især hvis deres hest er frisk eller fræk eller de bare kan fornemme presset. Resultatet?

Du ser mange ryttere læne sig frem, kigge ned og spænde i deres skuldre. Dette sænker ikke kun helhedsindtrykket af dit program, men gør dig mindre effektiv som rytter.

Tip: Hovedet op, skuldrene tilbage og sæt dig ned!

Kilde: FEI

Denne artikel er første gang bragt i august 2022

Dyrlægen: Vi tilbyder vores heste for lidt variation i træningen

Det er et tankevækkende indslag dyrlæge Michael Sinding kommer med på sitet uanvendelig.dk. Michael Frede Sinding var inden dyrlægeuddannelsen i lære som berider, først hos Finn K. Hansen, Kolding Rideklub og senere hos Bjarne Nielsen, Stald Sesam, Ikast. Michael blev uddannet eksamineret træner i 1996 og er fortsat aktiv konkurrencerytter samt fremviser heste ved egnethedstester, championater og kåringer. Han blev i foråret 2008 færdig med den 2½-årige efteruddannelse som fagdyrlæge i hestesygdomme. Michael er medejer af Højelse Hesteklinik, hvor han arbejder med sit primære interessefelt halthedsdiagnostik og heste med nedsat præstation og uridelighed.

Der er dermed en kapacitet som går ind i debatten holdbar dressurridning, som ligger ham meget på sinde. Selv rider han efter de klassiske grundridningsprincipper kombineret med mere moderne indstilling til varieret træning som omfatter ture i skoven, cavaletti-øvelser og arbejde fra jorden. Det er netop mangel på varieret træning, som Michael angiver som en årsag til nogle af de skader hestene får, og dermed ligger ansvaret og skylden, hos rytteren, understreger han.

Han efterlyser en større indsigt og viden fra rytterens side, så hver enkelt hests udvikling og talent bliver vurderet objektivt, og kombineres med den vigtige og nødvendige restitutionspause.

Michaels pointe er, at han ser en del heste, der dag ud og dag ind tilbydes den samme type arbejde, hvor de samme muskler og strukturer i hesten er på arbejde. Og det er et problem for hestens holdbarhed, for det resulterer i træningsskader eller overbelastningsskader hos hesten.

Mange ryttere har, ifølge Michael, en tendens til at gå med skyklapper og kigge på hestens miljø og management for at finde årsagen til problemet. Mange har tendens til at bortforklare haltheden med, at hesten måske har lavet noget på folden eller ligget fast i boksen. Med andre ord; vi kigger ud ad i stedet for indad.

For Michael er pointen, at vi som ryttere, har tendens til at tilbyde vores heste for meget af den samme type arbejde. Hvis volten ikke sidder lige i skabet, øver vi den igen og igen. Men faren ved at gentage den samme øvelse for mange gange er, at det kan skabe belastninger i hestens muskler, sener og ligamenter.

Det paradoksale er, at hesten lærer ved gentagelser. Faren ved gentagelserne er, at man nemt kan komme til at lave for mange. Det må ikke være de samme muskler, der altid er på arbejde, og det må ikke være de samme ligamenter og de samme tilhæftninger af sener, der bliver belastet dag ud og dag ind, siger Michael.

For at sikre at hesten ikke tager skade af arbejdet, er det derfor vigtigt ikke at overgøre sin træning og i stedet tilbyde sin hest variation. Også selvom det kan være svært.

– Ryttere og trænere skal være virkelig skarpe på, hvordan vi træner vores heste. Vi er nemlig hestens ambassadør. Den kan ikke selv sige, hvis noget gør ondt. Det stiller krav til, at vi som ryttere er opmærksomme på, om den opfører sig anderledes eller udviser konfliktadfærd. Og så være varsomme med ikke at overtræne de samme øvelser igen og igen, lyder det opfordrende fra Michael Sinding i artiklen, som kan læses i sin helhed på uanvendelig.dk.

Det er ikke alt på marken, der kan spises

Ved Hestekongressen i 2019 kunne chefkonsulent Jørgen Kold, SEGES Heste berette, at antallet af forgiftninger med planter er et stigende problem. I England og herhjemme har undersøgelser vist af 19% af husdyrforgiftninger skyldes planter.

Der er ingen tvivl om, at træer, buske, planter og blomster er smukke at se på. Træer og buske udfylder en funktion som læhegn og skygge på hestefolden, og mange planter er gavnlige for hesten. Desværre er det ikke alle træer, buske og planter, som er sunde for hesten. Og nogle kan være giftige i en sådan grad, det kan koste hesten livet, hvis den sætter tænderne i dem.

De kendte giftige planter
De fleste hesteejere har hørt om de giftige brandbægere (eng- og vårbrandbæger) De smukke gule blomster lyser op på folden. Engbrandbæger blomstrer i juli-september, mens vårbrandbæger blomstrer i maj og juni. Brandbæger har en bitter smag, så hestene undgår oftest at spise dem i frisk form. Den bitre smag forsvinder ved tørring/ensilering, og derfor sorterer hestene dem ikke fra i hø eller wrap. Hestene kan også knække planterne, når de bevæger sig rundt på marken, og når planten er tørret, kan hesten æde dem. Problemet netop med brandbæger er, at de fortsat er giftige også i tørret form.

Den giver alvorlige leverskader, og et indtag på 1-5 kg gennem hestens liv kan i værste fald føre til døden, da leverskader forværres over tid.
Symptomerne på forgiftning kan variere fra nedstemthed og nedsat appetit til tegn på alvorlig leverskade med neurologiske symptomer, hovedpressen, væskeansamlinger, ikterus (gulfarvning af slimhinderne) og vægttab.

De, måske mindre kendte giftige planter
Heste spiser gerne kløver. Det er bare ikke al kløver, som hesten kan tåle. Alsike kløver findes ofte på folden. Man mener denne plante er vært for en svamp, der danner et giftstof, som kan være skadeligt for hestens lever. Resultatet af denne forgiftning er læsioner/slem solskoldning på specielt hestens lyse hudområder som på mulen eller hvide ben.

De smukke smørblomster, der typisk bærer små gule blomster, æder hesten sædvanligvis ikke. Når de er tørret i hø, er planten uskadelig, men i ensilage og meget fugtig wrap kan hesten blive forgiftet. Symptomerne på forgiftning kan være depression, kolik, nedsat ædelyst, mundhulesår og neurologiske symptomer.

Den giftige Alsike kløver.

Pas på buske og haveaffald
Det er ikke alene planter og blomster på marken, der kan være giftige for hesten. Flere træer og buske er også giftige. De fleste af dem findes ikke på marken, sædvanligvis, men hesten kan løbe ud af folden og spise af træerne i haven. Det er fx liguster, som er en kendt hælplante, taks hvor både pladene og bærerne er gift for hesten. Giftstoffet optages i tarmen og kan fåer til hjertestop eller åndedrætsproblemer. Indtager hesten blot ½ kg taks kan det være dødeligt. Selv tørret er taks særdeles giftig. Derfor må man ikke smide haveaffald på folden, som indeholder afklip af liguster, taks, rododendron, buksbom mv. som alle er planter, der er giftige for hesten.

Også træer kan være giftige
De senere år har der været flere episoder, hvor heste og ponyer er døde efter de har spist frø fra ahorn-træet. Også egetræets blade og agern er giftige, mest i foråret.

Hvis hesten har fået en forgiftning
Er du bekymret for, om din hest har fået en forgiftning, bør dyrlægen kontaktes. Fjern om muligt de planter, der kan have udløst symptomerne og gem gerne nogle af dem i det tilfælde, at der er tvivl om, hvilken plante hesten har indtaget.

Indtagelse af giftige planter har ofte en skadelig effekt på hestens lever. Den kan du læse mere om i artiklen: Hestens lever – et kemiværksted

Du kan læse mere om de giftige planter på marken, og se billeder af flere af dem på Evidensia’s hjemmeside.

Og på SEGES Hestes hjemmeside: Giftige planter: Tørre brandbæger er gift for heste


I App Store eller på Google Play kan man hente en gratis app med billeder og beskrivelser af giftige planter. Den er god at have med sig, når man går en tur i marken for at spotte planterne.

Denne artikel er første gang bragt i april 2021

Sådan får du en varm hest til at acceptere dine schenkler

Har du først fået tjek på, hvordan du bruger hjælperne korrekt, så vil du sikkert blive glad for din hests ekstra energi. Mange ryttere kan godt lide en varm hest, fordi det altid er nemmere at ride med energi end at skabe energi.

Rider du på en doven hest, så er målet at få den til at reagere på benet med det samme. Med varme heste handler det mere om at få din hest til at indse, at den ikke kan løbe væk fra benet.

Beslut dig for at være modig

Første step går ud på, at du rent faktisk sætter benet på. Du kan ikke bare ride rundt uden brug af schenkel, for det vil gøre det umuligt at få hesten til at forstå hjælperne, når du f.eks skal til at samle den mere – din hest vil simpelthen løbe fremad. I stedet skal hesten forstå konceptet med at reagere for schenklen ved, at rytteren øger engagementet og samspillet med kontakten.

Så vær modig og lov dig selv, at du rent faktisk vil bruge din schenkel, så din hest reagerer korrekt på hjælperne. Der findes flere måder, du kan opnå dette:

 1. Schenkelvigning

Schenkelvigning tvinger dig til at bruge dit ben, og kan introduceres selv til urutinerede heste. Selv dem, der ikke har været redet så længe kan prøve kræfter med øvelsen i skridt. Schenkelvigning giver hesten en ide om, at brug af schenklen ikke udelukkende betyder “gå hurtigere”, men kan betyde “gå sidelæns” eller “aktivere bagbenet mere.”

 2. Lang og dyb 

En anden vigtig del af at få din hest til at acceptere dit ben er at få den til at slappe af og tage kontakten. At ride hesten lang og afslappet kan ofte bruges til at opnå dette. Især hvis det drejer sig om opvarmning af meget varme heste. Det skyldes, at fokus her er på rytme og afslapning, hvilket hjælper hesten til at arbejde i dens egen rytme, hvor den ligeledes er mest i balance. 

3. Bøjning, form og retning

Hvad er nødvendigt for rytteren at gøre, hvis hesten skal ændre bøjning eller kontakten på tøjlen skal skifte? Benet skal i brug!

Rid grundlæggende figurer som slangegang og volter i varierende størrelse kan hjælpe din hest til at falde til ro, og de konstante ændringer af bøjning og retning kan “narre” den til at acceptere benet, fordi de ikke fokuserer på det.

 4. Overgange 

Det er bare et faktum, at overgange er nøglen til næsten alt. De gør dovne heste skarpere, svage heste stærkere, ubalancerede heste mere afbalancerede og, ja, hjælper varme heste med at acceptere dit ben.

Normalt er de mest effektive overgange mellem parade, skridt og trav – især på unge heste. De hjælper med at lære dem om balance, tålmodighed og afspændthed, samtidig med at de er gode til at få din hest til at aktivere bagbenet og forstå konceptet med at arbejde mellem hånd og ben.

Kilde: FEI

Denne artikel er første gang bragt i december 2021

Elektrolytter – hvorfor, hvordan og hvornår?

Elektrolytter er komponenter i salte (eller mineralsalte), der bærer en elektrisk ladning (som ioner), når de opløses i væsker.
“Cirka 2⁄3 af hestens kropsvægt er flydende,” siger Harold Schott, DVM, ph.d., Dipl. ACVIM, professor ved Michigan State University’s College of Veterinary Medicine.
”Vand er det mest rigelige molekyle i kroppen, hvad enten det er hest eller menneske; det er dog ikke almindeligt vand – det er en opløsning af vand og elektrolytter. Elektrolytter udgør en kritisk komponent i hestens samlede kropsvæske. ”

Mineralsaltene inkluderer natrium, kalium, chlorid, calcium, magnesium og bicarbonat, siger Michael Peralez, DVM, Tevis Cup-hoveddyrlæge. ”De er involveret i væskebalance, hydrering og nerveledning,” tilføjer han.

Elektrolytter spiller en afgørende rolle i cellulær signalering. “Det er faktisk et skift af elektrolytter på tværs af en nerve- eller muskelcellemembran, der får nerven til at fyre (sende et signal) eller musklen til at trække sig sammen,” siger Schott. ”Natrium og kalium er de to hovedelektrolytter involveret i denne proces og er essentielle for kroppens organiske daglige funktioner.”

Har konkurrencehesten brug for elektrolytter? Foto: Canva

Hesten kan ’selvmedicinere’

”Nogle elektrolytter er ret rigelige, og andre ikke,” fortsætter han. ”Den, som de fleste sandsynligvis er interesseret i, er natrium. Når vi taler om grundlæggende bordsalt, er det natrium kombineret med en negativ ion kaldet chlorid: natriumchlorid.

For de fleste heste giver en normal diæt suppleret med en saltblok alle de nødvendige elektrolytter.
“Elektrolyttab til heste derhjemme kan udgøres gennem hø og en saltsten,” siger Peralez. ”Inklusive rene saltsten (hvide), salt- og mineralsten (røde), himalayasalt eller bordsalt drysset over foderet eller i vand. De fleste heste kan ‘selvmedicinere’ med saltsten og tage sig af deres elektrolytmangler.”

”Heste, der arbejder hårdt, især i varme, sveder meget og mister en masse elektrolytter i sveden,” siger Peralez. ”Distanceheste kan for eksempel miste 10 til 15 liter væske i timen, når det er varmt og miste en masse elektrolytter i sved. Disse skal udskiftes. ”

Salt – ikke sukker

Derfor kan topsportsheste, der arbejder under ekstreme forhold, være kandidater til elektrolyttilskud. Disse tilskud fås som pulver eller pasta. Men ikke alle elektrolyttilskud er skabt ens, ifølge Schott.

”Formuleringerne af elektrolytter er ret forskellige. De to vigtigste ingredienser, du gerne vil have, er natriumchlorid og kaliumchlorid. Nogle produkter har glukose eller sukker som den mest almindelige komponent. Hesten har ikke rigtig brug for glukose.”

”Menneskelige maratonløbere spiser energigeler under et løb, som er mere sukker end elektrolytter,” tilføjer han. ”Dette hjælper folk, der træner udholdenhed, med at opretholde deres muskels sukkerindhold. Vi tror ikke, at heste har brug for det, men nogle af de produkter, du kan købe til heste i foderstofbutikken, indeholder overvejende sukker. Hvis du ser på etiketten, vises ingrediensen inkluderet i den højeste mængde først, og du skal se efter (et produkt med) natriumchlorid og kaliumchlorid som de to øverste ingredienser. Hvis det starter med dextrose eller glukose, er det ikke en sammensætning, du ønsker. ”

En simpel løsning, siger han, er at give 1-2 dybe spiseskefulde natriumchlorid (salt) i hestens foder to gange om dagen. ”Bordsalt er den billigste varer,” siger Schott og tilføjer, at det ikke betyder noget, om det er iodiseret eller ej – der er ikke nok jod til at forårsage toksicitet for en hest. “Mange mennesker bliver bekymrede for om de giver tilstrækkeligt calcium og magnesium, men der er masser af calcium og magnesium i hø.”

Elektrolytter kan med fordel gives i vandet. Foto: Canva

Hesten har en naturlig reserve

I årenes løb har Schott og hans forskerteam undersøgt topydende hestes elektrolytbehov.
”En stor forskel mellem heste og menneskelige atleter er, at hesten har ca. 10% til 12% af sin kropsvægt af fordøjet mad i tarmkanalen,” siger han. ”Dette indhold er 80% til 90% vand. I det vand er der en stor reserve af elektrolytter. Distanceheste drikker ofte ikke i første halvdel af turen, fordi de absorberer vand og elektrolytter fra tarmindholdet. Mennesker har kun ca. 1% til 1,5% af legemsvægten som forbrugt mad.”

Schott forklarer, at hestefodernæringseksperter og dyrlæger efter mange års studier af distanceheste er gået fra at forsøge at udskifte alle de elektrolytter, de forventer, at en hest mister i sin sved på en dag, til kun at erstatte 25% -40% af det anslåede tab. Dette skyldes, at de erkender, at hesten genopretter de andre tab ved at absorbere dem fra tarmkanalen og udskifte reservoiret i løbet af de næste en til tre dage via måltider og restituering.

”Vi anbefaler færre elektrolytter, end vi plejede til distanceheste,” siger han.

Elektrolytter får hestene til at drikke mere

I en undersøgelse fra 2004 af araberheste under simuleret distanceløb på et løbebånd, observerede Schott og hans team, at heste, på et elektrolyttilskud udviklet til at erstatte forventede tab i sveden, drak mere vand frivilligt under og efter træning, end heste der ikke modtog et elektrolyttilskud.

”Vi narrede hestene til at drikke mere vand og dermed opretholde deres hydrering bedre,” siger han, “men der var ingen forskel i deres puls, deres kropstemperatur eller deres evne til at gennemføre træningsintervallerne.

”Vi fulgte hestene i tre dage, og de kom sig hurtigere,” tilføjer han. “I teorien burde dette gøre dem bedre forberedt på en efterfølgende arbejdsopgave, men dette blev ikke specifikt undersøgt.”

I en anden undersøgelse, der blev udført ved to udholdenhedsture på 50 kilometer, fandt forskerne igen, at elektrolyttilskuddet tilskyndede heste til at drikke mere, men ikke gav ydelsesfordele: 
”Vi har ingen beviser for, at elektrolytter forbedrer ydeevnen; de hjælper med at erstatte det vand- og elektrolyttab, der opretholdes ved at svede under træning, ”siger Schott.

Han advarer om, at der kan være for meget af en god ting: ”Vi troede tidligere, at det ikke var muligt at overopfylde elektrolytter, fordi heste bare ville tisse ekstra ud. Men da vi gennemførte vores feltundersøgelse af distanceheste i en konkurrence, så vi, at deres blodnatrium- og deres blodkloridniveauer var høje, højere end hvad vi ville betragte som normale, så jeg tror, ​​det er muligt at overdosere. Derfor er det vores anbefaling ikke at erstatte mere end ca. 25% til 40% af de forventede tab, med tanke på, at heste producerer 5-10 liter sved i timen eller mere på varme, fugtige dage.”

Elektrolytter kan fåes i både pulver- og pastatilskud. Foto: Canva

Når hesten rejser eller er syg

Heste, der arbejder på højt niveau og/eller i ekstrem fugtighed og varme, er kandidater til tilskud for at genopbygge deres elektrolyttab, siger Schott. Når du vælger et produkt, skal du læse etiketter omhyggeligt.

”For eksempel kan de førnævnte pastaer og pulver (de sukkerbelastede) elektrolytter, blive en bekostelig affære, og du kan få den samme mængde natriumchlorid ved at købe bordsalt i dit lokale supermarked. Et par dyngende spiseskefulde bordsalt er meget mere omkostningseffektive.”

Ejere skal overveje at administrere elektrolytter til enhver hest, der rejser eller er syg, siger Schott endvidere.

”Når du rejser, vil du måske stimulere hesten til at drikke mere for at minimere risikoen for kolik; hesten mister ikke rigtig elektrolytter, ”siger han. ”Dog vil nogle heste drikke mere, andre ikke. Er hesten syg giver jeg gerne oral elektrolyttilskud, men hvis hesten ikke drikker efter et par doser, stopper jeg,” tilføjer Schott.

Peralez anbefaler at akklimatisere din hest til et elektrolytpræparat, inden det administreres til hesten på rejsen. ”Hvis du overvejer at bruge et supplement til en konkurrence, skal du øve hjemme på forhånd,” siger han.

Elektrolytter i vand

Hver gang du tilbyder elektrolytter i vand, anbefaler Peralez også at tilbyde almindeligt vand. Giv et valg mellem to vandspande, og tilføj kun elektrolytter til en.

Schott siger, at undersøgelsesresultater har vist, at heste har en præference for koldt vand, da det har en isotonisk saltkoncentration (den samme koncentration af elektrolytter som i blodet, hvilket ville være ca. 2 spiseskefulde bordsalt pr. gallon vand).

“Supplerende saltindtag (som orale tilskud eller saltvand) vil øge vandindtag, dæmpe BM (kropsmasse) tab og sandsynligvis forbedre genopretningen,” siger Schott.

Men igen kræver ikke alle situationer tilskud, og som altid prioriteres bedste praksis.
”I tidligere år brugte folk ikke en hel masse elektrolytter,” siger Peralez. ”Spørgsmålet er, gør det virkelig en forskel i konkurrencen? Hestene klarede sig godt inden elektrolyttilskud, men jeg tror, ​​vi gør et bedre stykke arbejde for hestene, når vi supplerer. Hver hest er forskellig, og vi er klar over de sidste par årtier, at nogle heste kræver elektrolytter i form af bordsalt eller kommercielt tilgængelige elektrolyttilskud. ”

Kilde: The Horse

Denne artikel er første gang bragt i juni 2021

Passer sadlen til min hest? Og til mig?

Hvad skal man have fokus på, når man vælger sadel?
Først og fremmest skal sadlen passe til den ridedisciplin, du dyrker. Derudover er det vigtigt, at sadlens pasform passer til rytteren, der skal bruge sadlen. Først når dette er på plads, er det muligt at opnå et korrekt og balanceret sæde samt bruge de rigtige hjælpere. Hav derfor øje på rytterens køn, kroppens proportioner, højde og vægt.

Men det er ikke kun rytteren, der ved hjælp af sadlen, skal undgå langtidsskader. Derfor skal sadlen selvfølgelig også være tilpasset hesten. Her spiller bomstørrelse, sadlens form og polstringen en stor rolle. Og da hestens krop konstant ændrer sig, skal sadlen også kunne justeres.

Hvor er de største problemer?
Jeg ser virkelig ofte, at sadlen simpelthen ikke passer til rytteren. Jeg har været i faget længe, og derfor ved jeg, hvor vigtigt det er, at rytteren stiler efter et afslappet og balanceret sæde. Rytteren er ikke talentløs, hvis han/hun får at vide, at opstillingen ikke er korrekt. Uden en passende sadel kan det nemlig være nærmest umuligt at sidde korrekt.

De fleste ryttere har forstået, at sadlen skal passe hesten. Men det går jo ikke at ride rundt i en for lille sadel, bare fordi den passer til din hest.
Derudover er mange nok ikke opmærksomme på, at fordi mænd og kvinder er bygget forskelligt, så kan det være fordelagtigt at købe sadel efter sit køn.
Det er også vigtigt ikke at glemme, at en hest hele tiden udvikler sig. Hvor ofte havde du brug for nye bukser som barn, fordi de ikke længere passer? Hesten vokser, får flere muskler eller mister muskler, bliver tykkere eller tyndere. Efter en periode passer en sadel ikke længere optimalt på grund af påvirkningen fra forskellige faktorer, og en sadeljustering er påkrævet.
Hvis en sadel ikke længere passer ordentligt, sidder rytteren heller ikke godt – og så kommer sadelmageren i spil.

Man skal dog også være opmærksom på, at en korrekt tilpasset sadel ikke kan kompensere for, hvis hesten er utilpas eller rytterens mangler ridekompetencer.

Immo Peltzer

Hvilke problemer kan der opstå, hvis sadlen ikke er korrekt tilpasset?
En sadel, der ikke passer, kan som sagt føre til langvarige skader hos hest og rytter. Hos hesten kan man se ømhed og negative ændringer i gangmønsteret. Man opnår ikke sine træningsmål, der ses slidtage, og hesten bliver måske uanvendelig.
Rytteren kan få problemer i hofte og lænd og beklager sig over, at ridningen fører til ømhed.
Så for at opsummere: Hvis en sadel er optimalt tilpasset hesten, men ikke passer til rytteren, kan rytteren ikke slappe af og sidde afbalanceret – og dermed ikke indvirke rigtigt på hesten. Det kan medføre, at rytteren ender med at være en stopklods for hestens bevægelsesmønster.
Kun en sadel, der passer på hestens ryg og giver rytteren et korrekt sæde, gør det muligt, at ekvipagen opnår fuldstændig harmoni.

INDGRÆSNING – SÅDAN VÆNNER DU DIN HEST TIL GRÆS

Forår og græsset gror

Kalenderen siger snart maj måned, og man kan rigtig mærke, at foråret er på vej nu. Dette betyder også, at græsset for alvor begynder at gro, og mange hesteejere står overfor en snarlig indgræsning af deres heste. Du kan ikke undgå at skulle tilvænne din hest langsomt til det grønne saftige forårsgræs. I denne situation kan du ikke bruge græssupplementer som ”erstatning” for indgræsning, da sukkerindholdet samt væskeindholdet i disse produkter er stabilt og generelt lavere, end hvad der findes i det friske produkt på marken. Forårsgræs har et meget højt vandindhold (81-83%), højt proteinindhold (op til 25%), og sukkerindholdet varierer meget afhængig af sol, regn, jordbundsforhold, græssorter, gødskning osv. Hvorimod vandindholdet i tørrede græsprodukter typisk ligger på 8-10%, proteinindholdet mellem 10-18%, og sukkerindholdet ligger stabilt. Så det er altså to vidt forskellige produkter, der er tale om her. Derfor har en hest brug for langsom tilvænning til nyt foder og det grønne forårsgræs, hvis vi skal minimere risikoen for fordøjelsesproblemer.

Mundkurv eller ej

Mundkurv i forbindelse med indgræsning bliver brugt i større og større grad. Vores anbefalinger vedr. mundkurv til hest er, at de ikke må gå med den konstant, men maks. 2-3 timer ad gangen, da den forhindrer hestens naturlige adfærd. Hold øje med din hest, hvis den går med mundkurv på. Kan den indtage vand? Bliver den meget frustreret/aggressiv? Vi har set tilfælde, hvor hesten har været så ivrig efter at æde græs, at den har været helt sårbelagt på mulen/gummerne, pga. den har trykket mulen mod jorden med stor kraft. Så vores anbefaling til mundkurv til hest er: Brug den med måde, omtanke og fornuft!

Den tykke hest

Hvis hesten hurtigt bliver tyk af græsset, begrænser mange den tid, som hesten går på græs, hvilket der også er stor fornuft i, da hesten derved ikke når at indtage så mange kalorier, som hvis den gik ude i længere tid. Men forskning peger på, at nogle heste rent faktisk sætter ædehastigheden op i den kortere periode, således at den kan nå at indtage næsten dobbelt så meget græs på den periode, i forhold til en tilsvarende periode, hvor den har adgang til græs på fuld tid. Det kan derfor være meget svært at have disse heste på græs, da de nemt indtager mere end de kan tåle.

Hvad skal du fodre din hest med, mens den går på græs?

Det afhænger af, hvad den ellers bruges til i dagligdagen, hvor længe den går på græs, og hvordan dens kaloriebehov er. Har du en hest, som trives fint med at gå på døgngræs, altså sagtens kan holde en tilpas foderstand, og bruges den kun let eller slet ikke, så er et vitamin-/mineralprodukt en god løsning. Har den behov for mere ”hjælp” til at oprette god energi og udholdenhed under ridning, kan et ekstra foder være nødvendigt.

Indgræsning – Fra dag til dag

Dette er Brogaardens indgræsningsvejledning for helt almindelige og sunde, raske heste, som du kan bruge som rettesnor, når du skal græsse din hest ind. Det er som sagt kun en vejledning, og er din hest ekstra sensibel overfor fodringsskifte, eller lider den af en særlig sygdom som forfangenhed, EMS, Cushing’s Syndrome (PPID) eller andet, er der oftest behov for at gå ekstra forsigtigt til værks end angivet i skemaet. Rådfør dig gerne med din dyrlæge omkring din hests situation, hvis du er i tvivl, om din hest skal indgræsses over en længere periode end angivet.

Foto: Brogaarden

Kilde: Brogaarden

Rewilding har bragt sindene i kog

”For vores vedkommende ser vi stor gavn af hesten som afgræsser, men vi insisterer på, at det skal ske under de rette velfærdsmæssige forhold – og her har vi et par ret centrale bekymringer,” sagde Landskontoret for Hestes formand Hans Marius Jørgensen under Hestekongressen og fortsatte: ”I lovrammen omkring naturnationalparker stilles ikke de samme krav til tilsyn af den enkelte hest, som der stilles, når andre ønsker at bruge heste til afgræsning. Det kan vi slet ikke se det rimelige i. Vi ønsker, at alle lever op til nøjagtig de samme krav. Hestevelfærd er jo hestevelfærd, uanset hvem der ejer hestene, og hvor hestene befinder sig!”

”Dette synspunkt har vi i øvrigt også anført ved høringen i forbindelse med vedtagelsen af lovrammerne for naturnationalparkerne. Herfra skal lyde en appel til vores lovgivere og myndigheder om at værne om respekten fra hesteholderne og gøre det ved at sørge for, at der til alle hesteejere bliver stillet rimelige krav til dyrevelfærd, og vel at mærke de samme krav, uanset i hvilket set-up dyrene befinder sig,” sluttede formanden.

De vigtigste konklusioner af barfodsstudiet

Et vigtigt spørgsmål omhandler, hvornår og hvordan det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med hesten med eller uden sko. Barfodsundersøgelsen er et samarbejde mellem SLU og Agria Dyreforsikring i Sverige.

– Da halthed står for halvdelen af alle skader på heste, er der god grund til at undersøge muligheder for at mindske skader. Når det kommer til skoning eller ej, er der flere faktorer, der spiller ind i beslutningen, såsom en individuel vurdering af hesten, hovkvalitet og hvilket underlag hesten går på, siger Agnes Fabricius, adm. direktør i Agria.

Læs også: Ny forskning sætter fokus på heste uden sko i topsport

Lars Roepstorff har samlet konklusionerne i en projektrapport, der blev præsenteret under Gothenborg Horse Show. De mest interessante resultater af den uskoede hest er, hvordan selve hoven øges i bevægelse, hvordan hovens rotation påvirkes, hvor længe hoven er i luften og hovens glidefase, når den lander på jorden. Da hoven får mulighed for at være mere fleksibel, virker det både rimeligt og logisk, at dette giver en bedre stødabsorbering ikke kun indvendigt i hoven, men også længere oppe i hestens ben.

– Ved at beregne belastning i for eksempel hovleddet eller den dybe bøjesene, når hesten arbejder med eller uden sko, kan vi få meget vigtig information, som kan bruges til at forklare den positive eller negative effekt af skoning, siger Lars Roepstorff.

Dette skal sikre det nødvendige grundlag for at kunne give anbefalinger om, hvornår og hvordan det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med hesten med eller uden sko.
Lars kan også konstatere, at med den mindre vægt på hoven, sammenlignet med en tung jernsko, skal hesten ikke løfte benet så højt i svævefasen. Hurtigere accelerationer gør det muligt for hesten at skifte hurtigere mellem støttefase og svævefase.

– Vi ser, at hesten bliver mere letfodet, hvilket igen kan være en forklaring på, at heste uden sko kan være hurtigere både over og mellem forhindringer, og dermed øge præstationen.

Ændret bevægelsesmønster

Analyserne viser også, at bevægelsesmønstret ændres ved barfodede heste i forhold til, hvor lang tid hoven er på jorden sammenlignet med i luften. Den barfodede hest løfter ikke benet så højt og får dermed et hurtigere skift mellem, når hoven er på jorden og i luften.

Barfodshestens arbejde bliver mere effektivt

Det betyder, at hesten kan holde hoven på jorden længere under hvert skridt, og dermed kan den øge antallet af skridt ved en given hastighed. Alt arbejdet med bevægelse, det være sig lige fremadgående bevægelser, acceleration eller deceleration, hurtige drejninger eller spring, foregår i det tidsrum, hvor hoven er i kontakt med jorden. Det betyder, at barfodshestens arbejde bliver mere effektivt.

Glider videre ved landing

Når den barfodede hov lander på jorden, kan de glide lidt længere. Muligvis kan den skarpere kant opbygge materiale foran hoven, så den ikke glider så langt som uden sko. Her kan underlaget under ridetestene dog have haft indflydelse på resultatet.

Øget bevægelse i hoven

Det viser sig også, at hovens indre bevægelse ændrer sig på flere måder. På den barfodede hest er ekspansion over regionerne synlig. De indre og ydre kanaler har større bevægelighed i lodret retning i forhold til hinanden. Den øgede mobilitet menes helt enkelt at skyldes, at en ufleksibel jernsko, der er sømmet fast til hoven, forhindrer det naturlige bevægelsesområde, der ses ved barfodsgang. Barfodshoven viser også en øget udvidelse og dermed et større bevægeudslag samt en øget sammentrækning af hoven under væltning. Et meget interessant fund er, at en øget sammentrækning af kanalerne også kan ses, lige før hoven sættes i jorden.

– Nogle af resultaterne er i overensstemmelse med vores forventninger. Undersøgelsens kvantificerede data er en nødvendig forudsætning for at kunne forske yderligere i, hvordan forskellige faktorer påvirker hovforstørrelsen og for at studere hovens sundhedsperspektiv i fremtiden, siger Lars Roepstorff.

Ud over Lars Roepstorff, forsker og professor ved Institut for Anatomi, Fysiologi og Biokemi ved Sveriges Lantbruksuniversitet, deltager eliterytter og olympisk medaljevinder Peder Fredricson samt dyrlæge Staffan Lidbeck i barfodsundersøgelsen.

Se hele rapporten her: barfodsstudiet-feb-2023.pdf (agria.dk)

Forstå risikoen ved ridning

Læger bør rådgive patienter, der er involveret i ridning, til at blive grundigt bevidste om risiciene og til at forstå vigtigheden af passende træning og sikkerhedsudstyr, konkluderede Martin Hoffmann og hans medforskere, i Journal of Orthopedic Surgery and Research. Den konklusion er forskerne nået til efter at have undersøgt tre års optegnelser fra en skadestue i Tyskland, hvor de vurderede alle journaler, der stammer fra hesterelaterede skader. Patientdemografi, kropsmasseindeks, traumemekanisme, skadestyper og behandlingsdetaljer blev udtrukket fra lægejournalerne. I alt blev 95 patienter med 99 hesterelaterede skader inkluderet.

Læs også: Video: En skam der skulle uheld til før vesten kom på

Halvdelen måtte opereres

Det overvældende flertal af patienterne – 93,7 % – var kvinder. Gennemsnitsalderen var 35,3 år, varierende fra 6 til 71. Det gennemsnitlige kropsmasseindeks (BMI) var 23,6. Døgnbehandling var påkrævet i 60,6 % af tilfældene, med en gennemsnitlig indlæggelsestid på 10 dage.

Kirurgisk behandling var påkrævet for 55 patienter (55,6%). Brækkede knogler, der måtte repareres via Kirurgisk indgreb var den mest almindelige procedure (74,5%).

Skader opstod i 60,6 % af tilfældene ved et fald fra en hest, efterfulgt af at blive sparket af en hest med 23,2 %. Skader på overkroppen egnede sig for 52,5 % af skaderne, efterfulgt af ryg- og bækkenskader med 23,2 %. Ryg- og bækkenskaderne var relateret til fald fra hest. Skader i underkroppen var overvejende forårsaget af spark. Ti patienter fik deres fingre sammenfiltret i tøjlerne og fik skader, hvoraf 3 af dem krævede en amputation.

To tredjedel blev indlagt

“På trods af det faktum, at skader relateret til rideulykker kun udgør en lille procentdel af skaderne på akutafdelingen, især i byområder, bør skadesmønstre ikke undervurderes, og konsekvenserne af disse skader kan være dybtgående,” skrev undersøgelsesholdet. “I vores undersøgelse krævede næsten to tredjedele af patienterne indlæggelsesbehandling, og 50% blev opereret.” De fleste hesterelaterede skader – 60,6% – opstod, mens de var på hesteryg, efterfulgt af at blive sparket. Læger, sagde de, bør rådgive patienter involveret i ridning til at blive grundigt bevidste om risiciene ved riderelateret sport og til at forstå vigtigheden af passende træning og sikkerhedsudstyr.

Husk – vær god mod dig selv

Vi er godt en måned inde i det nye år. Udendørssæsonen venter forud for konkurrencerytterne, og mange glæder sig til det kommende forår. FEI har talt med den britiske U-25-mester i military Greta Mason, som fokuserer på sine styrker det kommende år, og forsøger ikke at blive et offer for negativitet, hvis tingene ikke helt går efter planen. Som hun fortæller, så er det sjældent at arbejde med heste går efter planen 100% af tiden.

“Jeg tror, at alle til tider kæmper for at forblive positive, og det er vigtigt at huske, at i stedet for at fokusere på de dårlige ting, så prøv at tage noget læring til næste gang og fokusere på det positive, der skete, selvom det måske bare var småting.”

“Comparison is the thief of all joy”, sagde USAs præsident Theodore Roosevelt for næsten 100 år siden, og det er stadig sandt i dag. Greta advarer om ikke at sammenligne dig med alle andre omkring dig. Fokuser på dine egne styrker og sigt efter at blive ved med at øve dine svagere punkter, så de derefter bliver stærkere. Motivation kan være hård på denne tid af året, og Greta er enig.

‘”Det er hårdt at arbejde på egen hånd, så det er vigtigt at sætte dig selv små opnåelige mål, så du kan starte din dag med en følelse af formål og afslutte med en følelse af præstation. Tænk på det større billede og dine mål for fremtiden, der er lys for enden af tunnelen, og det er snart sommer!”

Få dagens arbejde gjort

De fleste kan nikke genkende til følelsen af, at arbejdsopgaverne tårner sig op foran en, og det synes næsten uoverkommeligt at komme igennem dagen. Et nyttigt tip er at sætte dig selv en tidsramme for at få arbejdet udført. Det gør Greta, hun fortæller: “Afslut f.eks. udmugningen kl. 9.30 og vær så på din første hest kl. 9.45. At variere aktiviteterne med din hest vil holde jer begge interesserede i, hvad I laver.” Greta fortsætter: “Vær ikke bange for at give dig selv en pause. Tag en kop kaffe og genfind energien. Jeg kan personligt rigtig godt lide at lytte til musik eller en podcast, når jeg arbejder på egen hånd. Det er også vigtigt, at du ikke bare arbejder hele tiden. Gå på besøg hos venner, eller lav en anden aktivitet.”

Greta Mason. Foto: privat

Hvis du mister modet

De fleste ryttere vil opleve, at de mister noget tillid til det, de laver på et eller andet tidspunkt. Greta opfordrer til, at man ikke skal afholde sig fra at bede om hjælp fra en ven, et familiemedlem eller en instruktør.

“Hvis du har mistet din selvtillid i springning, så gå et niveau ned ved et par stævner, indtil du føler dig tilpas igen. Eller tag et par lektioner hos en erfaren træner for at få dig tilbage på sporet. Hvis du er lidt nervøs for at ride udenfor, så tag en ven med dig. Hvis du ikke kan tage en ven med dig på en hest, så tag nogen med til fods eller endda på en cykel.” Der er altid muligheder og valg derude, der er ingen grund til at forblive fanget i den samme rutine, og være hård mod dig selv, fordi du har nogle udfordringer.

Nogle gange kan vores heste føles som om de er uinspirerede og mangler arbejdslyst. At ændre deres rutine kan være alt, hvad de har brug for på denne tid af året.

Greta siger: “Hvis du laver meget arbejde i ridehallen, så prøv rid ud, hvis det er muligt eller lav andre ting i ridehallen, forskellige øvelser for at holde træningen interessant. “Jeg tror også, at hvis du har en ung hest, skal du ikke være bange for at give den et par dage fri eller en kort ferie. De kan være trætte og have en smule “ondt i hjernen” af træningen. Jeg tror, at ungheste altid kommer rigtig godt tilbage efter en ferie, ligesom os. Og hvis du føler, at din hest har mistet selvtilliden, så tag et skridt tilbage og bed hesten om noget, den har lettere ved. Det kunne være mindre, mere simple spring eller mindre tekniske øvelser. Når de først finder det nemt igen og nyder det, kan du gradvist bygge det op igen, til det niveau, hvor du var før.”

Husk – vær god mod dig selv – der er solrige dage forude.

Kilde: FEI