Skip to main content

Dujardin til Paris på Mount St. John Freestyle?

Der havde længe været stille om Charlotte Dujardins VM- og EM-partner fra 2018 og 2019, Mount St. John Freestyle. Nu har hendes ejer talt om fremtidsplaner for Fidermark-datteren.
| admin

Den nu 14-årige hannoveranerhoppe Mount St. John Freestyle v. Fidermark-Donnerhall båret Charlotte Dujardin til to bronzemedaljer ved World Equestrian Games i Tryon, da hoppen blot var ni år og de var en del af det engelske hold ved EM i Rotterdam i 2019, hvor de blev diskvalificeret på grund af blod på hesten (prikket hul af spore). Freestyle blev betragtet som en sikker kandidat til OL i Tokyo. Men det nåede de ikke. Hoppen var ikke fit, lød det på forhånd, efter hun havde slået det senere olympiske mesterpar Jessica von Bredow-Werndl og Dalera i Hagen, vundet küren i CDI3* Heckfield i England i maj med godt 88 pct.

Charlotte Dujardin venter barn, og der har længe været stille omkring Freestyle, men nu har hoppens ejer Emma Blundell lagt en video på Instagram, hvor hun rider Freestyle.

Den tyske hjemmeside og magasin, St.GEORG, har fået en udtalelse fra Emma Blundell, hvor hun giver udtryk for, hvor meget hoppen betyder for Mont St. Johns avlsprogram, hvor der er ventet føl efter hoppen (via rugemor) med verdensmesteren fra Herning2022 Glamourdale i år.

“Det er en ren fornøjelse for mig at eje Freestyle siden hun var føl, at se og støtte hendes store succes med Charlotte i mange år og nu at få chancen for selv at ride sådan en hest. Det er virkelig en drøm at ride hende, og jeg er meget glad for at have hende i vores stald. Jeg er også meget begejstret for Charlottes babynyheder. Min vision for fremtiden er at se Freestyle tilbage i sporten, med Paris lige rundt om hjørnet.”

Kilde: St Georg