Dyrlæger demonstrede foran Christiansborg
Dyrlæger og deres støtter mødte talrigt op tirsdag eftermiddag, da der blev demonstreret foran Christiansborg mod EU-forordningen, som kan tvinge dyrlæger til at overtræde Dyrevelfærdsloven.
| admin
Tirsdag klokken 15 mødtes dyrlæger og andre dyrevenner foran Christiansborg for at vise deres modstand mod den nye EU-lovgivning, der trådte i kraft d. 28. januar, som gør det vanskeligt – og i mange tilfælde umuligt – at smertestille og behandle dyr fagligt korrekt for helt almindelige lidelser.
Læs mere om sagen her
TV2 Lorry var på pletten og talte med en af de fremmødte:
“Jeg bliver jo tvunget til enten at bryde gældende lovgivning eller dyrevelfærdsloven,” sagde dyrlæge Karina Hou Larsen.
Senere tog Go’aften LIVE også fat i sagen, da de havde besøg af Dyrlægeforeningens formand, Hanne Knude Palshof: