EM for Fjordheste på Vilhelmsborg
Europa Mesterskaberne afvikles for hhv junior og senior, i spring, dressur, kørsel og all-round, så her bliver noget at se på, for enhver smag. Samme weekend skal de bedste ungheste også findes, når der afvikles championater i både spring og dressur, for hhv. 4, 5, 6 og 7 års- og ældre heste.
Der er sat et stærkt dommerhold, hvor den internationale dressurdommer, Bjarne Nielsen, skal dømme dressuren.
Bjarne kender I sikkert også som kommentator for OL dressur.
I springningen er det den meget erfarne berider og championatsdommer, Jimmi Sørensen – i samarbejde med testrytter Laila Pedersen (berider fra Katrinelund og international spring- og championatsrytter), der skal dømme de talentfulde fjordheste.
Der har været stor interesse for stævnet, og ryttere, kuske og heste fra Norge, Sverige, Danmark og Tyskland mødes i de flotte omgivelser på Vilhelmsborg d. 28. – 31. juli.
Sidste gang der var EM for Fjordheste i Danmark var i 2016, og her havde de danske ekvipager stor succes.
Læs også: Europas bedste Fjordheste-ekvipager og kuske kommer til Danmark
Du kan læse meget mere om mesterskabet på Fjordhesten Danmarks hjemmeside.
Og hvis du har lyst til at følg med LIVE, så er der også et LIVE-feed fra stævnet. Det kan du se her