Skip to main content

EM-guldet gik til tyske Andre Thieme

Søndag eftermiddag blev de indviduelle medaljer fordelt ved EM i springning i Riesenbeck, Tyskland. To danske ryttere sprang med i finalen.
| admin

24 ekvipager var gået videre fra de tre tidligere runder ved EM til den individuelle finale søndag eftermiddag – og blandt dem var to danske ekvipager: OL-rytter Andreas Schou med Darc de Lux og Konstantin Deeken Künneman med AK’s Crowney. Begge ekvipager gjorde deres bedste på den udfordrende og flotte bane, og Andreas gennemførte med 8 fejl, mens Konstantin sluttede første runde med 13 fejl.

Andreas Schou og Darc de Lux. Foto: Mia Bach – Helgstrand Dressage

Kun de 12 bedste ekvipager kvalificerede sig til dagens anden runde, og her var de to danske ryttere ikke blandt. De sluttede henholdsvis som nr. 22 og 24 i det stærke felt. Men deres indsats i dag satte et meget fint punktum for et Europamesterskab, hvor det danske hold sluttede på en historisk 8. plads, og hvor to danske ryttere red sig i den individuelle finale. Stort tillykke til hele holdet med det flotte resultat.
Det lover godt for fremtiden i dansk springsport.

Læs også: Danmark sluttede på 8. pladsen – Schweiz vandt guld

Konstantin Deeken Künnemann er i sin første EM-finale som senior med AK’s Crowney. Foto: Mia Bach – Helgstrand Dressage

Tyskland, Schweiz og Sverige tog medaljer

Det blev tyske Andre Thieme og DSP Chakaria, der vandt guldet, efter et vanvittig flot mesterskab. Sølvet gik til Martin Fuchs og Leone Jei fra Schweiz, og så kunne vores svenske naboer glæde sig over flere medaljer til deres lange liste af flotte resultater. Det var nemlig Peder Fredricson og Catch Me Not S, der vandt bronze.

Star- og resultatlister