Skip to main content

Flere medaljer til de danske springponyryttere ved NM

Ponyspringrytterne har idag redet flere flotte individuelle medaljer hjem, ved de Nordiske Mesterskaber på svenske Flyinge
| admin

Idag har springponyrytterne redet individuelle finaler til Nordisk Mesterskab i Sverige. Og sikke nogle flotte runder de danske ryttere leverede.

Kat II holdbronze og individuelt guld & bronze

Kat II holdet bestående af Selma Hundborg Dresler, Emilie Øvlesen, Augusta Jungersen, Smilla Kirial Hylleberg, Ingrid Christine Laursen og Silje Fersløv Grøftehauged fik hold bronze efter værterne fra Sverige og Norge på 2. pladsen.

Individuelt sikrede Selma Hundborg Dresler/ Burnbrae Jack sig guld efter 5 forrygende runder. Kun adskilt af svensk på 2. pladsen var der igen dansk bronze, denne gang til Emilie Øvlesen/Carnhill Bertas Lad.

Selma Hundborg Dresler (th) og Emilie Øvlesen( tv) i vandgraven efter de har fået henholdsvis guld og bronze ved NM – Foto:privat

Kat I holdsølv og individuelt sølv & bronze

Det sølvvindende danske kat I hold, har også redet flotte individuelle runder idag, og det blev til både dansk sølv og dansk bronze. Sølvet gik til Selmas storesøster, Olivia Hundborg Dresler/Jasmins Holly og bronzemedaljen tog Laura D. Sargent/Foxtown Elderberry sig af.

Ponyspringrytterne har idag redet individuelle medaljer hjem ved de Nordiske Mesterskaber på svenske Flyinge.
Præmieoverrækkelse for kat I ponyerne med Olivera Hundborg Dresler på 2. pladsen og Laura D. Sargent på 3. pladsen Foto:privat

Et rigtig flot Nordisk Mesterskab er slut for de danske springponyryttere, der kommer hjem med rygsækken fyldt med gode erfaringer.