Skip to main content

10-tal og sejr til Anna Kasprzak – igen på Blue Hors

OL-rytter Anna Kasprzak har nu vundet halvdelen af kvalifikationerne i dressurchampionatet på Blue Hors – i dag på Danciero i 6-års klassen.
| admin

Dommerne Helle Westh og Dennis Fisker uddelte et 10-tal i kvalifikationen for 6-års heste i PAVO og DRF’s Championatsfinale på Blue Hors. Topkarakteren blev givet for skridt til Danciero e. Dancier redet af Anna Kasprzak. “Jeg kunne heller ikke have redet det bedre, så det var heldigt,” sagde Anna efter sejren om skridtkarakteren. Hendes samarbejde med Danciero har ikke mange måneder på bagen, så for hende var det også interessant at føle, hvordan han reagerer i større rammer. Dagen før havde Anna vundet kvalifikationen på Everian L i 7-års kvalifikationen. Hør hende fortælle i videointerviewet her i nyheden.
Foruden topkarakteren for skridt blev der givet to gange 8,7 for hestens rigtig gode trav- og galopbevægelser samt 8,9 for kapacitet. Det gav dem samlet 89,4% og sejren i kvalifikationen.

Læs også: Anna Kasprzak over 80% i 7-års klassen

Carina Cassøe Krüth og imponerende Movie Star e. Morricone scorede 87,4% Dommerne var også her ude med høje points, da det blev givet 9,8 for hestens udtryksfulde og kraftfulde trav, og 8,7 for galoppen som blev vist op-ad-bakke og så opnåede også hun 8,9 for kapacitet.

Carina Cassøe Krüth og Movie Star kom ind på andenpladsen. Foto: Zibrasport Equest

Maiken Faaborg Glerup kom ind på 3. pladsen med den særdeles velgående og smidige Midt-West Franceska e. Franklin (opdr. Majken Faaborg Glerup) Hun fik et 9-tal for hoppens dejlig flydende og letgående travbevægelse, og 8,8 for ridelighed og kapacitet ialt 85,6%

Placeret på de følgende pladser er: Susanne Barnow med Åtoftens Dancing Memory 85,2% og Skovdals Dexter 85,0 – Sissel Bille Jakobsen/Dúné Nec 84,2% og Belinda Elmholt Jeppesen/Ladavion B 83,6%

Det er de 12 bedste ryttere fra kvalifikationen, som får adgang til søndagens finale og så får yderligere 3 ekvipager adgang fra trøstfinalen i morgen.

Majken Faaborg Glerup og Midt-West Franceska kom ind på 3. pladsen. Foto: Zibrasport Equest

Zibrasport Equest streamer GRATIS fra championaterne

Kom helt tæt på finalerne i PAVO og DRFs ungheste championater i dressur og springning, når vi live streamer fra Blue Hors fra den 13. til den 16. oktober.
I samarbejde med PAVO og DRF har vi gjort det GRATIS for alle at se med fra championatsfinalerne uanset om du er Premium medlem eller ej. Er du ikke Premium medlem, skal du oprette dig som Basis medlem og “købe” adgang til 0,-

Start- og resultater