Skip to main content

Gratis foredrag under Hest & Rytter messen

I forbindelse med Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning fra den 9. – 12. marts kan man opleve tre gratis foredrag i et samarbejde mellem Hestens Værn og Agria Dyreforsikring.
| admin

Som der er skabt en tradition for, vil der i forbindelse med messen Hest & Rytter i MCH Messecenter Herning blive afvikle gratis foredrag i Auditorium 1. Indgang Vest. Og der er gratis adgang.

De tre foredrag er:

Genkender du hestens smerteadfærd?
Dyrlæge Karina Gleerup, PhD & Hesteosteopat EDO

Heste kommunikerer med meget små signaler som vi mennesker ikke altid ser. Mange heste misforstås – de betegnes som ’dovne’, ’frække’ eller ’ondskabsfulde’ – men ofte kan det skyldes smerter!
Dyrlæge Karina Gleerup har i sin PhD-afhandling beskrevet hestens Pain Face og har igennem en årrække forsket i genkendelse af smerter hos heste, ved Københavns Universitet. 
Karina vil ved hjælp af billeder og videoer af heste med smerter, beskrive hvordan vi kan tolke og forstå hestens adfærd og ansigtsudtryk.
Foredraget har til hensigt at hjælpe dig til at blive endnu bedre til at opdage når hesten har ondt og derved endnu bedre i stand til at hjælpe den i tide.

Tid: fredag 10. marts kl. 17.00

Minimer risikoen for skader ved miljøskift
Hestens Værn og Agria Dyreforsikring 

Perioden i de første 3-4 måneder efter at hesten har skiftet miljø er dokumenterbart forbundet med en langt højere risiko for skader for vores heste end ellers. 
Nogle heste ender med at præstere dårligere eller ligefrem at blive ”frække”/uridelige.
Hør panelets råd til, hvad du som hesteejer skal være opmærksom på ved miljøskift og hvordan du laver overgangen fra et miljø til et andet, så nem så mulig for hesten.
Panelet giver deres faglige viden og personlige erfaringer videre til salen. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.

I panelet sidder:

  • Dyrlæge Jon Vedding Nielsen
  • Dyrlæge og behandler Lise Charlotte Berg
  • En erfaren rytter

Tid: fredag 10. marts kl. 18.00

Forstå hestens mund
Dyrlæge Heidi Nielsen og Mette Aarup

Dyrlægerne Heidi Nielsen og Mette Aarup arbejder som hestetandlæger har netop udgivet ’Bogen om tænder, bid og trenser – forstå hestens mund og undgå skader’. Få indblik i hestens typiske tandproblemer og de hyppigste skader forårsaget af bid, der laver klemmelus i mundvigene og slidskader på kindtænderne.

Få tips til valg af bid, justering af trensen, samt inspiration til at lytte til din hests signaler. Efter foredraget er der mulighed for at købe ”Bogen om tænder, bid og trenser” på Nordic Horse’s stand i hal L.

Tid:
Fredag 10. marts kl. 15.00
Lørdag 11. marts kl. 14.00
Søndag 12. marts kl. 13.00