Skip to main content

Guld til youngriderspringholdet til NM

De unge spingryttere har redet mange flotte runder idag på Flyinge, og youngriderholdet sikrede Danmark endnu en guldmedalje ved dette års NM.
| admin

Danskerne fortsætter de gode takter og samler medaljer på Flyinge i Sverige til dette års Nordiske Mesterskaber.

Idag har et velspringende youngriderhold bestående af Josephine Sandgaard Mørup/Riddle Quiz, Maria Nørregaard Langhoff/Dirada S, Emilie Mosegaard Christensen/Syvhoejgaards Enzo, Mie Sturh-Petersen/Vincel, Lærke Isabell Godsk/Cabrio og Marie Louise Riisgaard Kemp/4ever Black Jack redet guldet hjem i holdkonkurrencen, foran Sverige og Norge på tredje pladsen. Imorgen gælder det den individuelle konkurrence.

Læs også: Opdaterede bruttogrupper i springning

Gode junior og kat. II runder

De unge ryttere høster værdifuld erfaring i Sverige, og leverede mange flotte runder. Så selvom hverken junior- eller kat. II ponyholdet havde det sidste held med sig idag, er flere af rytterne fortsat med i den individuelle medaljekamp.