Faldende medlemstal i Dansk Ride Forbund, halverede føltal, mangel på heste og ponyer, stigende priserne, flere stævner aflyses… Dansk hestesport er inde i en negativ spiral. Men hvor galt står det egentlig til? Det satte vi fokus på i to udgaver af magasinet Riders NOTEBOOK i 2022.
De kommende dage bringer vi artiklerne i sin helhed her på sitet.
Den anden artikel har titlen: Hvor er hestene blevet af?
For 14 år siden – i januar 2008 – trådte Hesteloven i kraft, og loven ramte hestebranchen som en knytnæve. Det fik især konsekvenser for antallet af fødte føl, der raslede ned. Chefkonsulent Jørgen Kold fra SEGES Heste fortæller, at fra 2009 til 2015 blev føltallet i Danmark halveret, og det er en afgørende faktor for, at vi i dag oplever en stor mangel af redne heste og ponyer til det hjemlige marked.
”Hesteloven har presset hele sektoren,” forklarer chefkonsulent Jørgen Kold, og han går så vidt som til at tale om manglende rettidig omhu fra myndighedernes side i forhold til Hesteloven.
Hermed antyder han også, at det ikke var Finanskrisen, som var skyld i presset på de danske hesteejere: ”Forbrugertilliden og beskæftigelsen var tilbage på et godt niveau efter halvandet år, men ”Lov om hold af heste” fortsatte med at presse sektoren hårdt, og loven var – i sin oprindelige form – en stor medvirkende faktor til den dramatiske nedgang i føltallet.”
Frustrerede avlere
Da loven skulle fungere i praksis, stod det hurtigt klart for konsulenterne på SEGES Heste, at der i høj grad var behov for justeringer af loven.
”I den periode hørte vi fra rigtig mange avlere, som ikke magtede at gøre den investering, det krævede at kunne overholde de rigide regler i Hesteloven,” fortæller Jørgen Kold.
Det var dog ikke loven som sådan, at avlerne var imod. Det var det rent praktiske i, at mange ikke havde stalde, som kunne opfylde lovens krav. Det var især krav til loftshøjde, boksstørrelse, ventilation og naturligt lysindfald, som ville kræve omfattende ombygninger og investeringer. Eks. er mange opdrættere etablerede i nedlagte landbrug, hvilket ville betyde, at de skulle udgrave gulvene, hæve lofterne, og erstatte staldvinduerne med større vinduesåbninger. Loven trådte også i kraft på et tidspunkt, hvor det var svært, for ikke at sige nærmest umuligt at låne penge til forbedringer på landejendomme. Det fik mange til at neddrosle hesteavlen eller i værste fald helt at stoppe med at avle.
”Det vigtige i den forbindelse er, at kravene til staldene strakte sig ud over det, der burde kræves for god hestevelfærd. Og mange måtte erkende, at de skulle bruge halve eller hele millioner på at ombygge deres stalde, så de kunne overholde lovkravene,” uddyber Jørgen Kold.
Berider Allan Blomgreen fra Billund Sportsrideklub, der selv kommer fra en avlerfamilie, fortæller, hvordan han har oplevet flere avlere opgive deres avl, som følge af Hesteloven. Mange af disse drev deres heste- og ponyavl sideløbende med driften af et landbrug. Det gav den type af heste/ponyer, der blev opdrættet uden de helt store omkostninger, og derfor netop kunne sælges til priser, som rideklubber og hobbyryttere kunne betale. Men da mange af disse avlere måtte opgive avlen, har det altså medført et fald i antallet af denne type ”økonomisk tilgængelige” heste/ponyer.
Der er fortsat markant mangel på redne heste, og det er en konsekvens af de halverede føltal, som vi så frem til 2015
Chefkonsulent Jørgen Kold
”Vi er nu inde i senfølgerne af de små følårgange, og der er rigtig mange, som lige nu støvsuger markedet for heste,” udtaler Dansk Varmblods disciplinansvarlig for dressur Bjarne Nielsen. Han fortsætter: ”De potentielle stjerner bliver hurtigt opsnappet, men de, der lever af at uddanne og sælge heste, går nu også efter de såkaldte ”mellemheste.” Altså de heste, der tidligere blev købt af fritidsrytterne. Det betyder også, at prisen på mellemhestene er steget, fordi de kan udvikles til topheste, hvis der bliver lagt et godt og rigtigt arbejde i dem undervejs i deres uddannelse,” pointerer Bjarne Nielsen.
Kontant reaktion fra avlerne
SEGES Heste vurderer, at Hesteloven – inden den blev revideret – medførte et fald på 30.000 heste i Danmark og en nedgang på 3.000 fuldtidsstillinger i branchen. I 2014/2015 blev flere af hestebranchens aktører, rideforbund, avlsforbund, dyrlæger og dyreværnsorganisationer og SEGES Heste enige om et fagligt, velfunderet oplæg til revision af Hesteloven.
Med udgangspunkt i oplægget lovede Fødevareministeren i januar 2016 i forbindelse med Hestekongressen, at hesteloven skulle revideres, og udmeldingen fik øjeblikkelig indflydelse på bedækningstallene.
”Det er interessant at se, at så snart vi fik meldingen fra Fødevareministeren, ændrede det bedækningstallet med en markant fremgang, og vi har haft fremgang lige siden,” fortæller Jørgen Kold.
Positiv udvikling
Selvom vi i dag fortsat mærker konsekvensen Hesteloven i mangel på heste og ponyer på markedet, er den negative spiral i heste- og ponyavlen begyndt at vende, og fra 2016-21 er der igen kommet nogle vækstprocenter i føltallene, som er særdeles positive.
”Vi har set en ret markant fremgang siden 2016 og en stigning i bedækningstallene på 6-7% årligt de senere år. Men der er fortsat markant mangel på redne heste, og det er en konsekvens af de halverede føltal, som vi så frem til 2015. Og når der er færre heste til salg, så stiger priserne – det er markedsøkonomi. Vi kan dog som nævnt se en vækst i føltallene, som vil få betydning på antallet af heste de kommende år,” slutter chefkonsulent Jørgen Kold.
Nye lovændringer
Det er ikke kun Hesteloven, der har givet grå hår hos hestebranchen. Også den tidligere købelov og den nuværende transportforordning har givet anledning til en del frustrationer.
Heldigvis er der kommet en ny købelov, som trådte i kraft fra januar i år, og den vil fremadrettet få markant positiv betydning for hestesektoren. Transportforordningen driller stadig, men der er begrundet håb om, at EU-myndighederne vil se på transportforordningen, hvilket kan få stor, positiv betydning for hele hestesektoren, hvis myndighederne er villige til at lytte til fagkundskaben.
Hestebranchen – vigtig for samfundsøkonomien
Da hestesektoren var på sit højeste herhjemme omkring 2008-2009, udarbejde SEGES Heste rapporten: Hestesektoren samfundsøkonomiske betydning i Danmark. Rapporten viste, at hesteholdet herhjemme var overordentlig sundt med en omsætnings- og beskæftigelseseffekt i samfundet på hhv. 24,77 mia. kr. og knap 21.000 fuldtidsbeskæftigelser. Dengang var hestesektoren den dobbelte størrelse af dansk tobaksindustri, 10% større end legetøjsindustrien og 60% af fiskeindustrien herhjemme. Man regnede dengang med, at der var 200.000 heste i Danmark, men dette tal blev nedjusteret til 170.000 i 2015. Nu er tallet igen opjusteret til knap 190.000.
Ifølge en nyhed fra Aarhus Universitet (2014) er Danmark er det land i EU med det største antal heste i forhold til indbyggertal.
Et magasin af hestefolk til hestefolk
Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.
Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!
Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteelskere!
