Josephine var helt suveræn i første afdeling af U18
15-årige Josephine Christian Jacobsen var lynhurtig i tidsspringningen, som er første afdeling af mesterskabet for juniorryttere. Med et fejlfrit ridt og en tid på 68,89 sekunder var hun godt to sekunder hurtigere end klassens nr. 2.
“Jeg er godt tilfreds,” var Josephines første reaktion efter sit ridt, hun fortsatte: Det er en fin bane til metode C, men nogle gode vendinger. Jeg krydser fingrer for det fortsat går godt.” Josephine har blot haft Tango siden november sidste år, men de to har fundet godt sammen, og det lykkedes for Josephine at ride en flydende runde på banen.
Mesterskabets andenplads indtages nu af Karoline Sloth Kjær, som sammen med Cocorico de Riverland standsende tiden på 71,03 sekunder med 14-årige Alberte Filuca Brünning Conradsen og Medina lige efter på 71,14 sekunder.
6 ud af de 21 startende ryttere var fejlfrie i første runde, men når fejl omregnes til tid er det muligt for hurtige ryttere med et nedslag, at nå ind i topkampen. Og i praksis betyder det, at 9 ryttere fra første afdeling af mesterskabet ligger helt tæt inden der skal rides to afgørende runder søndag.
Se DM live
Se med når DM i springning skal afgøres for S/U25/YR/J hos Absolute Horses den 29. april til den 1. maj 2022.
Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer: Pay pr view 159 kr.
Program (foreløbigt):
Fredag d. 29. april
14.30: 1. kval, Agria DRF-mesterskab U18
16.30: 1. kval DM i springning seniorer
Lørdag d. 30 april
LA2** (120 cm)
2. kval. og Finale, Agria DRF-mesterskab U21
2. kval. og Finale, Agria DRF-mesterskab U25
S1* (145 cm)
Søndag d. 1. maj
MB2** (130 cm)
2. kval og Finale, Agria DRF-mesterskab U18
2. kval og Finale DM i springning seniorer