Skip to main content

Julie til start ved VM på lånt hest

15-årige Julie Christensen er til VM i Le Mans i Frankring med hesten Plet og hendes træner og longeføre Sanne Lorenzen. Selvom de har passet meget på Plet, gik han ikke gennem vettjek. Nu har Julie fået tilbud om at låne en hest – og hun har takket ja
| admin

Desværre for Julie Christensen gik hendes hest Plet ikke gennem vettjek ved VM for Juniorer i Frankrig. De havde ellers givet ham pauser og overnatning undervejs, men han er ikke helt ung, og til vettjek var ikke helt rengående.

Helt unikt blev Julie tilbudt at voltigere på ikke en men to heste fra andre udøvere. Det er helt utænkeligt i andre ridesportsdiscipliner, men her er voltigeringsverdenen helt unik.

Når en drøm alligevel går i opfyldelse

”Når ens drømme lige pludselig forsvinder fra en, viser volti-verdenen sig fra sin bedste side.” skriver Julie på Facebook-siden: Vi støtter Julie og Sanne til VM. Hun har i går prøve den danske og franske hest, som hun er blevet tilbudt. Og valget er faldet på den franske hest Cool.

”Det er selvfølgelig mega mega ærgerligt, men nu går den på at få en mega fed oplevelse og nogle gode runder,” skriver hun videre.

Julie Christensen og den franske hest Cool, hun har lånt til VM. Foto: privat

En svær opgave

Julie har taget hele udfordringen med krum hals, og positiv tilgang, på trods af den kæmpe skuffelse det er ikke at starte på Plet. Det gør unægtelig også opgaven meget sværere, når hun ikke kender hesten, som hun skal preforme på.

Julie havde den bedste fornemmelse på Cool, og hun har prøvet at træne på ham, og han har det fint med de øvelser Julie skal vise. Noget, som kan blive en udfordring for hende, er det faktum at Cool er en ret høj hest, større end Plet, så det skal hun have lært at håndtere inden hun skal i konkurrence i dag kl. 16.17.

Man kan læse mere om Julie i artiklen: Julie på 15 år skal til VM

Man kan følge livestreamingen HER