Skip to main content

Klar til lille-juleaften på Vilhelmsborg?

Efter 4 ugers konkurrencer ved Danish Christmas Show 2022 venter den store finale forude – lille-juleaften – som mange kalder den hyggelige lørdag med sport og spænding på Vilhelmsborg.
| admin

Heste og ponyer har indtaget Vilhelmsborg de seneste 4 uger under det traditionsrige og særdeles populære “Danish Christmas Show 2022”. I weekenden går det gigantiske stævne ind i sin sidste fase, hvor eventets største klasse: Polaris Grand Prix venter lørdag aften efter publikum har haft lejlighed til både at gyse og grine under Vilhelmsborg Fri Fagskole Knock out springning og Krafft Six Bar.

Der er skabt en god tradition for, at springrytterne ønsker hinanden glædelig jul ved at mødes til stævne og hyggeligt samvær på Vilhelmsborg i december.

Der har altid været stor præstige forbundet med at sejre i Grand Prix-klassen ved Christmas Show, også fordi banedesignerne hvert år har udfordret rytterne med tekniske baner, hvilket gør en sejr netop her særdeles eftertragtet.

Her er listen over de tidligere Grand Prix-vindere:

  • 2005   Charlotte Lund/Corland Dane
  • 2006   Tina Lund/Lanthanid
  • 2007   Tind Lund/Cisteaux
  • 2008   Tina Lund/Chubon Ravnes-Have
  • 2009   Andreas Schou/Chicago
  • 2010   Torben Frandsen/Alcamo Vogt
  • 2011   Mike Patrick Leichle (GER) /Clausewitz
  • 2012   Mike Patrick Leichle (GER) /Rpm Canturado
  • 2013   Nisse Lüneburg (GER) /Cazaro
  • 2014   Cassandra Orschel (GER) /Acanthya
  • 2015   Thomas Sandgaard/Amarone
  • 2016   Josephine Karlsson (SWE) /Nolita de Loubet
  • 2017   Christina Nielsen/Griffin
  • 2018   Karen Møller Rohde/Quarz Ask
  • 2019  Rikke Haastrup Kristensen/Balouca Z
  • 2020   aflyst
  • 2021   Stine Cassøe Jakobsen/Conchillo

Der har været gratis adgang for publikum under hele eventet, men traditionen tro bliver hallen fyldt godt op til “lille-juleaften”, som i år er lørdag den 10. december. Stemningen er helt i top under konkurrencerne, og entrebilletten gælder til hele dagen, aftenen og natten med, hvis du vil være med til lidt “efter-springning-hygge” i opvisningshallen.

Du kan bestille billetter HER

Hvis du ikke har mulighed for at køre til Vilhelmsborg kan du få springklasserne helt hjem i stuen da Zibrasport Equest streamer fra Danish Christmas Show igen i år.

Pris: 199 kr. for Basis medlemmer (giver adgang til streaming alle dage fra Christmas Show). Premium medlemmer kan se med GRATIS.

Start- og resultatlister