”Det er godt nok træls,” indleder Louise Korsgaard Christensen, og hun fortæller, at det lige nu er ”stille dage” på ridecenteret i Romlund ved Viborg, stille dage, hvor man med spænding holder øje med de heste, som har eller har haft feber.
”Lige nu har vi fire heste i rød stald, to har været i seler, men de er ude af selerne nu,” fortæller hun. Staldene er blev opdelt i et grønt afsnit for heste uden feber, et gult afsnit for heste med feber, eller heste, der har haft feber, og et rødt afsnit for heste med neurologiske symptomer. I det røde afsnit, står nu 4 heste.
”Vi lever højt på vores små succeshistorier nu,” fortæller Louise, hun er selv en af de tre ryttere, som har mistet en hest til den frygtelige sygdom.
Hårdt at sige farvel
Louise mistede sin 5-årige Cantoli til virussen i sidste uge, hoppen har hun selv opdrættet. Cantoli var faktisk i bedring, men desværre tog sygdommen en drastisk ændring. ”Jeg tror hun fik en blodprop,” fortæller Louise. Hun har heste i ridning/træning for andre, og hver dag og time følger hun de heste med bekymring.
”Jeg har heste i træning for andre, og har 4 heste, som ikke har feber, dem kunne jeg flytte hjem til mig selv, da jeg har en tom stald, de kan være i. Jeg har en i grøn stald, og nogle i gul stald. Vi har vagter i staldene om natter, hvor de går en runde med 2-3 timers mellemrum, så de opdager, hvis det er kritisk. Når vi trækker hestene ud af boksen til motion, tjekker vi, om de har hævede ben, det kan være forstadiet til det neurologiske. Det er hårdt for alle,” bekræfter Louise.
Glade for hver time, det går godt
Lige nu er alle i en form for limbo. De heste, som har neurologiske symptomer, er i bedring. De kan spise og drikke selv, og kommer selv af med afføring. Men. De heste som har, eller har haft feber er fortsat i risiko for at udvikle neurologiske symptomer, så de bliver skarpt overvåget de næste 6-7 dage. Rytterne har vagter i stalden, og nu krydser alle fingre for, at det går den rette vej.
Louise fortæller, at hun er dybt taknemmelig for alt det ejerne af opstaldningsstedet, Lene og Erland Pedersen samt datteren Tine Rytter gør for hestene og rytterne på stedet. ”De sørger for alt det praktiske, så vi ikke skal gøre noget andet end at bekymre sig om vores heste.” Louise har også stor ros til dyrlæge Johanne Juul, som har knoklet for hestene, og søgt informationer og viden fra dyrlæger, som har erfaring med sygdomsudviklingen.
For få dage siden eftersøgte de seler til hestene på Romlund, og de har fået henvendelser fra hele landet. Det betyder, at de nu har 10-11 seler på lager, og 7 bokse er gjort klar til at kunne hænge de heste op, som måske vil udvikle neurologiske symptomer.
”Jeg havde aldrig troet, jeg skulle juble over, at en hest kan tisse selv. Men vi må fejre de små sejre,” slutter Louise Korsgaard Christensen og hun fortæller, at alle på ridecenteret er dybt taknemmelige for den hjælp de har fået, og for de mange søde beskeder og positive tanker, der sendes deres vej.
Læs også artiklen: EHV-1 slår igen til, denne gang på Viborg-kanten
