Da Stine Nielsen for 3,5 år siden stod på Roskilde Dyrskue med sin ridehjelm i hånden og overvejede, om hun nu også behøvede at tage den på for at mønstre sin 2,5 år gamle unghingst, anede hun ikke, at hendes liv ville blive ændret for altid få minutter senere.
Stine skulle mønstre sin ellers normalt velopdragne unghingst, som et led i bedømmelsen ved dyrskuet. Pludselig rejser han sig, og ramme Stine i baghovedet med en forhov. Heldigvis havde hun valgt at tage hjelmen på, men alligevel fik hun en voldsom hjernerystelse. ”Jeg tør ikke tænke på, hvad der ville være sket, hvis jeg havde valgt ikke at bruge hjelm,” fortæller Stine. Det er første gang hun deler sin historie, der har simpelthen ikke være overskud til det. Det er der faktisk heller ikke i dag, men Stine er bevidst om, at der er mange, som hende, der ikke tager en hjernerystelse alvorligt, og det kan have vidtrækkende konsekvenser.
Kronisk hjernerystelse
I dag lever Stine med en kronisk hjernerystelse, det er, som hun fortæller: En lang kamp, uvished, tusinde spørgsmål, undersøgelser, daglige symptomer som hovedpine, svimmelhed, lys- og lydfølsom, koncentrationsbesvær, vejrtrækningsproblemer, mange smerter, angst, depression og meget mere!
Stine har været en super aktiv ung kvinde, arbejdsom og med masser af overskud. I dag er som et helt andet liv. ”Jeg vil gøre alt, for at slippe for at have det sådan her. Slippe for at leve med smerter og hensyn, at få en helt normal hverdag,” fortæller hun.
Hun har et fleksjob på 9 timer om ugen, og det har været og er, umådelig svært for hende at accepterer. ”Jeg mødte min kæreste for 2 år siden, og det har været angstprovokerende at møde hans familie og venner, og skulle forklare, jeg er 26 år og på fleksjob. Jeg er vandt til at knokle, og nu føler jeg, at jeg får en løn, som jeg ikke gør mig fortjent til. Det er enormt svært.”
Hverdagen er blevet en kamp
Noget af det sværeste, foruden smerterne og de udfordringer som følger med en kronisk hjernerystelse er, at det ikke kan ses på Stine. Hun ligner sit ”gamle jeg” og det er svært at forklare, at hun ikke ”bare er træt” eller uoplagt. Og at hendes voldsomme hovedpiner og nakkesmerter kan blive mødt med ”jeg har da også hovedpine nogle gange”.
”En hjernerystelse er usynlig, smerterne kan ikke ses, som hvis jeg fik ondt i benet og begyndte at halte. Nej, for hovedpine (som er den værste) kan man ikke se,” fortæller Stine.
Mange behandlinger
Stine har en erklæret 15% mén-grad af sit forsikringsselskab, og hun har fået støtte til 25 behandlinger. Nu har hun fået omkring 50 behandlinger, og de hjælper lidt på symptomerne, men så snart hun stopper med behandlingerne, kommer smerterne og problemer tilbage på fuld styrke.
Der var ingen, heller ikke Stine selv, som reagerede på hendes fysiske udfordringer efter uheldet. ”Jeg arbejde i butik, og blev så svimmel, hvis jeg sad på hug ved en hylde, at jeg måtte klamre mig til reolen, når jeg rejste mig op,” fortæller hun. Da det havde stået på i et halvt år, blev lægerne opmærksomme på, at her var et problem. De næste 7 måneder lå Stine nærmest i sengen konstant. Alene det at stå op og tage tøj på virkede som en uoverkommelig opgave.
”Jeg er overrasket over, hvor lidt viden der er om hjernerystelse og følgerne af det,” siger Stine. Når hun læser om ryttere, som på SoMe fortæller, de er faldet af og har fået hjernerystelse, tænker hun altid: Tag det roligt, tag det seriøst.
Hesten er min terapi
Stine går fortsat til undersøgelser i håb om, at der kan findes en løsning på nogle af de problemer hun kæmper med.
”Jeg har stadigvæk hest, det er min daglige terapi, selvom der er dage, hvor jeg ikke kan ride. De dage jeg rider, dem elsker jeg. Jeg har en hest, der mangler et øje, så vi er handicappede sammen. Han er guld værd, og jeg har haft ham siden føl.”
Stine kan godt lide at springe, men hun har svært ved at huske en bane, derfor er jagter blevet hendes frirum. Her kan hun følge feltet, og skal ikke bruge tankevirksomhed på at følge en bane.
”Jeg er fuldstændig drænet, når jeg sætter mig ind i bilen efter at have redet, og det kan koste resten af dagen i sengen, men det er det hele værd, for ridningen giver mig så meget andet,” fortæller hun.
Husk sikkerheden – før det er for sent
Hele forløbet har og er svært for Stine, og det er også først nu, hun har fundet overskud til at dele sin historie og dele videoen fra den dag på Roskilde Dyrskue.
”Det er et vigtigt budskab, husk ridehjelmen, tænk på din sikkerhed, det er så vigtigt,” understreger Stine som selv er blevet meget sikkerhedsbevidst efter ulykken. ”Jeg må ikke komme til skade igen. Jeg er så bange for at slå mit hovet for, hvad sker der så? Tænk, hvis det her bliver værre! Tænk jer om,” siger Stine med alvor. Hendes liv blev ændret for altid på et splitsekund. “Tag en hjernerystelse alvorligt! Det er meget alvorligt”, slutter Stine Nielsen.
Minitema om sikkerhed i Riders NOTEBOOK
I det aktuelle nummer af magasinet Riders NOTEBOOK bringer vi et minitema med fokus på sikkerhedsudstyr. Det er hul i hovedet ikke at tænke på sikkerhed! Springrytter Rikke Haastrup og dressurrytter Nanna Merrald Rasmussen fortæller om hændelser, som har gjort dem mere sikkerhedsbevidste. Alvorlige uheld, som heldigvis gik godt. Og de er begge enige: Tænk jer om inden det er for sent!
Hjernerystelser i sport
I Danmark sker der årligt ca. 25.000 hjernerysterser, hvor 370 hjernerystelser sker i forbindelse med fodbold, 120 fra håndbold og 400 fra ridning . 70% af de personer som får en hjernerystelse oplever følgevirkninger som hovedpine og 10% har symptomer mere end 1 år efter skadens opståen. Derudover kan denne type skade have store konsekvenser for især de personer som efterfølgende opstået skade oplever alvorlige varige symptomer. Det er derfor vigtigt at udbrede forståelsen for hvordan hjernerystelser opstår, og hvilke kendetegn der eventuel kan være ved denne type skade.
Ved mistanke om hjernerystelse:
Hvis man har mistanke om, at en person har pådraget sig en hjernerystelse, så er det vigtigt at:
1. Personen stopper med den pågældende sport/aktivitet med det samme, da man potentielt set kan lave yderligere skade.
2. Personen aldrig vender tilbage til idræt samme dag, som skaden er sket.
3. Personen tilses af en læge før at der genoptages sport, hvis personen har været bevidstløs .
Men vigtigst af alt: Er der mistanke om hjernerystelse kontakt altid læge eller sundhedsfagligt personale!
DIF, Danmarks Idrætsforbund, har et større afsnit på deres hjemmeside, som giver gode råd og vejledning til personer med hjernerystelser, til idrætsforeningerne og sundhedspersonale.
Se meget mere om hjernerystelse HER
