Tekst og billeder: Lene Goller og Rejsejournalisten v. Anne Vibeke Isaksen
Turen går til Toscana
Vi er på en helt uforglemmelig oplevelse på hesteryg til det forholdsvis ukendte sydligste Toscana. Området er helt unikt og forholdsvis uberørt af udenlandske turister. Her er dog en del italienske gæster, der har fundet frem til dette vidunderlige område, som har så meget at byde på. Med på turen har vi Anne-Vibekes søster Linette, som er en habil rytter, men som ikke har siddet på hesteryg i nogle år. Linette glæder sig meget, men ved også, at der nok venter en øm krop, når man ikke er vant til at ride.
I Toscana møder vi Anna, som er en kvinde i 40érne. Anna er født og opvokset i området og blandt heste. I Italien er det primært mænd, som dyrker interessen for heste, så de fleste af de ryttere, vi møder undervejs, er mænd. Er der en kvinde, er det ofte en udlænding, som er flyttet til Italien. Vi møder også undervejs Annas læremester “Rimaldino” en helt speciel personlighed, som jeg vender tilbage til senere.
Anna er ud over at være aktiv rytter også aktiv i lokalområdet med turisme, så Anna vil meget gerne vise os så meget som muligt i de dage, vi er på besøg. Vi bliver indkvarteret på Annas “farm”, som hun kalder den, selv om den ikke har stald til hestene. Stalden ligger ca. 2 km fra “farmen” og er en gammel ruin, som er ved at blive total renoveret. Hestene har sjældent brug for at være inde i stalden, da vejret næsten altid er rimeligt. Men det er vigtigt, at hestene kan komme i skygge, når det er rigtig varmt om sommeren.
Farmen Poggio Nebbia
Annas farm hedder Poggio Nebbia, der betyder “Bakken i tågen”. Det forstår vi, da ser aften- og morgendisen smyge sig omkring bakkerne – et fantastisk syn med udsigten over havet og ind over bakkerne. Der er udendørs jacussi med formidabel udsigt, skønne værelser og et økologisk køkken med de bedste råvarer. Alt maden bliver tilberedt fra bunden – det er Annas søster, som står for det kulinariske. Stedet ligger ca. 80 km. nord for Rom og ca. 8 km. fra havet.
Vi skal den første nat overnatte på et middelalderhotel fra 1400-tallet, kun få km. fra Annas farm. Udefra ligner det et stort, gråt pakhus. Indenfor er der en enorm stor middelalderrestaurant med et kæmpestort åbent ildsted, hvor noget af maden tilberedes. Trappen op til værelserne minder om trappen i rundetårn, og værelserne er af rigtig god standard.
Vi ankommer lige til at opleve afslutningen på weekendens heste-fest for de lokale. Vi fornemmer, at det ikke er hver dag, de har besøg af skandinaviske turister. Så selv om vi først ankommer om eftermiddagen, går vi fulde af indtryk i seng og med forventningens glæde om at skulle på hesteryg de følgende dage.
Ridning hele dagen
Næste morgen efter et skønt måltid, bliver vi kørt over til hestene, de bliver sadlet op under de noget primitive forhold, mens Anna pointerer, at staldene er helt i top inden foråret 2008. Hestene, vi rider på, er ikke af Maremmano racen (italiensk hesterace), men almindelige tur-heste. Området er også kendt for de specielle Maremma sadler, hvor man nærmest sidder “kilet” fast i sadlen. Det er dog kun Anna og Linette, der har disse sadler på deres heste. Udstyret er af lidt varierende kvalitet, men Anna siger, det vil blive skiftet ud til nyt i forbindelse med den nye stalds åbning.
Vi kommer i sadlen, mærker hesten under vores krop, solen skinner, temperaturen er over 20 grader. Vi deler forventningens glæde, og livet leves. Det er herligt – vi skal ride hele dagen ud i det fantastiske bakkede landskab.
Øm i kroppen
Vi rider ud i den rå, tørre og uspolerede natur. Rider igennem områder hvor det smukke hvide kvæg med deres store horn græsser. Undervejs kommer vi forbi små landsteder, et par ukendte hunde vælger at følge med os på turen. Vi rider igennem små byer og har meget af tiden udsigt ud over havet som ligger 10 – 20 km. mod vest. Midt i det tørre landskab kommer vi til en bøgeskov. Her står grillen tændt, hestene bindes til et træ og får en mulepose med deres frokost, mens vi bænker os og spiser lystigt af grillpølser og brød og får herlig vin til. Stemningen er i top, og efter et herligt måltid kravler vi i sadlen igen. Her er bakker og klipper. Solen på vej ned mod vest, en galop over en højtbeliggende slette. Mere kan man ikke forlange af livet – det skulle da lige være Annas køkken. Jeg skal hilse at sige, det var bedre end forventet!
Linette er øm i kroppen, men det er vi andre også. Vi sover som sten.
Ridning og wellness
Næste dag står den på både ridning og wellness. Vi tager, efter et hyggeligt morgenmåltid med et større udvalg af hjemmebagte kager, ud til stalden. Vi har pakket en taske med badetøj. Vi har i dag fået selskab af en amerikansk kvinde, som er bosiddende i området, og en italiensk “maremma mand” på en fantastisk smuk sort “Maremmano” hest.
Vi er lidt ømme i kroppen men også lidt “høje” af gårsdagens herlige oplevelser. Den ene af de to hunde fra i går er fortsat i stalden, den er klar til at tage med på tur igen – der er ikke nogen som bekymrer sig om, hvor den hører til. Den må gøre som den vil.
Vi skal besøge områdets lokale varme kilder. Kilderne er højt beliggende på en bakke og er et udendørs område med 7 – 8 mindre badebassiner. Her kommer de lokale jævnligt, da de varme kilder er berømte for at gavne helbredet. Også her er det tydeligt, at man ikke er vant til udenlandske turister.
Snart svømmer vi i den kølige pool, får vidunderlig massage, og er i sulfid bad som lugter voldsomt af svovl (skulle være sundt for huden). Hvis vi havde tid, kunne vi godt være blevet her et par dage. Men fyldt af velvære og ny energi kan vi istedet sætte os på hestene og ride en times tur rundt i den flotte park.
Lene Goller
Øm i kroppen
Vi rider ud i den rå, tørre og uspolerede natur. Rider igennem områder hvor det smukke hvide kvæg med deres store horn græsser. Undervejs kommer vi forbi små landsteder, et par ukendte hunde vælger at følge med os på turen. Vi rider igennem små byer og har meget af tiden udsigt ud over havet som ligger 10 – 20 km. mod vest. Midt i det tørre landskab kommer vi til en bøgeskov. Her står grillen tændt, hestene bindes til et træ og får en mulepose med deres frokost, mens vi bænker os og spiser lystigt af grillpølser og brød og får herlig vin til. Stemningen er i top, og efter et herligt måltid kravler vi i sadlen igen. Her er bakker og klipper. Solen på vej ned mod vest, en galop over en højtbeliggende slette. Mere kan man ikke forlange af livet – det skulle da lige være Annas køkken. Jeg skal hilse at sige, det var bedre end forventet!
Linette er øm i kroppen, men det er vi andre også. Vi sover som sten.
Ridning og wellness
Næste dag står den på både ridning og wellness. Vi tager, efter et hyggeligt morgenmåltid med et større udvalg af hjemmebagte kager, ud til stalden. Vi har pakket en taske med badetøj. Vi har i dag fået selskab af en amerikansk kvinde, som er bosiddende i området, og en italiensk “maremma mand” på en fantastisk smuk sort “Maremmano” hest.
Vi er lidt ømme i kroppen men også lidt “høje” af gårsdagens herlige oplevelser. Den ene af de to hunde fra i går er fortsat i stalden, den er klar til at tage med på tur igen – der er ikke nogen som bekymrer sig om, hvor den hører til. Den må gøre som den vil.
Vi skal besøge områdets lokale varme kilder. Kilderne er højt beliggende på en bakke og er et udendørs område med 7 – 8 mindre badebassiner. Her kommer de lokale jævnligt, da de varme kilder er berømte for at gavne helbredet. Også her er det tydeligt, at man ikke er vant til udenlandske turister.
Ridetur i strandkanten
Vi har lidt travlt, da vi skal nå solnedgangen på hesteryg i middelhavets strandkant. Derfor bliver vi og heste kørt i biler til stranden. Det er som “nat og dag”, vi kommer fra luksus til et primitivt sted på stranden ved en lokal campingplads. Her har en flok mænd deres heste stående i åbne udendørs bokse. De har et samlingssted, som nærmest minder om en teltbarak med borde og slagbænke og rødvin i gamle colaflasker.
Vi rider en herlig tur på hesteryg i vandkanten, får en frisk galop og derefter er vi inviteret til et traditionelt aftenmåltid i teltbarakken med de italienske heste-mænd.
Maden bliver kogt i en stor gryde, og er suppe, kød, grøntsager og brød i en pærevælling, men det smager forbavsende godt, hvilket jeg ikke vil sige om rødvinen i colaflaskerne!
De fleste taler kun italiensk
De fleste taler kun italiensk – det gør vi desværre ikke ret meget, men vi kommunikerer alligevel fint og har det bare herligt. Det er også her vi stifter bekendtskab med Annas læremester “Rimaldino”, en meget lille mand på omkring 80 år. Han har vundet et utal af konkurrencer i spring og dressur, en ubeskrivelig personlighed, med glimt i øjet og han flirter lidt med os, især med Linette, som er den yngste og kønneste med sit lange lyse hår. Han fortæller, at han i hans unge dage var kæreste med en dansk kvinde – men blev aldrig blevet gift og fik aldrig børn. Så Anna er som en datter for ham – og varmen imellem dem mærkes tydeligt.
Vi kører hjem til “farmen” fuldstændig fyldt af indtryk. Oplevelser fra denne ene dag alene, fylder tre dage!
Tarquinia – byen med hestefestivalen
Dagen efter rider vi en tur ud i de golde og meget smukke bakker mod vest. Den ukendte hund er stadig ved stalden og tager med, da vi rider. Vi har en dejlig tur, hvor terrænet tillader en galop, og vi rider over og igennem et par mindre floder.
Vi skal en tur til den lidt større by i området, Tarquinia, som fra gammel tid er kendt for at have afholdt hestefestivaler – og til stadighed gør det. Byen ligger smukt på en bakke, så der er udsigt ud over middelhavet. Vi rider igennem byporten til den gamle by, skridter igennem gaderne og ser de smukke bygninger. Vi ved ikke rigtigt, hvor vi skal have frokost, men så kommer vi til et lille torv i byen, hvor man i anledningen af TV-reportagen har dækket et traditionelt bord, og nogle af de lokale er klædt i datidens folkedragter, deriblandt Rimaldino. Vi bliver lukket ind i en tidslomme og sidder her og får den herligste middelalderfrokost med lokale specialiteter og drikker vin af lerkrus – ganske uvirkeligt, men en ubeskrivelig oplevelse.I mens står hestene bundet og venter på at tage os på en tur rundt i de små gader efter frokosten.
Tak for turen
Tilbage til “farmen” og tilbage til virkeligheden. Vores fantastiske tur er ved at lakke mod enden. Ufatteligt med alle de oplevelselser. Yderligere info om turen.
- Fattorie Poggio Nebbia, beliggende ca. 80 km. nord for Rom.
- Hvis man ønsker at rejse til stedet på egen hånd er det muligt. Anna som ejer stedet kan kommunikere lidt på engelsk.
- Hvordan kommer man dertilMan kan flyve billigt til Rom med Norwegian eller Ryan Air og leje en bil i lufthavnen.
