Skip to main content

Så vi Cathrines OL-partner på Vilhelmsborg?

Fik vi et glimt at nye stjerner til OL i Paris på Vilhelmsborg? Ja, siger Cathrine Laudrup-Dufour om 7-årige Vividus Qre.
| admin

Det blev en særdeles interessant Prix st. Georges publikum fik at se ved World Cup-stævnet på Vilhelmsborg med 13 ryttere, og flere verdensmestre til start med deres unge talenter. 

Nanna Merrald Rasmussen og Blue Hors Touch of Olympic L. Foto: Zibrasport Equest

Det blev også den regerende verdensmester for hold, Nanna Merrald Rasmussen som red sejren hjem på Blue Hors Touch of Olympic L (opdr. Anja & Jan Petersen), den imponerende Blue Hors Don Olymbrio-søn vandt UVM sølv sammen med Nanna, og de er i høj grad på rette vej mod den store sport. De sikrede sejren på baggrund af et imponerende og sikkert travprogram, og inden galopprogrammet lå parret på 76% efter flere 8-taller og et enkelt 9-tal fra dommerne. Et par småfejl i galopprogrammet betød, at hun sluttede med 74,206%

Læs også: Nanna Merrald kommer med sin øjesten

Med kurs mod Paris?

Hendes landsholdskollega Cathrine Laudrup-Dufour debuterede 7-årige Vividus Qre e. Zaladin MI og det resulterede i en 3. plads med 71,647% Cathrine var meget tilfreds med sin unge hests debut, på trods af nogle småfejl undervejs, som hun får kontrol over, når hesten får mere styrke og erfaring. 

Læs også: Bohemian misser World Cup – men Cathrine er stadig med

Cathrine Laudrup-Dufour og Vividus Qre

Den tyske landsholdsrytter Helen Langehanenberg red sig ind på andenpladsen, med den natsorte hoppe efter DV-hingsten Zonik, Zaeta de Malleret, der går med en herlig aktion og skulderfrihed igennem travprogrammet. 

Og så blev det dansk på de resterende placeringer i Agria Dyreforsikring Prix st. George med en 4. plads til Marianne Yde Helgstrand og Elverhøjs Raccolto e. Sezuan (opdr. Berith Nielsen) Også Marianne fik vist et meget besnærende travprogram med flotte sidebevægelser, men de to halvpirouetter i skridt kostede hende dyrt, hun sluttede med 70,853%

Rikke Dupont red 7-årige Grand Galiano e. Grand Galaxy Win (opdr. Lotte og Gert Buchhave) i hestens internationale debut, og det gjorde de så sikkert, at det rakte til en placering med 70,794%

Agria Dyreforsikring CDI3* small tour – PSG (equipe.com)