Skip to main content

Første DM i TREC – med tidligere vinder i front

Forening TREC Danmark har i løbet af 2022 indledt et samarbejde med Vallensbæk Rideakademi, hvilket har gjort, at flere og flere ryttere har fået øjnene op for den alsidige disciplin indeholdende de tre faser orienteringsridt, terrænridt og gangartstest. I år har man valgt af udvide Danmarksmesterskaberne med nye DM-klasser for juniorer og hold, hvilket viste […]
| admin

Forening TREC Danmark har i løbet af 2022 indledt et samarbejde med Vallensbæk Rideakademi, hvilket har gjort, at flere og flere ryttere har fået øjnene op for den alsidige disciplin indeholdende de tre faser orienteringsridt, terrænridt og gangartstest.

I år har man valgt af udvide Danmarksmesterskaberne med nye DM-klasser for juniorer og hold, hvilket viste sig at være en helt klar succes med deltagelse af mange nye og unge ryttere.

Kendt Danmarksmester for seniorer

Danmarksmester for seniorer blev Lisa Kjer Andersen på Macimo, som har vundet tidligere. Lisa blev også bedste dansker ved det nyligt afholdte VM i Frankrig. 2. pladsen gik til Kickan Utzon, Fyrsti, og på 3. pladsen kom Sofie Larsen, Lazio. I alt 11 ekvipager stillede til start ved DM, der blev afholdt i T25 klassen med en distance på ca. 25 km i orienteringsridtet.

DM for Young Riders, U25

Med hele 12 ekvipager til start i U25 var det en succes, at TREC Danmark havde valgt at afholde DM for Young Riders. Danmarksmester i U25 blev Sarah Amalie Jensen, Wilma med Sofie Holmslykke Jensen, Strejfer på 2. pladsen og Nicoline Jørgensen på Hunangs på 3. pladsen.

DM for hold

Syv hold med hver fire ekvipager deltog i det første DM for hold. På vinderholdet var en tidligere Danmarksmester for seniorer – nemlig Katja Berg på Monty, som havde selskab af Line Bergmann på Marco, Malou Kiran Grewal på Solbakkens Danni og Sarah Amalie Jensen på Wilma. 

2. pladsen gik til holdet bestående af: Cecilie Pedersen på Luna, Cecilie Springer på Springers Milo, Kamila W. Mikkelsen på Lucky Lorito og Sacha Bech Petersen på Firfod Brdr. Olsen.

Holdet på 3. pladsen bestod af Sofie Holmslykke Jensen på Strejfer, Iben Schwaner på Kelstrupgaards Minnie, Mette Westerberg på Lintrupgaards Moonlight og Emilie Rosengren Johansen på Valiant.

TREC – en disciplin i udvikling

Det var en tilfreds formand, Tina Foldager, som kunne konstatere, at årets DM har været det største Danmarksmesterskab i TREC nogensinde. Træt men med et stort smil på læben siger Tina: ”Vi satsede, da vi besluttede at udvide afviklingen af Danmarksmesterskaberne med DM for både U25 for Hold. Men med de mange nye og unge ekvipager til start, så må vi sige, at det har været en god beslutning. Så mon ikke vi gentager det i 2023?” afslutter formanden.

Læs mere om TREC HER